Myggespiraler

Myggespiraler er effektive til at holde myggene væk udendørs – og de må kun bruges udendørs (selv på steder med læ som f.eks. terrassen, bør man være påpasselig). Indendøre bør man bruge duftpinde mod myg i stedet.

Myggespiralerne virker ved, at de over længere tid afgiver gift og duftstoffer, som myggene ikke kan lide. Herudover afgiver de også røg, hvilket forvirrer myggene og derved holder dem på afstand.

Hvis man har tendens til at blive stukket af myg, bør man dog ikke forlade sig på spiralerne alene, da de ikke vil yde tilstrækkelig beskyttelse. I disse tilfælde bør man i stedet anvende et myggemiddel i kombination med spiralerne.

 

Anbefalede myggespiraler

Vi anbefaler myggespiraler af mærket Sommer Incense, da de erfaringsmæssigt er de mest effektive. Man kan også købe en dekorativ “havegris”, der er specielt fremstillet til spiralerne.

Vi anbefaler myggespiralerne fra Sommer Incense, fordi de virker efter hensigten og har en forholdsvis lav pris

 

Hvorfor må man ikke bruge spiralerne indendørs?

Selvom afbrænding af en myggespiral indendørs giver en særdeles effektiv beskyttelse mod myg, er det også skadeligt for vores helbred. 

Helt konkret er det nogle skadelige stoffer i spiralernes røg, der kan være sundhedsskadelige. I en undersøgelse fra 2003 konstaterede man, at afbrænding af én myggespiral svarede til at brænde 75 – 137 cigaretter. Derfor bør myggespiraler kun anvendes udendørs. På steder med læ som f.eks. på terrasser, under halvtage o.lign. bør man være påpasselig med at bruge spiralerne.

Giften fra spiralerne finder vej ind i kroppen via luftvejene. Hvorvidt man bør anvende spiralerne eller ej, bør derfor afgøres ud fra en vurdering af, hvor tillukkede forholdene er.

I asiatiske, afrikanske og sydamerikanske lande hvor myggeproblemet er meget stort – og hvor myggene også kan smitte med dødelige sygdomme – er det meget almindeligt at bruge myggespiraler indendørs. Men det er under ingen omstændigheder nødvendigt i Danmark.


 

Alternativer til myggespiraler

Der findes en del alternativer til myggespiraler:

  • Duftpinde: Hvis du vil holde myggene væk indendøre, kan du med fordel bruge specielle duftpinde mod myg fremfor myggespiraler.
  • Myggelys: Selvom myggelys ikke er ligeså effektive som myggespiraler, er de oplagt alternativ. De fleste myggelys er baserede på æteriske olier. Du kan læse mere om myggelys her.
  • Myggeskræmmere: Myggeskræmmere findes i mange former og deres effektivitet varierer meget. De fleste er dog ineffektive eller helt virkningsløse og er derfor spild af penge. Læs mere om myggeskræmmere her.
  • Myggefælder: Der findes en del forskellige myggefælder på det dansk marked, men fælles for de fleste er, at de ikke virker. Nogle fælder tiltrækker endda flere myg uden at dræbe dem effektivt, hvilket blot forværrer problemet. Læs evt. mere om myggefælder her.

Husk at myggemidler som f.eks. myggespray er den absolut bedste måde at undgå myg og myggestik på.