DEET er det mest effektive myggemiddel, der findes i dag. Det har været ulovligt i Danmark siden 1996, hvor den populære myggespray Jungleolie blev taget af markedet.
Der findes dog i dag to myggemidler med DEET, som er godkendt i Danmark: MygFri og Apotekets Insektspray. De indeholder henholdsvis 9,5% og 40% DEET, og er sandsynligvis de mest effektive midler til afskræmning af myg på det danske marked.
Du kan købe MygFri her og Apotekets Insektspray her
Søger man et DEET-frit alternativ, har man siden 2003 har man dog kunne købe et næsten ligeså effektiv myggespray i Danmark: Autan Active. Fordelen ved Autan er, at den er ikke forårsager de samme skader på helbredet som de DEET-baserede myggemidler. Herudover er det godkendt af Miljøstyrelsen, så man kan købe det helt lovligt.
Autan myggespray er det mest effektive myggemiddel uden DEET på det danske marked
Hvornår bør man bruge DEET-myggespray?
Vores anbefaling er, at man udelukkende bruger DEET-myggespray, når det er højst nødvendigt. I Danmark f.eks. – hvor der generelt ikke er særlig mange myg – kan man næsten altid bruge Autan, som stort set er ligeså effektivt.
Brug af DEET-myggespray anbefales, hvis man f.eks. skal rejse til områder, hvor der er:
- risiko for malaria (f.eks. i visse dele af Afrika)
- risiko for andre sygdomme, hvor som overføres af myg (vestnilfeber, denguefeber osv.)
- ekstremt mange myg (f.eks. en varm, regnfuld sommer i Sverige)
Når du bruger et myggemiddel baseret på DEET, er dosen af aktivstoffet meget lille og skaden i kroppen vil derfor være meget begrænset.
Hvis man bruger DEET-myggespray som standard eller blot i en længere periode, bør man dog kraftigt overveje alternativerne, da skaderne i disse tilfælde kan blive mere omfattende.
DEET-myggemidler bør kun bruges, når det virkeligt er nødvendigt
Hvad er DEET?
DEET er et andet navn for N,N-Dietyl-meta-toluamid eller dietyltoluamid. Globalt er DEET den mest anvendte ingrediens i den gruppe af insektmidler, som virker ved at afskræmme insekter (repellenter). De næstmest anvendte ingredienser i denne gruppe af insektmidler er æteriske olier såsom citronelleolie og eukaluptusolie.
DEET har en let gullig farve og minder mest om olie i konsistensen. Den smøres på huden eller tøjet, og beskytter effektivt mod myg og mange andre bidende insekter.
Det var oprindeligt det amerikanske landbrugsministerium, der i 1944 udviklede DEET til brug i militæret, og det bruges fortsat af militæret i en del lande (f.eks. Sverige). Stoffet blev også testet som et pesticid til landbruget. Det blev taget i brug som insektmiddel og myggespray af den amerikanske hær i 1946 og af civilbefolkningen i 1957.
DEETs virkning
DEET har en afskræmmende og skadende virkning på myg og visse andre insekter, mens det udelukkende har skadevirkninger på pattedyr og fisk.
Skadevirkningen på mennesker er ikke bevist, men der er konsensus blandt eksperter om, at DEET er skadeligt for helbredet. Man har især mistanke om, at længerevarende brug af DEET-midler kan medføre mærkbare skader.
Det værd at nævne, at DEET er et opløsningsmiddel, der bl.a. kan opløse plastik, spandex, viskose og andre syntetiske stoffer. Det kan også opløse malede eller lakerede overflader (inklusiv neglelak).
Herunder kan du læse om DEETs virkning på hhv. insekter og mennesker.
Virkning på insekter
Man troede oprindeligt at DEET blokerede bestemte receptorer hos insekterne, hvilket mindskede deres evne til at opdage menneskets sved og åndeluft. Man mente med andre ord, at DEET hæmmede insekternes sanser, så deres instinkt til at stikke og suge blod ikke blev aktiveret, når de kom i nærheden af mennesker eller dyr med aktivstoffet på kroppen. Eksperterne troede også, at DEET havde en indvirkning på insekternes evne til at opdage kuldioxid fra mennesker.
Alle disse antagelser har dog vist sig at være forkerte. Nyere undersøgelser har vist, at DEET virker som en reel repellent – dvs. at det har en decideret afskrækkende effekt på myggene og at myggene endda frastødes af stoffets lugt.
Man har desuden fundet ud af, at DEET påvirker nogle følemekanismer i myggenes antenner på samme måde som f.eks. eukalyptol, som er aktivstoffet i eukalyptus, der også bruges i myggesprays og andre myggemidler.
Flere steder har man i øvrigt rapporteret om, at myggenes resistens over for DEET øges.
Virkning på mennesker
Selvom mængden af DEET i én enkelt dose myggemiddel normalt er forholdsvis lille, bør man stadig være bevidst om, at det med stor sandsynlighed skader nervesystemet en smule. Koncentrationen af DEET i myggemidler er typisk 10 -30%, men kan i nogle produkter være 100%.
DEETs eksakte virkninger på menneskets helbred diskuteres fortsat, men der er efterhånden konsensus om, at DEET:
- er en nervegift for insekter og pattedyr (om dette også gælder mennesker, vides ikke – men det mistænker man, fordi nervesystemerne hos dyr og mennesker ligner hinanden)
- forstærker effekten af carbamater, hvilket kan skade menneskets nervesystem (læs mere herom nedenfor)
Myggesprays og andre myggemidler som er baserede på DEET er ofte blandede med andre insektgifte for at optimere midlernes effekt. En hyppigt anvendt gruppe af disse er de såkaldte carbamater. Når DEET anvendes sammen med carbamater, kan det forstærke deres effekt. Problemet i forhold til menneskets helbred er, at carbamater hæmmer et enzym kaldet acetylcholinesterase. Hos mennesket er dette enzym vigtigt for centralnervesystemets funktion.
DEET kan i øvrigt måles blodet og urinen, hvilket kan bruges til at diagnosticere forgiftninger og overdoseringer.
Det bør nævnes, at holdningerne til DEET på globalt plan er meget forskellige; nogle steder forbydes stoffet helt, hvor man andre steder anser det for at være uskadeligt. Fordi producenterne og forhandlerne af DEET-midler har en økonomisk interesse i at stoffet ikke forbydes, kan man også stille spørgsmålstegn ved, om lobbyisme er med til at forpurre forskningen af DEETs skadevirkninger hos mennesket (som man f.eks. kender det fra tobaksindustrien).
Autan myggespray er det mest effektive myggemiddel på det danske marked
Det mest populære myggemiddel
På verdensplan er DEET det mest anvendte aktivstof i myggemidler. Dette skyldes naturligvis, at DEET er et ekstremt effektivt middel mod myg. Men i dag hvor der også findes andre effektive myggesprays (især Autan), er der ingen grund til at bruge DEET-holdige myggemidler – heller ikke selvom man er i udlandet.
Forskere anslog i 2009, at omkring 200 millioner mennesker hvert år anvender DEET-baserede myggemidler. De estimerede også, at der siden 1950'erne er blevet brugt mere end 8 milliarder doser DEET-midler.
I Afrika (hvor malaria er et udbredt problem) bruges DEET ikke meget, fordi det er for dyrt. Forskerne håber på at finde et ligeså effektivt – men billigere og mindre sundhedsskadeligt – alternativ til DEET i nær fremtid.
I 2013 fandt en gruppe amerikanske forskere det receptorprotein, der er virksomt mod myg i DEET. Gruppen fandt også andre syntetiske stoffer, der er ligeså effektive som DEET og ikke har nogle bivirkninger. Alt dette har givet håb om, at man en dag kan udvikle meget effektive myggemidler uden bivirkninger. Den store udfordring er dog prisen, som fortsat er alt for høj til, at disse stoffer kan anvendes i en kommerciel produktion.
Forholdsregler
Selvom kravene til forbrugeroplysning om sikker anvendelse af DEET-midler varierer meget i de enkelte lande, er stort set alle DEET-producenter i verden underlagt en række regler for, hvordan de skal mærke deres produkter. Normalt inkluderer dette som minimum en brugsanvisning samt advarselstegn.
I praksis er forholdsreglerne, at man ikke bør anvende DEET-midler:
- på børn under 3 år
- i ansigtet
- på steder hvor huden er meget følsom
- på skadet hud
- på hud under tøj (brug det kun på bar hud – dvs. hudområder der er eksponerede for myg)
Når man ikke længere er eksponeret for myg – som når man f.eks. kommer hjem efter et ophold i naturen – bør man vaske huden med sæbe og vand for at fjerne myggesprayen fra kroppen.