Myg – Temaforside

Myg er små flyvende insekter, der minder om fluer og udgør familien Culicidae

På verdensplan findes mange tusinde myggearter. I den danske fauna kender vi til over 1600 arter og ca. 30 – 35 af disse arter stikker.

Dette handler primært om de stikkende arter, fordi de generelt er de mest interessante.

Dette tema består af følgende artikler:

 

Du kan også læse om forekomsten af myg i Danmark her og myg i Sverige her.

 

I resten af denne artikel kan du læse mere om myg generelt:

 

Hvad tiltrækker myg?

Man estimerer, at omkring 20% af alle mennesker, generelt bliver stukket mere end andre. Man mener ikke, at dette skyldes én specifik årsag, men snarere en række faktorer, som øger risikoen for at blive stukket:

  • Blodtype: Mennesker med blodtype O tiltrækker flere myg end mennesker med blodtype A eller B (A har næsthøjest risiko og B har lavest). Omkring 15% af alle mennesker er desuden mindre udsatte end alle andre, fordi myggene ikke kan fornemme deres blodtype (dette gør det normalt via et kemisk stof, som kroppen udskiller).
  • CO2: Kuldioxiden i vores udåndingsluft tiltrækker myg – og jo større man er, jo flere myg tiltrækker man generelt. Derfor får voksne ofte flere myggestik end børn. Dette eksponerer også store eller overvægtige mennesker og gravide kvinder.
  • Kropslugt: Vores individuelle sammensætning af kropslugte har stor betydning for, hvor mange myg vi tiltrækker.
  • Varme: Mængden af varme der udskilles fra kroppen – også i form af sved – har en tiltrækkende effekt på myg. Hvis man f.eks. har løbet eller trænet, øger dette risikoen for myggestik betydeligt.
  • Lys: Lys tiltrækker myg, hvilket er grunden til at man f.eks. kan bruge elektriske lysfælder f.eks. til myggebekæmpelse.

Herudover findes der en række andre faktorer, som også menes, at kunne påvirke risikoen for myggestik:

  • Stofskifte
  • Genetik
  • Indtagelse af øl
  • Tøjfarve
  • Bakterier på huden
  • Mælkesyre

Eksperterne er ikke sikre på, hvor stor indflydelse de fire faktorer ovenfor har på myggenes tendens til at stikke os.


 

5 myter om myg

1. Man skal lade myggen suge færdig

Det er en myte, at man skal lade myggen suge færdig, når den stikker.

For at afkræfte denne myte bliver man nødt til at forstå mekanismen bag et myggestik; ved stikket indsprøjtes et proteinstof i vores blod, som forhindrer blodet i at koagulere (størkne), hvilket gør det nemmere for myggen at suge blod. Når proteinstoffet efterlades i kroppen, virker det som et kløefremkaldende allergen, fordi immunforsvaret danner histaminer.

Teorien bag myten er, at myggen angiveligt skulle suge en del af proteinstoffet med ud igen, hvis man lader den suge færdig. Dette er dog ikke tilfældet i virkeligheden og giver heller ingen mening biologisk.

 

2. Gin og tonic holder myggene væk

Denne myte stammer fra de britiske kolonister i Indien, der drak tonicvand for at beskytte sig mod malaria. På daværende tidspunkt indholdt tonicvand stoffet kinin, som vitterligt beskytter mod malariaparasitten.

I dag indeholder tonic dog ikke ægte kinin og har derfor ingen effekt mod malariaparasitten. Kinin og tonic har ingen effekt mod malariamyg eller andre myggearter. Kinin bruges i øvrigt fortsat i malariamedicin.

 

3. Hvidløg afskræmmer myg

Det er et faktum, at hvidløg og andre kraftige lugte har en let afskræmmende effekt på mange insekter. Teorien bag denne myte er, at et tilstrækkeligt stort indtag af hvidløg også skulle kunne afskræmme myg.

Eksperterne afviser ikke helt, at hvidløg muligvis har en let afskræmmende effekt på myggene, men det er aldrig blevet bevist, at hvidløg kan hjælpe os til at undgå myggestik.

 

4. B-vitaminer hjælper mod myg

Det er endnu ikke videnskabeligt bevist, at B-vitaminer kan hjælpe os til at undgå myggestik. Tanken bag denne teori er, at B-vitaminer ændrer vores kropslugt, fordi vi enten bliver mindre tiltrækkende for myggene eller kan kamuflere vores kropslugte overfor dem.

Selvom denne myte ikke er bevist af videnskaben, har mange mennesker gode resultater med at anvende B-vitaminer mod myg.

Læs evt. mere om B-vitaminer mod myg her.

 

5. Bestemte lyde skræmmer myg

Det er bevist i flere videnskabelige undersøgelser, at lyde og lydfrekvenser ikke har nogen effekt på myg. Der findes adskillige myggeskræmmere på markedet, som desværre alle er virkningsløse. Dette gælder ikke kun på myg, men også på alle andre skadedyr.

Læs evt. mere om myggeskræmmere her.

 

Frygt ikke myggesværme

Det er værd at bemærke, at de myggesværme man ofte ser om sommeren og efteråret – typisk over buskads eller træer – normalt ikke er stikmyg. I de tilfælde hvor der er tale om stikmyg, er det altid hannerne, som alligevel ikke stikker hverken mennesker eller dyr.

Hannerne i nogle arter danner meget oftere sværme end andre. Dette gælder f.eks.:

  • Glasmyg, som danner små sværme
  • Dansemyg, som danner store sværme i skumringen
  • Vintermyg, som danner sværme omkring kompostbunker o.lign.

 

Myggene og mennesket

Myggene har eksisteret her på Jorden i meget længere tid end mennesket; de ældste fund af myg (der anatomisk ligner de nutidige) er omkring 79 millioner år gamle. Til sammenligning er menneskeslægten (Homo) kun omkring 2,8 millioner år gammel.

I et sydafrikansk hulesystem har arkæologer fundet rester af 77.000 år gamle soveunderlag, der skulle bestå af bestemte plantematerialer, som myg undgår. Dette vidner om, at mennesket altid har været plaget af myg og aktivt har forsøgt at undgå dem.

I dag bliver der hvert år brugt mange milliarder kroner på myggemidler verden over, ligesom myndigheder i mange lande bruger mange ressourcer på myggebekæmpelse. Selv i vort naboland Sverige findes der offentlige og private kampagner for myggebekæmpelse.

 

Her er links til artikler om myg på en række udenlandske sider: