Regnklæger

Forekomst: Regnklæger findes især i områder med vand, hvor der er fugtig jord som f.eks. marskland. I Danmark forekommer de kun i sommerhalvåret. De ses især i dagtimerne på varme og fugtige dage.

Føde: Den voksne regnklæg lever af plantenektar, mens larverne er rovdyr, der lever af små organismer og endda kan være kannibalske . Den voksne hunklæg bider mennesker for at suge blod, som de skal bruge til udvikling af æg.

Bekæmpelse: Det er vanskeligt at bekæmpe klæger, fordi der ikke findes nogle midler, som er specifikt egnede til formålet. Forskere anvender nogle gange specielle limfælder, som er fyldt med dyreurin, men dette er ikke en reel løsning for private. Det bedste råd er at anvende bestemte myggemidler (se nedenfor), hvis man opholder sig i et område med mange regnklæger.

 

Undgå bid fra regnklæger

Den eneste måde at undgå regnklægbid på, er ved at bruge de mest effektive myggemidler på markedet. Selvom myggemidlerne er mere effektive over for myg end klæger, har de stadig en vis effekt på klægerne.

Vi anbefaler disse midler mod regnklæger:

Disse midler anbefales til at holde regnklæger på afstand

 

Om regnklægers bid

Regnklæger er – ligesom alle andre klæger – mest aktive, når solen er fremme og der er tilpas fugtigt. Risikoen for regnklægebid aftager jo køligere og mørkere det er og klæger undgår altid skyggefulde steder. Om natten er de inaktive.

I Skotland hvor problemet med klæger og enkelte andre stikinsekter er stort, siger man “when the sun is out, the clegs bite; when the sun goes in the midges bite“, hvilket kan oversættes til “når solen er fremme, bider klægerne; når solen går ned, bider mitterne“.

Selvom problemet med klæger og mitter generelt ikke er så stort i Danmark, kan man være uheldig og blive angrebet af klæger og mitter på samme dag. Læs evt. mere om mitter her.

 

Selve biddet

En regnklæg har ligesom dens artsfæller skarpe munddele, som den bruger til at skære hul i huden på de værter, den skal suge blod fra. Selve biddet er smertefuldt, fordi munddelene skaber et trekantet sår i huden, som – i modsætning til f.eks. myggestik – er meget mere åbent.

Selvom regnklægen ikke indsprøjter gift (som f.eks. bier eller hvepse), indeholder dens spyt nogle antikoagulerende stoffer, der sikrer at blodet bliver ved med at flyde. Disse stoffer kan skabe yderligere irritation og hævelse i bidestedet.

De normale symptomer er smerter, rødme og hævelse omkring bidstedet. Bid fra regnklæger beskrives normalt som værende mere smertefulde en f.eks. stik fra myg, hvepse og bier – men symptomerne kan variere fra person til person.

Et bid fra en regnklæg er smertefuldt og rødligt

Et bid fra en regnklæg medfører smerter, rødme og hævelse

I nogle tilfælde kan symptomerne være kraftigere, hvilket sandsynligvis skyldes en systemisk reaktion i kroppen. I meget sjældne tilfælde ses deciderede allergiske reaktioner med alvorlige symptomer. For at en allergisk reaktion kan forekomme, skal man være genetisk disponeret herfor. Dødsfald som følge af anafylaktisk shock er observeret i ekstremt sjældne tilfælde.

Klægerne er forholdsvis nemme at ramme, når man dasker dem med hånden, men de er ofte hårdføre og dør derfor ikke nødvendigvis ved første dask. De flygter normalt ikke, når man slår dem. De har med andre ord en tendens til at  “klæbe” til deres værter.

Når klæger flyver omkring værten, forsvinder de heller ikke, selvom man slår ud efter dem. Dette har givet dem tilnavnene blinde fluer og blindbremser på trods af, at bremser er nogle andre insekter. På steder hvor der findes mange regnklæger, kan man risikere at blive angrebet af flere på én gang.

 

Behandling af regnklægbid

Selvom regnklægbid ikke kan behandles ligeså effektivt som f.eks. myggestik, bistik eller hvepsestik, kan man med fordel bruge nogle af de samme plejemidler til at lindre symptomerne ved et klægbid.

Vi anbefaler de to midler, der ses herunder:

Vi anbefaler disse midler til behandling af bid fra regnklæg

 

I mere alvorlige tilfælde – hvor der f.eks. er større hævelser og afløbende væske fra bidstedet – bør man opsøge læge.

Andre gode råd til behandling af regnklægbid, inkluderer:

  • Lindring: Umiddelbart efter du er blevet bidt, bør du påføre et af de lindrende midler, som ses ovenfor – hvis ikke du har et middel ved hånden, kan du påføre en smule spyt.
  • Rensning: Rens såret så hurtigt som muligt med rent vand og sæbe. Du bør rense såret regelmæssigt i de følgende dage (til det heler).
  • Kløe: Undgå at klø i såret, da dette øger risikoen for infektion. Midlerne ovenfor mindsker kløe.

Hvis såret forværres eller udviser tegn på infektion, bør du opsøge læge.


 

Beskrivelse af regnklægen

En regnklæg er normalt mellem 8 og 10 mm lang, men hunnerne kan blive helt op til 12 mm i længden.

Vingerne er let gennemsigtige med mønstre og lysebrune pletter. Benene er sorte med gul-brune ringe.

Øjnene er store og har et livligt farvespil. Disse farver forsvinder, når klægen dør (dette gælder ikke kun regnklæger, men også mange af deres artsfæller). 

Regnklægers syn er meget veludviklet og bruges bl.a. til at finde bytte.

En regnklæg har store øjne, der især bruges til at finde bytte

En regnklæg har store farverige øjne

Brystpartiet er gråt med striber på tværs. Det abdominale område er opdelt i bånd, som er mørke i farven og beklædt med lyse pletter.

 

Udbredelse og forekomst

Regnklæger findes i næsten hele Europa samt Sydvest- og Østasien.

I Danmark er de kun aktive i sommerhalvåret og er især almindeligt forekommende på varme, fugtige sommerdage. De trives generelt bedst i områder med vand som f.eks. marskland ved kyster.

 

Æg og larver

Regnklæger lægger deres æg ved græsrødder på fugtig (men ikke våd) jord. De kan også trives i dynd og andre omgivelser med den rette fugtighed.

Regnklægers larver trives bedst på fugtig jord, der ikke har været pløjet eller gødet. Larverne ernærer sig af små organismer, der lever i den fugtige jord. De kan udvise kannibalsk adfærd.

 

Hunner og hanner

Som med alle andre blodsugende insekter, er det udelukkende hun-regnklægerne, der suger blod. Dette er nødvendigt for at kunne udvikle æg.

Han-regnklæger ses kun sjældent. Dette fænomen skyldes naturligvis, at det kun er hunnerne, der stikker og at de derfor er mest i kontakt med mennesket. Det er dog bemærkelsesværdigt, at han-regnklæger er svære at finde – også selvom man aktivt leder efter dem. Når man endelig finder han-klæger, er det som regel kun én eller få klæger (under ti).

Hannerne opholder sig især i højt græs i relativt åbne områder tæt på vand. De sidder som regel øverst i græsset eller under bladspidser, og flyver korte ture rundt i græsset.

 

Regnklæger er en art (Haematopota pluvialis) i en slægt (Haematopota), som tilhører familien Klæger (Tabanidae). Familien er en del af ordenen Tovinger (Diptera), der bl.a. inkluderer fluer, myg og mitter.

Regnklægens slægtsnavn Haematopota stammer fra de oldgræske ord haîma og pótës, som betyder til “blod-drikker”. Ordet pluvialis betyder “regnene”, så dens navn Haematopota pluvialis bedst kan oversættes til “regnenes blod-drikker”.