Brumbasser (især Bombus terrestris og andre arter i slægten Bombus) er store, behårede bier, som ofte forveksles med honningbier eller hvepse. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan du genkender brumbasser, hvor de lever, hvordan man opdager deres bo, deres livscyklus, og hvordan du håndterer dem – særligt hvis de skaber problemer i eller nær din bolig.
Hvordan ser en brumbasse ud?
Brumbasser er generelt robuste og kraftigt byggede med tæt pelsbeklædning. De har sort og gul (eller orange) kropsfarve i tydelige bånd, og nogle arter har hvide eller røde bagkroppe. En voksen arbejder er typisk 10–18 mm lang, mens dronningen kan blive op til 25 mm. De har brede vinger, som ofte giver en karakteristisk summen under flugt. Til forskel fra hvepse har brumbasser en afrundet kropsform og tæt kropsbehåring.
Hvor lever brumbasser i Danmark?
Brumbasser er udbredte i hele Danmark og trives både i haver, enge, skove, parker og byområder. De foretrækker områder med mange blomstrende planter og bygger ofte rede i gamle musehuller, under terrasser, i kompostbunker eller hulrum i bygninger og skure. Brumbasser forekommer typisk fra det tidlige forår til sensommeren og er særligt aktive på solrige dage.
Hvordan opdager man et brumbassebo?
Et brumbassebo opdages ofte ved, at der er jævn trafik af store, summende insekter til og fra samme sted – f.eks. et hul i jorden, en bunke kompost, under et skur eller ved soklen af et hus. Man kan også høre en svag brummen tæt på reden. I modsætning til hvepse er brumbasser ikke aggressive og forsvarer kun reden, hvis den bliver direkte forstyrret. De bygger sjældent bo indendørs, men kan lejlighedsvis søge ind gennem åbne vinduer.
Hvad er brumbassens livscyklus?
Brumbassens livscyklus starter tidligt om foråret, når en befrugtet dronning vågner fra vinterdvale og begynder at lede efter et egnet sted at bygge rede. Hun bygger et lille bo og lægger de første æg, som bliver til arbejdere. Når arbejderne klækkes, overtager de indsamling af nektar og pollen, mens dronningen fortsætter med at lægge æg. I sensommeren produceres nye dronninger og hanner, som parrer sig, hvorefter kolonien går i opløsning. Kun de befrugtede dronninger overlever vinteren og starter en ny koloni næste forår.
Hvordan undgår man brumbasser?
Brumbasser er generelt harmløse og bør ikke bekæmpes unødigt, da de er vigtige bestøvere. Ønsker man at undgå, at de etablerer rede tæt på boligen, kan man tage følgende forholdsregler:
- Dæk gamle musehuller og jordhuller i haven
- Hold kompostbunker lukkede eller overdækkede
- Tæt sprækker og hulrum i bygninger, især i tidligt forår
- Luk døre og vinduer eller brug insektnet i perioder med høj aktivitet
Forebyggelse handler om at gøre mulige redesteder mindre tilgængelige, uden at skade bierne.
Hvordan bekæmper man brumbasser?
I langt de fleste tilfælde bør man undlade at bekæmpe brumbasser, da de hverken er aggressive eller sundhedsskadelige og er vigtige for bestøvning. Hvis deres bo er placeret et uheldigt sted – f.eks. under en terrasse, tæt på døre eller i en børnehave – kan man:
- Kontakte en professionel skadedyrsbekæmper eller en lokal biavler med erfaring i flytning af vilde bier
- Undgå at forstyrre reden og afmærk området, indtil bistanden er tilkaldt
- I nødstilfælde kan reden flyttes forsigtigt om aftenen, hvor aktiviteten er lav – dog kun med korrekt udstyr og erfaring
Kemisk bekæmpelse bør undgås og er ofte ikke nødvendig.
Hvor i Danmark er brumbasser mest almindelige?
Brumbasser findes overalt i Danmark, men er mest udbredte i områder med stor blomsterdiversitet – som i landbohaver, på marker med blomstrende dækafgrøder, i parker og i bynære grønne områder. De er særligt aktive i forår og forsommer, og arter som Bombus terrestris og Bombus lapidarius er blandt de hyppigst observerede. I byområder ses de ofte i blomsterkummer, altankasser og byhaver.