Bekæmpelse af lus

Klik her for at se de bedste midler mod lus

Bedste lusemiddel

Bedste lusebalsam

Bedste lusekam

Bekæmpelse af lus handler om at fjerne fra deres levesteder.

Der findes tre lusearter, som sætter sig på mennesker og har hvert deres foretrukne levested:

  • Hovedlus (hovedbunden og hårene på hovedet)
  • Fladlus (behåringen omkring kønsdelene)
  • Kropslus (værtens tøj)

For at bekæmpe lusene effektivt skal man derfor finde ud af hvilken luseart, man er angrebet af. I de vestlige lande er hovedlus, den mest almindeligt forekommende luseart. Når børn f.eks. får lus i Danmark, er der næsten altid tale om hovedlus.

Se evt. også vores artikel om behandling af lus for supplerende information.

Bekæmpelse af lus handler om at fjerne lusene fra de steder, hvor de lever

Når man får lus i Danmark, er der næsten altid tale om hovedlus

 

Lusebekæmpelse i praksis

Hovedlus

Hovedlus kan kun overleve i op til 24 timer, når de ikke sidder på deres værter. Derfor er geninfestering og smitte via omgivelserne ikke et reelt problem. Bekæmpelse af hovedlus bør således:

  1. Undersøg: Man bør undersøge alle personer i husstanden for lus.
  2. Underret: Hvis man har børn, bør man underrette skolen, daginstitutionen og de andre forældre om lusenes tilstedeværelse. Læs mere om behandling af lus her.
  3. Behandling: Alle personer der har lus, skal behandles. 
  4. Kontrol: Alle personer der har gennemgået en lusebehandling, skal kontrolleres i de følgende dage for tilstedeværelsen af lus. 
  5. Gentag behandlingen: Efter 7 dage skal behandlingen gentages (7 dage er blot et udgangspunkt; følg altid vejledningen som følger med det valgte lusemiddel).
  6. Kontrol: I de følgende uger skal alle behandlede personer fortsat kontrolleres for lus. Hvis behandlingen ikke har virket, bør man prøve med et andet lusemiddel eller opsøge læge.


 

Fladlus

Fladlus bekæmpes med receptpligtigt lusemiddel. Dette betyder, at man skal opsøge læge, hvis man har fladlus.

Husk altid at følge instruktionerne for behandling nøje. Spørgsmål kan stilles til lægen eller det apotek, hvor du køber lusemidlet.

 

Kropslus

Kropslus lever i værternes tøj, hvor de typisk sidder i tøjets sømme, folder o.lign. Bekæmpelsen handler om almindelig hygiejne; dvs. at vaske tøjet, at gå bad dagligt og skifte tøj hver dag (og kun skifte til rent tøj!). 

  1. Bekæmpelse: Bekæmp lusene ved at vaske alle tekstiler i hjemmet. Dette inkluderer tøj, sengetøj, tæpper osv. Tekstiler der ikke kan vaskes, fryses eller opbevare til lusene og deres æg er døde;
    1. Vask: Maskinvask alt vaskbart tøj og sengetøj, som den luseinficerede person har været i kontakt med de to forudgående dage for lusebehandlingen. Dette gøres for at dræbe alle lus og æg. Vask alt ved minimum 55°C i 20 minutter. Som alternativ til vask kan tøjet fryses eller opbevares, som beskrevet i næste punkt.
    2. Frysning/opbevaring: Alt tøj der ikke kan vaskes, skal enten fryses eller opbevares i aflukkede plastikposer. Frysningen bør foregå i mindst 2 døgn, mens opbevaringen bør foregå i mindst 2 uger (kropslus kan ikke overleve i mere end 7 døgn uden føde – heller ikke selvom de er nyudklækkede).
  2. Rengøring: Man bør rengøre hjemmet grundigt – især vha. støvsugning. Alle tekstiler skal skiftes regelmæssigt indtil lusene forsvinder.

Hvis man bor meget tæt sammen, bør man også forsøge at finde en løsning, så man får mere plads (kropslus har en tendens til bedre at trives, når flere mennesker bor tæt sammen).

 

Unødvendige tiltag

Følgende er ikke nødvendige ved lusebekæmpelse:

  • Desinficering: Desinficering er kun nødvendigt, når man bekæmper bakterier og andre mikroorganismer, hvilket ikke inkluderer insekter som f.eks. lus.
  • Insektmidler: Brug af insektmidler o.lign., da de ikke er særligt effektive overfor lus og desuden kan være skadelige for helbredet.

Man bør heller ikke anvende gamle husråd som f.eks. sprit, eddike, olie o.lign. til bekæmpelse af lus (hverken på kroppen eller i hjemmet).