Skolopendre (klasse Chilopoda) er rovdyr blandt tusindben-lignende leddyr, men i modsætning til de planteædende tusindben er skolopendre rovdyr, som lever af insekter og andre smådyr. I Danmark findes flere arter, hvor den mest kendte er stenskorpionen (Lithobius forficatus), også kaldet den almindelige skolopender. Skolopendre kan i nogle tilfælde optræde som uønskede gæster indendørs, men de er oftest nyttedyr i naturen, fordi de regulerer bestanden af andre smådyr.
Her gennemgår vi, hvordan man identificerer en skolopender, hvor de lever, hvordan man opdager dem, deres livscyklus samt hvordan man kan forebygge og bekæmpe dem, når de bliver et problem.
Hvordan ser en skolopender ud?
Skolopendre er lette at kende fra andre små leddyr ved deres karakteristiske kropsbygning:
-
Længde: De danske arter bliver normalt 2–4 cm lange, men kan virke større på grund af deres lange ben.
-
Krop: Fladtrykt, langstrakt og opdelt i mange segmenter.
-
Ben: Hvert kropssegment har ét par ben – det gør, at skolopendre er hurtige og smidige.
-
Farve: Gulbrun til mørkebrun, ofte med rødligt skær.
-
Hoved: Udstyret med lange antenner samt kraftige giftkroge (forben modificeret til kæber), som de bruger til at lamme bytte.
Skolopendre ligner umiddelbart tusindben, men man kan kende forskel: tusindben har to benpar pr. segment og bevæger sig langsomt, mens skolopendre har ét benpar pr. segment og er hurtige rovdyr.
Hvor lever skolopendre, og i hvilke miljøer trives de?
Skolopendre er udbredt i hele Danmark og findes især i:
-
Fugtige haver under sten, brædder og blade.
-
Kompostbunker, kældre og skure.
-
Skove og krat med rigeligt dødt plantemateriale.
-
Indendørs i huse, kældre eller badeværelser, hvor de søger mørke og fugtige forhold.
De er nataktive og gemmer sig om dagen i sprækker eller under genstande. I naturen spiller de en vigtig rolle som rovdyr, der holder små insektbestande nede.
Hvordan opdager man skolopendre?
Selvom skolopendre ikke laver synlige skader, kan de opdages på følgende måder:
-
Direkte observation: Hurtige, lange smådyr, der bevæger sig under sten eller i fugtige hjørner.
-
Indendørs: De kan dukke op i kældre, badeværelser og andre fugtige rum, især om sommeren.
-
Jagtadfærd: I haven kan man se dem under brædder og sten, hvor de jagter insekter og larver.
De fleste opdager først skolopendre, når de pludselig ser dem kravle hurtigt hen over gulvet i et mørkt rum.
Hvordan ser skolopendres livscyklus ud?
-
Æg: Hunnen lægger æg i jord eller fugtigt plantemateriale.
-
Larver: Klækker som små kopier af de voksne, men med færre benpar. Efter hvert hudskifte udvikles flere benpar, indtil de når voksenstadiet.
-
Udvikling: Skolopendre kan bruge flere år på at blive kønsmodne.
-
Levetid: Nogle arter kan leve op til 5–6 år under gunstige forhold.
De er langsomt udviklende sammenlignet med mange andre smådyr, men overlever til gengæld længe.
Hvordan undgår man problemer med skolopendre?
Da skolopendre sjældent udgør et egentligt skadedyr, handler forebyggelse mest om at undgå, at de søger indendørs:
-
Sørg for god ventilation i kældre og vådrum for at reducere fugt.
-
Luk sprækker og revner i fundament, sokler og vægge.
-
Fjern blade, brædder og andet organisk materiale tæt på huset, hvor skolopendre kan gemme sig.
-
Opbevar brænde og kompost på afstand af bygningen.
Hvis man gerne vil bevare en sund balance i haven, bør man ikke fjerne skolopendre udendørs, da de hjælper med at kontrollere skadedyr.
Hvordan bekæmper man skolopendre?
Hvis skolopendre bliver generende indendørs, kan følgende tiltag anvendes:
Mekaniske metoder
-
Fjern dem manuelt ved at feje eller støvsuge, når de opdages.
-
Brug tætsluttende net for at forhindre, at de trænger ind gennem ventilationsåbninger.
Miljøtilpasning
-
Hold kældre og fugtige rum tørre og veludluftede.
-
Fjern skjulesteder tæt på huset, hvor de ellers kunne opbygge bestand.
Kemiske metoder
-
Der findes ingen specifikke bekæmpelsesmidler til private hjem i Danmark. Hvis der er stort behov, kan man kontakte en autoriseret skadedyrsbekæmper.
Hvor i Danmark er skolopendre mest almindelige?
Skolopendre findes over hele landet, men de er mest udbredte:
-
I fugtige skove, enge og haver.
-
I kystnære områder og på fugtig jordbund, hvor de har mange skjulesteder.
-
I ældre bygninger og kældre med høj luftfugtighed.
De er mindre almindelige i tørre områder og i moderne, velisolerede bygninger med lav luftfugtighed.