Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata) er en alvorlig skadegører på kartofler og andre planter i natskyggefamilien. Den stammer oprindeligt fra Nordamerika, men har bredt sig til store dele af Europa. I Danmark har arten været observeret, men den har ikke etableret sig permanent på grund af klima og overvågning. Alligevel udgør den en potentiel risiko for kartoffelavlen, og der er skærpet fokus på tidlig identifikation og bekæmpelse.
Her gennemgår vi, hvordan man kender coloradobillen, hvor den lever, hvordan man opdager angreb, dens livscyklus samt hvilke forebyggende og bekæmpende metoder, der bruges i Danmark.
Hvordan ser en coloradobille ud?
Den voksne bille er meget karakteristisk og let at kende:
-
Størrelse: 8–12 mm lang.
-
Form: Oval og hvælvet krop.
-
Farve: Gule dækvinger med fem sorte striber på hver side (10 i alt).
-
Hoved: Sort med gule aftegninger.
-
Larver: Rødorange med sorte prikker langs siderne, senere mere gul-orange.
-
Æg: Lægges i klynger på bladundersiden, gule til orangefarvede.
Det iøjnefaldende mønster gør den relativt nem at identificere i marken.
Hvor lever coloradobillen, og i hvilke miljøer trives den?
Coloradobillen lever på planter i natskyggefamilien, især:
-
Kartofler (den foretrukne vært).
-
Tomater og auberginer i køkkenhaver.
-
Andre natskyggearter som tobaksplanter.
Den trives bedst i varme og tørre somre, hvor den kan formere sig hurtigt.
I Danmark kan billen dukke op gennem import af grøntsager eller via transportmidler, men den har endnu ikke etableret faste bestande i naturen. Den overvåges nøje, da den i varme år teoretisk kunne etablere sig i danske marker.
Hvordan opdager man coloradobiller?
Tegn på angreb omfatter:
-
Klynger af orange æg på undersiden af kartoffelblade.
-
Store larver, der gnaver huller i bladene.
-
Skeletterede blade, hvor kun bladnerver er tilbage.
-
Synlige voksne biller på planter.
Da billen kan fortære store dele af en kartoffelplante på kort tid, er det vigtigt at opdage den hurtigt.Hvordan ser coloradobillens livscyklus ud?
-
Overvintring: De voksne biller graver sig ned i jorden og overvintrer.
-
Forår: Om foråret kommer de frem og begynder at lægge æg på værtsplanterne.
-
Æg: Lægges i klynger på 20–60 styk på undersiden af blade.
-
Larver: Gennemgår fire stadier, hvor de vokser hurtigt og forårsager størst skade.
-
Puppe: Efter 2–3 uger forpupper de sig i jorden.
-
Voksne: Nye biller dukker op efter ca. 10–20 dage, klar til at gentage cyklussen.
I varme klimaer kan coloradobillen have 2–3 generationer pr. sæson. I Danmark begrænses udviklingen af køligere vejr, hvilket er en af årsagerne til, at arten ikke har etableret sig fast.
Hvordan undgår man problemer med coloradobiller?
Forebyggelse er altafgørende, især i kartoffelavl:
-
Overvåg marker jævnligt i vækstsæsonen for æg, larver og voksne biller.
-
Rapportér fund til Planteinspektionen eller Naturstyrelsen – coloradobillen er underlagt lovpligtig bekæmpelse i Danmark.
-
Importer ikke planter uautoriseret, da biller kan følge med udenlandske grøntsager.
-
Skift afgrøder i køkkenhaver for at mindske risikoen for, at biller overlever vinteren i jorden.
Hvordan bekæmper man coloradobiller?
Hvis biller opdages, er hurtig handling nødvendig:
Mekaniske metoder
-
Saml voksne biller, larver og æg af planterne og destruer dem.
-
Små køkkenhaver kan holdes fri gennem manuel indsats.
Biologiske metoder
-
Naturlige fjender som fugle, rovinsekter og visse svampe kan hjælpe, men i Danmark spiller de en begrænset rolle.
Kemiske metoder
-
I landbrugsproduktion anvendes plantebeskyttelsesmidler i de lande, hvor arten er etableret.
-
I Danmark er kemisk bekæmpelse kun tilladt under særlige omstændigheder, da arten er underlagt myndighedskontrol.
Hvor i Danmark er coloradobillen mest almindelig?
Coloradobillen har ikke etableret sig fast i Danmark, men:
-
Den opdages sporadisk, især i kartoffelmarker og køkkenhaver, efter import fra udlandet.
-
De fleste fund sker i varme somre, hvor billen kan gennemføre en livscyklus.
-
Der føres systematisk kontrol af kartoffelmarker i hele landet for at forhindre etablering.
På grund af Danmarks klima og myndighedernes indsats har billen endnu ikke fået fast fodfæste, men den betragtes som en højrisiko-art.