Myg i Danmark

I Danmark findes der over 1600 myggearter, hvoraf ca. 30 – 35 arter er stikmyg.

Man kan opdele stikmyggene i grupper baseret på deres levesteder, som i Danmark giver følgende:

  • Skovmyg
  • Strandengsmyg
  • Husmyg
  • Malariamyg

Denne opdeling er ikke baseret på videnskabelige klassifikationer, men nærmere myggenes reelle levevis i Danmark. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste karakteristika for hver gruppe af stikmyg samt andre fakta om myggearterne i Danmark.

 

Hvor mange myggearter findes der?

Myg tilhører den samme orden som fluerne (Diptera) og har deres egen underorden (Nematocera). I Danmark har man registreret mere end 1600 arter i denne underorden. Man skal dog være opmærksom på to ting:

  • de 1600 arter inkluderer også stankelben, mitter o.lign., som også anses for at være myg
  • der findes fortsat mange myggearter, som endnu ikke er registrerede i den danske fauna

På verdensplan indeholder Nematocera naturligvis langt flere myggearter (omtrent 33.000 registrerede arter) og der findes stort set ingen områder på Jorden, hvor man har et klart billede af det reelle antal myggearter.  

 

Almindelige myggearter i Danmark

Herunder ses en række myggearter, der lever i Danmark. Arterne er både stikmyg og andre myg, og stammer fra 19 forskellige familier. Arterne er sorteret alfabetisk og hver art er angivet med sit danske navn efterfulgt af dens latinske betegnelse samt typiske levested:

  • Alm. stankelben (Tipula paludosa) – marker og enge
  • Dansemyg (Chironomus sp.) – søer, damme og brakvandsområder
  • Dixidae (Dixa sp.) – vegetationen ved søer og damme
  • Galmyg (Cecidomyiidae sp.) – haver, parker, skove o.lign.
  • Glansmyg (Ptychoptera contaminata) – vegetationen ved skovsøer
  • Gødningsmyg (Scatopse ornata) – gødning eller i vegetation.
  • Glasmyg (Chaoborus sp.) –  nær søer og damme
  • Havehårmyg (Bibio hortulanus) – i eller omkring blomster
  • Kvægmyg (Simuliidae sp.) – nær kvæg og heste
  • Mitter (Culicoides sp.) – talrige i vådområder
  • Skovmyg (Aedes) – Skove og områder med tæt vegetation
  • Sommerfuglemyg (Psychoda sp.) – fugtige eller klamme rum
  • Sommerfuglemyg (Pericoma sp.) – ved vandløb uden forurening
  • Små husmyg  (Culex pipiens) – i boliger om vinteren
  • Store husmyg (Culiseta annulata) – i boliger om vinteren
  • Strandengsmyg (Aedes) – Strande og enge
  • Svampemyg (Mycetophila sp.) – fugtige områder i skove, hvor der vokser svampe
  • Sørgemyg (Sciara sp.) – områder med skygge
  • Vinduesmyg (Sylvicola punctatus) – vegetation nær kvæg samt staldvinduer
  • Vintermyg (Trichocera sp.) – skove, parker og haver

Bemærk at ovenstående kun er en liste over en lille del af de myg, der findes i Danmark og som har danske navne – i praksis findes der mange flere arter. Du kan i øvrigt også se en liste over galmyggearter med danske betegnelser her.


 

Stikmyg i Danmark

Stikmyg er en familie (Culicidae) i underordenen Nematocera, som bl.a. kendetegnes ved at de suger blod fra mennesker og dyr.

På verdensplan har man registreret omkring 3500 arter af stikmyg og i Danmark findes 30 – 35 arter.

Vær opmærksom på at det ikke kun er stikmyg, der stikker – det kan andre myggearter som f.eks. mitter og kvægmyg også.

 

Skovmyg

Skovmyggene er en gruppe af myggearter i slægten Aedes. Slægten indeholder 960 myggearter (jf. Catalogue of Life), men kun 8 af disse er observeret i Europa – og endnu færre i Danmark.

Skovmyggene kendestegnes bl.a. ved følgende:

  • Myggestik: Skovmyg stikker flere mennesker end de andre myggegrupper og er den gruppe, der er til størst gene for mennesket. Skovmyggene starter almindeligvis med at stikke i maj og stopper igen i august (der er generelt flest myggestik i juli).
  • Ynglesteder: Skovmyg yngler typisk i små midlertidige vandsamlinger i skove (såsom vandhuller, pytter, moser, grøfter, vandløb, små skovsøer o.lign.). Myggene foretrækker, at der er en vis mængde vegetation eller løv til at beskytte deres yngel. De voksne myg holder sig generelt tæt på udklækningssteder.
  • Æglægning: Hunmyggene lægger æggene om sommeren – efter de har suget blod af en vært. Æggene lægges på et sted, hvor der i foråret var en vis mængde vand, men der om sommeren kun er fugtigt og tilstrækkeligt beskyttende vegetation eller løv. De voksne myg dør henover sommeren, mens myggenes æg overvintrer. Der udvikles normalt kun 1 generation skovmyg pr. år.

 

Strandengsmyg

Der findes 4 eller 5 arter af strandengsmyg i Danmark. Ligesom skovmyggene tilhører de også slægten Aedes. Denne gruppe kan også opdeles yderligere i strandmyg og engmyg, da nogle arter af sidstnævnte gruppe ikke behøver brakvand for at yngle og primært lever på enge.

  • Ynglesteder: Strandengsmyg lever primært i brakvand, som især findes på strandenge og i sumpe langs fjordkyster. De voksne myg flyver op til 10 km væk fra deres udklækningssteder, hvilket er betydeligt længere end f.eks. skovmyggene.
  • Generationer: Strandengsmyg kan have flere generationer pr. år, hvilket især skyldes, at de lægger deres æg i brakvand, som er til stede hele året. Vandmængderne er dog fortsat afgørende for antallet af generationer. Hvis der ikke er tilstrækkelige mængder vand hele året, vil der heller ikke forekomme mange generationer.
  • Voksne myg: De voksne strandengsmyg lever til langt ud på efteråret, hvor de fortsat kan stikke mennesker. Dette hænger sammen med, at der kan forekomme flere generationer pr. år og at nogle larver derfor først udvikler sig til voksne i efteråret.

 

Husmyg

Husmyggene adskiller sig hovedsagligt fra skovmyggene og strandsengsmyggene på flere to måder; 1) fordi de tilhører nogle andre slægter end Aedes og 2) fordi de ikke dør om efteråret, men i stedet søger ind i bygninger for at overvintre. Husmyg kaldes af og til også kældermyg.

  • Generationer: Husmyggene udvikler adskillige generationer om sommeren og deres larver kan trives stort set alle vandtyper. De er ofte at finde i stillestående vand som f.eks. vandbeholdere, trug, spande, potter, dæk, bassiner o.lign.
  • Små og store husmyg: I Danmark er der især to arter af husmyg, som er almindeligt forekommende: den store husmyg (Culiseta annulata) og den lille husmyg (Culex pipiens). Udover størrelsen kan de to myggearter forholdsvist nemt kendes fra hinanden på deres farver; den lille husmyg er brunlig, mens den store er grå med hvide ringe på benene. Hvis man får myggestik om vinteren, skyldes dette normalt, at man har forstyrret den store husmyg på dens overvintringssted. Den lille husmyg kan også stikke, men gør det ikke så ofte som den store.

 

Malariamyg

Malariamyg tilhører slægten Anopheles og der findes i dag 3 af disse arter i Danmark. Fordi malariaparasitten har været udryddet i hele landet siden 1946, er dog ekstremt usandsynligt at få sygdommen malaria i dag.

Antallet af malariamyg i Danmark er lavt og de er heller ikke specielt udbredte. Når man stikkes af en myg, er det derfor kun i sjældne tilfælde en malariamyg og de kan derfor ikke siges af være særligt generende.

Du kan læse mere om malariamyg her.

 

Udenlandske myg i Danmark

Der er talrige eksempler på, at både farlige og ufarlige udenlandske myggearter har fundet vej til Danmark – både igennem i historien og i de senere år. Herunder gennemgår vi nogle af de arter, der har vakt mest opsigt i den danske presse de seneste år:  

 

Nilfebermyg

I efteråret 2014 fandt forskere fra DTU nilfebermyg (Culex modestus) i et vandhul i Greve. Myggen kan overføre en række virussygdomme til mennesker (f.eks. vestnilfeber og Usutu-virus), hvilket kan resultere i hjernebetændelse – og der findes ingen vaccine mod disse sygdomme. Det bør dog nævnes, at faren for disse sygdomme kun er reel, hvis der kommer smittede trækfugle til Danmark fra Afrika, da nilfebermyg kun fungerer som mellemværter.

 

Tigermyg

Den asiatiske tigermyg (Aedes albopictus) kaldes også den stribede tigermyg. Tigermyggen kan overføre gul feber, denguefeber og Chikungunya-feber til mennesker. Den kan også overføre parasitten Dirofilaria immitis til hunde og katte, hvilket kan medføre i hjerteorm.

Tigermyggen stammer oprindeligt fra Asien, men i midten af 1960'erne begyndte den at brede sig til resten af verden. I dag findes den i Europa, Mellemøsten og Afrika samt alle dele af Amerika. Den kom til Europa i 1979, hvor den blev opdaget i Albanien. Siden har den gradvist bevæget sig længere og længere nordpå, og den trives i dag i bl.a. Italien, Spanien, Frankrig og Holland. Der er dog mange europæiske lande, hvor tigermyggen kun har været observeret.

Myggens blev først opdaget i Holland i 2005 og har siden etableret sig her. Den korte afstand mellem Danmark og Holland bekymrer dog danske eksperter og man har siden 2010 frygtet, at den vil finde vej til vore breddegrader. Selvom tigermyggen stammer fra tropiske klimaer, er den i stand til at overvintre i kolde egne og kan sagtens overleve sne og frost.

 

Anopheles algeriensis

I 2013 opdagede svenske forskere en helt ny myggeart kaldet Anopheles algeriensis på øen Gotland i Sverige. Den nye myggeart er en såkaldt malariamyg – dvs. en art der kan smitte mennesker med sygdommen malaria.

Der er dog ingen grund til panik, idet malaria har været udryddet i Europa siden midten af 1900-tallet. For at smitte et menneske skal myggen stikke et menneskevært, som er inficeret med malaria – og det er ekstremt usandsynligt på vore breddegrader. I praksis kan smitte med malaria i Europa stort set kun lade sig gøre på følgende måde:

  • En person rejser til et tropisk klima og pådrager sig malaria der (dvs. bliver stukket af en eller flere inficerede malariamyg)
  • Personen vender tilbage til Europa og bliver her stukket af en malariamyg
  • Malariamyggen i Europa kan nu smitte nye værter med malaria

For at den nye myggeart i Gotland skal kunne smitte et menneske med malaria, skal hele ovenstående proces gennemføres. Det bør nævnes, at langt de fleste turister i tropiske lande får medicin mod malaria inden ankomst, hvilket mindsker risikoen for at ovenstående proces kan finde sted.

Til orientering findes der allerede 3 arter af malariamyg i Danmark, men ingen af dem smitter mennesker med malaria, da malariaparasitten har været udryddet i Danmark siden 1946. Læs evt. mere om malariamyg her.

 

Aedes aegypti

Aedes aegypti lever i tropiske klimaer og kan sprede dengue-feber, gul feber, chikungunya-virus og zika-virus. Myggen trives ikke i Danmark, men findes af og til i Sydeuropa (f.eks. Spanien), hvor den skaber lejlighedsvise udbrud af dengue-feber.

Den såkaldte zika-virus som Aedes aegypti kan sprede, er en forholdvis ny virus, der for alvor blev udbredt i Brasilien i 2015. Virussen har siden spredt sig usædvanligt hurtigt til andre dele af Sydamerika og Centralamerika. Myggene findes også i begrænset omfang Nordamerika, hvor enkelte sygdomstilfælde har været registreret. I 2016 blev den for første gang observeret i Europa.

Når et menneske inficeres med zika-virus, medfører dette normalt ingen eller forholdsvis få symptomer. Statistisk oplever 80% ingen symptomer, mens de resterende 20% oplever et eller flere af følgende symptomer: feber, udslæt, røde øjne og ledsmerter. Hos gravide kvinder er der dog stor risiko for at fostret udvikler mikrocephali, som er en udviklingsdefekt, hvor fosterets hoved er mindre end normalt.

De andre sygdomme som Aedes aegypti kan sprede (dengue-feber, gul feber og chikungunya-virus) forekommer kun sjældent i Europa. Når de forekommer, er det næsten altid i de sydligste dele af kontinentet og praktisk talt aldrig i Danmark.