Myggelys

Myggelys er populære, fordi de:

  • holder myg væk
  • er hyggelige
  • har en behagelig duft

Lysene kan dog ose en smule og bør derfor kun anvendes udendørs. Indendørs kan man i stedet bruge specielle duftpinde mod myg.

Hvis man har tendens til at blive stukket meget, bør man dog ikke forlade sig på myggelys alene (brug i stedet myggespray).

 

Sådan laver du et myggelys – hurtigt og nemt

Et myggelys behøver ikke at bestå af mere end 3 ting:

  • Et syltetøjsglas (eller en anden passende beholder)
  • Et flydelys (dvs. et stearinlys er lavet til at flyde i vand)
  • En æterisk olie (citroneucalyptus- eller citronelleolie)
Myggelys har en begrænset effekt mod myg, men virker bedre end de fleste myggeskræmmere

Det er meget vigtigt, at man bruger enten citroneucalyptusolie eller citronelleolie, da disse olier er de bedste til at holde myggene væk. Olierne behøver ikke at være økologiske, da de blot skal afbrændes.

Disse olier anbefales til myggelys, da de er mest effektive mod myg

Fremgangsmetoden er enkel:

  • Fyld syltetøjsglasset med vand
  • Hæld 15 – 20 dråber æterisk olie vandet
  • Læg flydelyset i vandet og tænd det
  • Sæt myggelyset udendørs (der hvor I skal opholde jer)

Man kan også putte dekorative ting i vandet som f.eks. friske krydderurter, kviste, blade, sten, citronskiver o.lign.


 

Virker myggelysene?

Myggelys er i sig selv ikke ligeså effektive som myggespray eller andre myggemidler, men de kan med fordel anvendes i kombination med disse. Myggemidlerne er især effektive, fordi de anvendes direkte på de områder af kroppen, der er udsatte for myggestik – hvor myggelys blot har en diffus virkning i luften. Hertil kommer, at nogle myggemidler er baserede på meget effektive kemiske stoffer, hvor lysene blot er baserede på planteolier.

I forhold til de fleste myggeskræmmere er myggelysene dog et bedre valg, fordi næsten alle myggeskræmmere er virkningsløse i praksis. Myggelysene er holder myggene på afstand af to årsager:

  • Røg: De afgiver røg og sod, som forvirrer myggene (ligesom røgen fra f.eks. et bål gør det)
  • Olier: Deres kraftige duft af æteriske olier skræmmer myggene (de æteriske olier anvendes f.eks. også i myggebalsam)

Vi fraråder de kommercielle myggelys, da de normalt er alt for dyre og ineffektive (eller endda helt virkningsløse!). Det anbefales derimod, at man laver sine egne myggelys, hvilket stort set er ligeså nemt som at købe de færdiglavede.

 

Alternativer til myggelys

Der findes følgende alternativer til myggelysene:

  • Myggespiraler: Myggespiraler er effektive, fordi de over lang tid frigiver røg og duftstoffer, som myggene ikke kan lide. Du kan læse mere om myggespiraler her.
  • Duftpinde: Hvis du skal bruge et middel til at holde myggene væk indendørs, anbefaler vi som nævnt i stedet duftpinde mod myg.
  • Myggefælder: De fleste myggefælder er ineffektive og meget ofte kan man stille spørgsmål tegn ved, om deres tilstedeværelse gør myggeproblemet endnu værre i kraft af deres evne til at tiltrække myggene. Læs evt. mere om myggefælder her.
  • Myggedræbere: Der findes ikke særligt mange effektive myggedræbere på det danske marked. I Sverige – hvor myg er et væsentligt større problem, er der et bedre udbud. Gasdrevne myggedræbere kan dog være effektive, men de er også meget dyre. Læs evt. mere om myggedræbere her.

Husk i øvrigt på at myggesprays og andre myggemidler er meget mere effektive end myggelys.