Murbier (særligt Osmia spp., fx Osmia bicornis) er enlige, vilde bier, som bygger deres reder i små hulrum – typisk i gamle mure, huller i træ, sprækker eller kunstige bihoteller. De er fredelige og gavnlige bestøvere, og selvom de kan overraske med deres aktivitet tæt på beboelse, udgør de ingen fare for mennesker. I denne artikel ser vi på, hvordan du identificerer murbier, hvor de lever, hvordan du opdager deres reder, samt hvordan du håndterer eller undgår dem på en ansvarlig måde.
Hvordan ser en murbi ud?
Murbier varierer i størrelse fra ca. 8 til 14 mm. De er ofte kobber- eller rødbrune med mørke vinger og tæt kropsbehåring – særligt på bugen, hvor hunnen bærer pollen. De minder om små honningbier eller fluer, men flyver ofte mere klodset og sætter sig i hulrum. I modsætning til hvepse og honningbier har de ikke en aggressiv adfærd og stikker kun meget sjældent – og kun i nødværge.
Hvor lever murbier i Danmark?
Murbier findes i hele Danmark, især i byområder, sommerhuskvarterer, haver og parker med rig adgang til blomster og redemuligheder. De foretrækker syd- og vestvendte mure, murværk med små revner eller huller, gamle vinduesrammer, hulrum i træ og insektvenlige bihoteller. De tiltrækkes især af steder med tørre, solrige overflader og blomster i nærheden.
Hvordan opdager man et murbibo?
Et murbibo kan opdages ved gentagen aktivitet ved små huller i murværk, træ eller bihoteller. Du vil se bierne flyve til og fra hullet med pollen og bygge med små klumper af ler, mudder eller plantefibre, som de bruger til at forsegle indgangene. Åbningerne kan være naturlige (fx gamle sømhuller eller mørtelfuger) eller kunstige (borede huller i træblokke eller bambusrør).
Hvad er murbiens livscyklus?
Murbien har én generation om året. Om foråret vågner hunbierne fra deres puppefase og begynder at lede efter egnede hulrum til at bygge rede i. Hver rede består af en række celler, hvor hunnen lægger ét æg i hver, sammen med pollen og nektar til larven. Cellen forsegles med mudder, og larven udvikler sig gennem sommeren og forpupper sig. Den voksne bi overvintrer i puppestadiet og kommer frem næste forår.
Hvordan undgår man murbier?
Murbier udgør ikke nogen reel risiko, men hvis man ønsker at mindske deres tilstedeværelse:
- Tæt revner og små huller i mure og træværk, især på sydvendte facader
- Fjern gamle borede træstykker eller materialer med mange hulrum tæt på opholdsområder
- Undlad at opsætte bihoteller meget tæt på døre, altaner og vinduer
- Sørg for at vedligeholde fuger og træværk, hvis du vil undgå naturlige redesteder
Hvis du ønsker at bevare murbier, kan du i stedet lede deres aktivitet hen til udvalgte steder i haven, fx med insektvenlige bihoteller.
Hvordan bekæmper man murbier?
Da murbier er fredelige, beskyttede bestøvere, bør de ikke bekæmpes. Deres livscyklus er kort, og de udgør ingen trussel for mennesker eller bygninger. Hvis deres aktivitet skaber utryghed:
- Vent og observer: De er typisk aktive i april–juni og forsvinder derefter
- Begræns adgang til redesteder: Luk eller udskift beskadigede materialer
- Flyt bihoteller, hvis de er placeret for tæt på opholdsområder
- Undgå insektgifte, da det skader både bier og andre nyttedyr
Ved behov for fjernelse af murbier i bygninger, bør det ske i samråd med en biolog eller fagperson.
Hvor i Danmark er murbier mest almindelige?
Murbier er særligt udbredte i Øst- og Syddanmark, bymiljøer, villahaver og sommerhusområder, hvor gamle mure, solbeskinnede overflader og blomstrende planter giver gode vilkår. De trives især i haver med mange forårsblomster som krokus, løgplanter og frugttræer. Arter som Osmia bicornis og Osmia cornuta er blandt de mest almindelige og ses ofte i april og maj.