Træhvepse (familien Siricidae) er store, imponerende insekter, der lever tæt knyttet til nåletræer. På trods af navnet stikker de ikke som almindelige hvepse, men de kan skabe problemer, fordi deres larver udvikler sig i selve træet. I Danmark er den mest almindelige art stor træhveps (Urocerus gigas), som lægger æg i døende eller nyligt fældede nåletræer. Larvernes gnav kan forringe tømmerets kvalitet og i sjældne tilfælde forveksles med tegn på husødelæggende insekter.
Her ser vi på, hvordan man identificerer træhveps, hvor de lever, hvordan man opdager dem, deres livscyklus samt hvordan man forebygger og bekæmper dem under danske forhold.
Hvordan ser en træhveps ud?
Træhvepsen er en af de største hvepse-lignende insekter i Danmark:
-
Størrelse: 15–40 mm, hunnerne størst.
-
Krop: Slank og langstrakt med tydelig hvepse-lignende kropsbygning.
-
Farve: Sort til mørkebrun med gule bånd på bagkroppen.
-
Vinger: Store og gennemsigtige, let gulbrune.
-
Kendetegn hos hunnen: Et langt, spidst læggerør (ovipositor), som bruges til at bore æg ind i træet.
Larverne er hvidlige, benløse og op til 3 cm lange, med et mørkere hoved. De lever dybt inde i træet og er derfor svære at opdage.
Hvor lever træhvepse, og i hvilke miljøer trives de?
Træhvepse er tæt knyttet til nåletræer – især gran, fyr og lærk.
De trives i:
-
Nyligt fældede træstammer i skovbrug.
-
Svækkede eller døende træer, hvor de nemt kan lægge æg.
-
Savet tømmer, der opbevares i skoven uden barkning.
De angriber ikke sundt og levende træ i god vækst, men de kan hurtigt kolonisere fældet tømmer, hvis det ligger ubeskyttet i varme måneder.
Hvordan opdager man træhvepse?
Et træhvepsangreb opdages ofte først sent, når de voksne insekter gnaver sig ud. Typiske tegn er:
-
Runde udgangshuller (ca. 4–6 mm) i stammer eller brædder.
-
Lydløst gnav inde i træet, som ikke høres, da larverne udvikler sig langsomt.
-
Larver eller pupper i tværsnit af træ, fx når man saver i tømmer.
-
Voksne insekter, der dukker op indendørs fra tømmer, som tidligere har været opbevaret i skoven.
Forveksling med husbukke og andre trænedbrydende insekter er almindelig, men træhvepse angriber ikke bygninger aktivt – de følger med træet fra skoven.
Hvordan ser træhvepsens livscyklus ud?
-
Æglægning: Hunnen borer æg ind i nyligt fældede eller svækkede træer ved hjælp af sit kraftige læggerør. Samtidig indføres en svamp, der hjælper larverne med at nedbryde træet.
-
Larver: Klækker efter få uger og lever dybt inde i veddet, hvor de gnaver i flere år.
-
Puppe: Larverne forpupper sig inde i træet tæt på barken.
-
Voksne: Når udviklingen er færdig, gnaver den voksne træhveps sig ud gennem et rundt hul.
Afhængig af temperatur og træets tilstand kan udviklingen tage 1–3 år, i sjældne tilfælde længere.
Hvordan undgår man problemer med træhvepse?
Forebyggelse handler om at sikre, at tømmer ikke bliver liggende som ynglested:
-
Fjern eller bark træ straks efter fældning, så hunner ikke kan lægge æg.
-
Opbevar tømmer korrekt – barket og under tørre forhold.
-
Brug hurtigt – savværk bør bearbejde træ inden for kort tid efter fældning.
-
Undgå indendørs brug af ubarket tømmer, da larver kan klække inde i bygninger, selv om de ikke formerer sig videre der.
Hvordan bekæmper man træhvepse?
Direkte bekæmpelse i træet er sjældent mulig, fordi larverne lever dybt i veddet. I stedet benyttes:
Skovbrugstiltag
-
Hurtig fjernelse eller barkning af stammer efter stormfald eller hugst.
-
Overdækning af stammer med net, så hunnerne ikke kan lægge æg.
-
Kort opbevaringstid på savværker.
I bygninger
-
Ingen kemisk bekæmpelse er nødvendig – voksne træhvepse, der klækker fra brædder eller paneler, kan fjernes manuelt.
-
Da arten ikke angriber tørt, forarbejdet træ, stopper problemet af sig selv, når de sidste individer er klækket.
Hvor i Danmark er træhvepse mest almindelige?
Træhvepse findes i hele landet, men de er mest talrige:
-
I gran- og fyrreskove i Jylland og på Sjælland.
-
I områder med omfattende skovbrug, hvor store mængder tømmer midlertidigt oplagres.
-
Efter stormfald, hvor mange træer er væltet og ligger ubearbejdet i skovbunden.
I private haver med nåletræer kan træhvepse også forekomme, men de gør kun skade, hvis træet er døende eller fældet.