Klæger

Forekomst: Der findes 37 klægarter i Danmark. Fælles for dem alle er, at de kun er aktive i sommerhalvåret. De ses stort set kun i dagtimerne på varme og solrige dage. 

Føde: Alle voksne klæger ernærer sig af nektar og plantesafter, men hunnerne drikker blod af værter for at kunne udvikle æg. Blodet suges som udgangspunkt af levende værter, men nogle arter suger også blod fra ådsler. Selvom klæger for det meste angriber pattedyr, har man også observeret dem på værter såsom fugle og reptiler.

Bekæmpelse: Man kan praktisk talt ikke bekæmpe klæger. Dette skyldes især, at der ikke er udviklede nogle midler hertil, fordi de ikke udgør et ligeså stort problem som f.eks. myg. Hvis man vil udgå at blive bidt af klæger, kan man dog bruge myggemiddel. Hvis man vælger et godt produkt, holder det effektivt klægerne på afstand (læs mere nedenfor).

Se også vores artikler om okseklæger, hesteklæger og regnklæger.

 

Undgå klægernes bid

Det eneste reelle måde at undgå klægbid på, er ved at bruge myggemidler, der generelt afskræmmer insekter. Der er dog stor forskel på effektiviteten af de midler, som findes på det danske marked og man bør derfor vælge et kvalitetsprodukt.

Vi anbefaler produkterne nedenfor, fordi de erfaringsmæssigt er bedst til at holde klæger på afstand:

Vi anbefaler disse produkter til at holde klæger på afstand

 

Behandling af klægbid

De eneste midler der kan bruges til at behandle klægers bid, er plejemidler til myggestik. Når man anvender disse midler, er der dog ikke tale om decideret behandling, men nærmere lindring af symptomerne.

Vi anbefaler midlerne nedenfor til at lindre symptomerne ved klægbid:

Vi anbefaler disse midler til behandling af klægbid

 

Udover at anvende midlerne ovenfor, kan man også gøre følgende:

  • Spyt: Påfør spyt på biddet umiddelbart efter du er blevet stukket (dette er dog ikke nødvendigt, hvis du har et af midlerne ovenfor ved hånden)
  • Rensning: Rens biddet med rent vand og sæbe regelmæssigt. Man bør først stoppe med at rense bidsåret, når det er helet.
  • Kløe: Hvis biddet klør, bør du anvende de anbefalede midler ovenfor, da de også har en kløestillende virkning.

Hvis dine symptomer er kraftige eller du har andre symptomer end de normale (smerte, rødme og hævelse), bør du opsøge læge. Dette gælder også hvis symptomerne forværres eller der er tegn på infektion ved bidstedet.

 

Hvordan føles bid fra klæger?

Klægbid er smertefulde og medfører også rødme samt hævelse. Selvom symptomerne ved et bid fra en klæg kan variere fra person til person, beskriver de fleste mennesker klægbid som mere smertefulde end stik fra myg, hvepse og bier.

Klægernes bid kan i nogle tilfælde medføre kraftigere symptomer (f.eks. store hævelser), men også andre symptomer såsom afløbende væske fra bidstedet, nældefeber, kvalme og endda besvimelse. Disse symptomer er sandsynligvis en systemisk reaktion.

I meget sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner også forekomme, hvilket kan føre til anafylaktisk shock. Man skal dog være genetisk disponeret herfor.

I langt de fleste tilfælde medfører biddene dog kun smerte, hævelse og rødme, som forsvinder efter nogle dage eller maksimalt en uges tid.

 

Stik eller bid?

Klæger stikker ikke – de bider. I modsætning til f.eks. myg, der stikker med en snabel for at suge blod, bider klæger et hul i huden på deres vært. Hullet er trekantet og klægens spyt indeholder antikoagulanter, som forhindrer blodet i at størkne. Klægen lapper blodet i sig med en svampeagtig munddel. 

De forskellige klægarter har tendens til at bide mennesker forskellige steder:

  • Regnklæger flyver generelt lavt og lydløst, og bider ofte mennesker på benene eller hænderne
  • Okseklæger og hesteklæger flyver også lavt, men brummer når de flyver, og angriber især ankler, ben eller knæhaser
  • Guldklæger og andre klæger i samme familie (Chrysops) brummer også, men flyver højere og bider derfor ofte i nakken, på armene o.lign.

Da værter ofte børster klægerne af under blodsugningen, skal de i mange tilfælde suge blod fra flere værter for at få et fuldt blodmåltid. Når de har indtaget tilstrækkeligt blod, fordøjes det i løbet af 6 dage, hvor de også lægger æg. Herefter opsøges blod hos en ny vært. 

Fordi klæger suger blod fra mange forskellige værter, kan de også bære sygdomme og smitte nye værter. Sygdommene der overføres kan både skyldes bakterier, virus, protozoer og orme. Både dyr og mennesker kan smittes. I praksis er blodtab hos dyr såsom heste og kvæg dog det mest almindelige problem ved klægbid. I ekstremt sjældne tilfælde har klægbid også været fatale for mennesker.


 

Hvad er en klæg?

Klæger (Tabanidae) er store fluer, der bider mennesker og dyr. Tabanidae er en familie, der består af en række slægter, som hver indeholder et antal arter.

Størrelse: Der findes både store og små klæger, men mange af arterne er store og robuste. Den største klægart i Danmark er hesteklægen, som bliver op til omkring 2,5 cm i længden. Nogle arter kan dog blive op til omkring 3 cm lange. Det største vingefang hos en klæg er 6 cm.

Øjne: Alle klæger har store øjne med et veludviklet syn, som de bl.a. bruger når de flyver samt til at finde føde og værter med. De fleste arter har også et specielt farvespil i øjnene, som dog forsvinder, når de dør.

Flyvning: Hvad angår flyvning, er der en vis forskel på de enkelte klægarter; nogle arter brummer højt og kan høres på en vis afstand, hvor andre – som f.eks. regnklæger – flyver helt lydløst. Mange af de brummende arter har stopper dog med at larme umiddelbart inden de sætter sig på deres vært. Alle klægers landing er desuden meget let og opdages normalt ikke af værten.

Nogle arter er også bedre flyvere end andre; især arterne i slægten Tabanus er gode og hurtige flyvere. Man har endda observeret klæger i slægten Hybomitra foretage den såkaldte Immelmann-vending, som bruges i moderne kunstflyvning.

 

Livscyklus

Æg: Klægers æg lægges på sten eller i planter i nærheden af vand (især på planter som vokser op ad vandet). De enkelte arter har deres egne præferencer for graden af fugtighed i omgivelserne. Æggene lægges i klynger med op til 1.000 i hver. I starten er de hvide, men de bliver mørkere med tiden. De udklækkes efter ca. 6 dage.

Larver: Efter udklækning falder larverne ned i vandet eller på fugtig jord. Klæglarverne er lange og cylindriske med små hoveder, og har 11 eller 12 kropssegmenter. I larvernes bagende sidder et luftrør, som de bruger til at trække vejret med under vand. De skifter ham adskillige gange i løbet af et år. Deres farve afhænger af arten, og selvom de ofte er hvide, kan de også være grønlige, brunlige mv. Larverne er rovdyr og æder små organismer såsom orme, larver o.lign. De kan også være kannibalistiske.

Pupper: Når larven har gennemlevet larvestadiet, forpupper den sig og indtræder dermed i puppestadiet. Efterhånden som udviklingen skrider frem, bliver den næsten voksne klæg synlig gennem puppen. Når klægen bryder frem af sin puppe, er den fuldvoksen.

Voksne klæger: De voksne klæger parrer sig i sværme på bakketoppe eller andre specielle landmærker. Det præcise sted og tidspunkt er specifikt for hver art.

 

Klægarter

Der findes 37 arter af klæger i Danmark. Nogle af de mest almindelige er:

  • Regnklæg (Haematopota pluvialis)
  • Okseklæg (Tabanus bovinus)
  • Hesteklæg (Tabanus sudeticus)
  • Guldklæg (Chrysops relictus)
  • Vandklæg (Heptatoma pellucens)

Du kan se en komplet liste over alle klægarter her.

Klæger findes over næsten hele Jorden. De eneste undtagelser er polarområder samt visse øer som f.eks. Grønland, Island og Hawai.

Slægterne Tabanus, Chrysops og Haematopota findes alle i tempererede, subtropiske og tropiske klimaer. Haematopota findes dog ikke i Sydamerika eller Australien. Selvom klæger er mest almindeligt forekommende i varme og fugtige områder, findes de også i mere ekstreme miljøer som f.eks. ørkener og bjergegne.

 

Rovdyr og parasitter

Klægernes æg angribes ofte af små parasitære hvepse. Larverne ædes af fugle, men angribes også af parasitære fluer, svampe og nematoder.

Den voksne klæg ædes især af fugle. I nogle lande findes også specialiserede rovdyr (der findes f.eks. en enkelt hvepseart, som primært lever af klæger).