Barkbiller – Identifikation, forekomst og bekæmpelse

Barkbiller (underfamilien Scolytinae) er små biller, der lever af ved og bark på træer. I Danmark findes flere arter, hvor især fyrrebarkbillen (Ips acuminatus) og granbarkbillen (Ips typographus) kan være alvorlige skadedyr i skovbrug og plantager. Barkbillerne kan forvolde store skader på både levende træer og fældet træ, fordi de gnaver gange under barken, hvor de lever og formerer sig.

Her gennemgår vi, hvordan man identificerer barkbiller, hvor de lever, hvordan man opdager angreb, deres livscyklus samt hvordan man kan forebygge og bekæmpe dem i Danmark.

Hvordan ser barkbiller ud?

Barkbiller er små, men karakteristiske:

  • Størrelse: 2–6 mm lange afhængig af art.

  • Form: Kort, cylindrisk krop.

  • Farve: Mørkebrun til sort.

  • Kendetegn: De voksne laver et karakteristisk mønster af gange under barken, som ofte afslører arten.

Selvom de er små og svære at opdage på træernes overflade, er deres tilstedeværelse tydelig, når man fjerner barken og ser gangsystemerne i veddet.

Hvor lever barkbiller, og i hvilke miljøer trives de?

Barkbiller findes i hele Danmark og angriber især nåletræer:

  • Gran og fyr: De vigtigste værtsplanter for de mest problematiske arter.

  • Svækkede træer: Billerne går især efter træer, der allerede er stressede af storm, tørke eller sygdom.

  • Fældet træ: De kan hurtigt invadere nyfældede stammer, hvis de efterlades i skoven.

Arten granbarkbillen er især frygtet i skovbruget, fordi store bestande kan dræbe ellers sunde træer ved masseangreb.

Hvordan opdager man barkbilleangreb?

Tegnene på barkbiller viser sig på flere måder:

  • Boremel: Små bunker af brunt boremel ved træets rod eller i sprækker i barken.

  • Harpiksudtræk: Træer forsøger at forsvare sig ved at udskille harpiks, som kan ses som små dråber.

  • Visne kroner: Nåletræer får brune nåle og tørrer gradvist ud, når billerne ødelægger veddets transportveje.

  • Gangsystemer: Når barken skrælles af, ses de karakteristiske mønstre af larvegange i veddet.

I skove opdages angreb ofte først, når hele områder af graner begynder at visne.

Hvordan ser barkbillernes livscyklus ud?

  • Æg: Hunnen borer sig ind under barken og laver et modergangsystem, hvor hun lægger æg.

  • Larver: Klækker efter få dage og gnaver radiære gange væk fra modergangen.

  • Pupper: Larverne forpupper sig i små celler under barken.

  • Voksne biller: Gnaver sig ud gennem barken og flyver ud for at finde nye værter.

Granbarkbillen kan have flere generationer pr. år i varme somre, hvilket øger skaderne markant.

Hvordan undgår man problemer med barkbiller?

Forebyggelse er afgørende i skovbrug og haver:

  • Fjern svækkede træer: Syge eller stormfældede træer bør hurtigt fjernes fra skoven.

  • Barkning: Fældet træ bør afbarkes eller fjernes fra skoven, så billerne ikke kan udvikle sig.

  • Overvågning: Fælder med feromon kan bruges til at overvåge barkbillebestande.

  • Diversitet: Blandede skovplantninger er mere modstandsdygtige end monokulturer af gran.

Hvordan bekæmper man barkbiller?

Direkte bekæmpelse er vanskelig, fordi billerne lever skjult under barken. Tiltag kan dog reducere skaderne:

I skovbrug

  • Fældning og fjernelse af angrebne træer, før billerne udvikler sig færdigt.

  • Brænding eller flisning af inficeret materiale.

  • Feromonfælder kan reducere bestande lokalt, men bruges mest til overvågning.

I haver og parker

  • Fjern og destruer inficerede grene eller stammer.

  • Plant forskellige træarter for at mindske risikoen for store udbrud.

Kemisk bekæmpelse mod barkbiller bruges ikke i Danmark i private haver og er stærkt begrænset i skovbruget af hensyn til miljøet.

Hvor i Danmark er barkbiller mest almindelige?

Barkbiller findes i hele landet, men er mest problematiske:

  • I gran- og fyrreskov, især i Midt- og Vestjylland, hvor store plantager af nåletræer findes.

  • I varme og tørre somre, hvor træerne er stressede og dermed mere sårbare.

  • I stormfældte områder, hvor billerne hurtigt kan udnytte nedbrudte træer.

I villahaver ses barkbilleangreb især i prydgraner eller i mindre nåletræer, der er svækkede af tørke.