Snyltehvepse (Parasitica, bl.a. Ichneumonidae og Braconidae) er en stor gruppe af hvepse, hvor mange arter spiller en vigtig rolle i naturen som naturlige fjender af andre insekter. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man identificerer snyltehvepse, hvor de lever, hvordan man opdager dem, hvordan deres livscyklus forløber, samt hvordan de påvirker mennesker og hvordan man eventuelt håndterer dem i og omkring boligen.
Hvordan ser en snyltehveps ud?
Snyltehvepse varierer meget i størrelse og udseende, afhængig af arten, men de fleste er slanke, med lange antenner og en smal talje mellem forkrop og bagkrop. Farven er oftest sort eller brun, men nogle arter har gule eller rødlige aftegninger. Nogle hunner har en lang, nålelignende æglægger (ovipositor), som kan forveksles med en brod, men de stikker ikke mennesker. Størrelsen spænder fra få millimeter til over 40 mm hos nogle store ichneumonider.
Hvor lever snyltehvepse i Danmark?
Snyltehvepse findes i hele Danmark og forekommer især i haver, skove, marker og andre steder, hvor deres værtsdyr lever. De foretrækker områder med rig biodiversitet og adgang til nektar og byttedyr. Mange arter opsøger også blomster, da de voksne individer ofte lever af nektar. Man kan derfor ofte se dem på blomstrende planter, især i sensommeren. Enkelte arter kan finde vej ind i huse, men de gør sjældent skade.
Hvordan opdager man snyltehvepse?
Snyltehvepse opdages sjældent i stort antal. De er generelt fredelige og gør ikke meget væsen af sig. Du kan støde på dem i haven, især omkring blomster eller i nærheden af træstammer, hvor de søger værtsdyr til deres larver. Hvis man ser en slank hveps med lang æglægger, som sonderer træ eller jord, er det sandsynligvis en snyltehveps. I nogle tilfælde kan de flyve indendørs, særligt i sensommeren, men de formerer sig ikke indendørs og er ikke aggressive.
Hvad er snyltehvepsens livscyklus?
Snyltehvepse lægger deres æg i eller på værtsinsekter, som typisk er larver eller pupper af sommerfugle, biller, bladlus eller andre insekter. Når ægget klækkes, lever snyltehvepsens larve som parasit på værten og lever af dens væv. Værten dør ofte som følge heraf. Når larven er fuldt udviklet, forpupper den sig enten inde i værten eller i nærheden, og en voksen snyltehveps klækkes. Nogle arter har flere generationer om året, mens andre kun har én. Mange arter overvintrer som pupper.
Hvordan undgår man snyltehvepse?
Da snyltehvepse ikke udgør nogen fare for mennesker, og faktisk er gavnlige i bekæmpelsen af mange skadedyr i haver og landbrug, er der sjældent behov for at undgå dem. Men hvis man vil minimere tilstedeværelsen tæt på huset, kan man:
- Montere insektnet ved vinduer og udluftning
- Undgå at lade døre og vinduer stå åbne uden tilsyn
- Fjerne gamle, døde træstykker i nærheden af huset, hvor nogle arter kan søge værter
Disse tiltag mindsker sandsynligheden for, at de søger tæt på boligen, men de har ikke nogen aggressiv adfærd.
Hvordan bekæmper man snyltehvepse?
Det er meget sjældent nødvendigt at bekæmpe snyltehvepse, da de ikke er skadedyr i traditionel forstand. Tværtimod fungerer de som naturlig bekæmpelse af mange egentlige skadedyr. Hvis man oplever enkeltindivider indendørs, kan de blot indfanges og sættes ud. Insektmidler er ikke nødvendige og frarådes, da de også skader nyttige insekter.
Ved større forekomster indendørs – hvilket er usædvanligt – kan det skyldes, at de er kommet ind via brænde eller ved et uopdaget hulrum, hvor værtsinsekter har opholdt sig. I så fald kan tætning og almindelig rengøring løse problemet.
Hvor i Danmark er snyltehvepse mest almindelige?
Snyltehvepse findes i hele Danmark, men de største bestande forekommer i områder med rig og varieret natur – skove, naturhaver, enge og økologiske marker. De er særlig udbredte i Østjylland, på Sjælland og i dele af Fyn, hvor der er mange gamle løvskove og store haver. Tilstedeværelsen hænger tæt sammen med tilgængeligheden af værtsinsekter, som ofte er larver af natsommerfugle og biller, der findes i kompost, dødt ved og urterig vegetation.