Mejeredderkoppen (Pholcus phalangioides), også kaldet langbenet edderkop eller kælderedderkop, er en almindelig gæst i danske hjem – særligt i varme og uforstyrrede rum. Her gennemgår vi, hvordan du genkender mejeredderkoppen, hvor den lever, og hvordan du effektivt forebygger og bekæmper den.
Hvordan ser en mejeredderkop ud?
Mejeredderkoppen har en lille, cylindrisk krop og ekstremt lange, tynde ben – hvilket giver den et karakteristisk og næsten skrøbeligt udseende. Kroppen måler typisk 7–10 mm, mens benene kan være op til 5–7 cm lange. Farven er gråbrun til lys beige med mørkere aftegninger på kroppen.
I modsætning til mange andre edderkopper hænger mejeredderkoppen ofte frit i sit spind, som er ustruktureret og rodet. Når den føler sig truet, vibrerer den voldsomt i nettet som forsvar.
Hvor trives mejeredderkoppen i Danmark?
Mejeredderkoppen er vidt udbredt i Danmark og findes i hele landet. Den er særligt almindelig i opvarmede boliger og foretrækker tørre, mørke og varme omgivelser. Arten er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men har spredt sig via varme bygninger.
Typiske steder, hvor mejeredderkoppen trives:
-
Hjørner af lofter og vægge
-
Bag møbler og skabe
-
I badeværelser og bryggers
-
I kældre, opgange og fyrrum
-
I uopvarmede, men frostfri bygninger
Mejeredderkoppen ses sjældent udendørs i Danmark, da den ikke tåler frost og er afhængig af menneskeskabte miljøer.
Hvordan opdager man et angreb af mejeredderkopper?
Et egentligt “angreb” forekommer sjældent, men da mejeredderkopper lever tæt sammen og formerer sig hele året i opvarmede boliger, kan bestanden vokse hurtigt.
Tegn på tilstedeværelse:
-
Mange uregelmæssige spind i hjørner og lofter
-
Synlige edderkopper, ofte hængende i ro
-
Bevægelse af lange ben i skyggen eller ved rengøring
-
Vibrerende edderkopper ved forstyrrelse
Deres net er løst og støvfangende, hvilket ofte gør dem tydelige i hjørner og bag genstande.
Hvad er mejeredderkoppens livscyklus?
Mejeredderkoppen har en livscyklus, som er tilpasset varme, indendørs forhold og kan derfor reproducere sig hele året.
-
Æg: Hunnen bærer æggene med sig i kæberne, pakket i en silkekapsel.
-
Nymfer: Efter klækning bliver ungerne hængende i nærheden af moderen i de første uger.
-
Voksne: Det tager cirka 2–3 måneder for en nymfe at blive voksen. Levetiden er typisk op til 1–2 år.
Arten har ingen fast yngleperiode i opvarmede huse, hvilket gør det muligt for dem at opretholde stabile bestande hele året.
Hvordan undgår man mejeredderkopper i hjemmet?
Selvom mejeredderkoppen er harmløs og faktisk spiser andre skadedyr, ønsker mange at undgå den indendørs. Forebyggelse handler primært om at fjerne deres foretrukne levevilkår.
-
Støvsug jævnligt, især i loftshjørner og bag møbler
-
Fjern spind, også selvom de ser tomme ud
-
Luk revner og sprækker, især omkring døre og vinduer
-
Hold orden og begræns rod, da det giver færre gemmesteder
-
Sørg for god udluftning, da fugt tiltrækker både edderkopper og deres byttedyr
Ved vedvarende rengøring og lav insektaktivitet vil de fleste mejeredderkopper finde andre steder at opholde sig.
Hvordan bekæmper man mejeredderkopper?
Hvis bestanden af mejeredderkopper bliver stor, eller du blot ønsker at fjerne dem, er der flere effektive metoder.
Mekanisk bekæmpelse
-
Støvsugning: Den mest effektive metode. Husk at tømme posen efter brug.
-
Manuel fjernelse: Brug en edderkoppefanger eller et glas og et stykke papir.
-
Limfælder: Anvendes i hjørner og bag møbler, men er sjældent nødvendigt.
Kemi og midler
-
Insektmidler: Kan bruges, men har begrænset effekt mod mejeredderkopper og bør anvendes med omtanke.
-
Naturlige midler: Æteriske olier som pebermynte eller citronmelisse har nogen afskrækkende virkning, men er ikke dokumenteret.
Professionel skadedyrsbekæmpelse
Ved stort udbredte bestande – især i institutioner eller udlejningsejendomme – kan man få hjælp fra professionelle skadedyrsbekæmpere. De bruger godkendte metoder, der minimerer kemikaliebrug.
Hvor i Danmark er mejeredderkoppen mest almindelig?
Mejeredderkoppen er mest almindelig i:
-
Tæt bebyggede områder, hvor boliger deler varme vægge og lofter
-
Ældre ejendomme med mange gemmesteder og minimal isolering
-
Kystområder og byer som København, Odense, Aarhus og Aalborg
-
Institutioner og kontorer, hvor de kan leve uforstyrret i tekniske rum
-
Sommerhuse og fritidshuse, særligt dem med adgang til varme hele året