Målerlarver (også kaldet “bladrullere” eller “målere”) er larver af sommerfugle i familien Geometridae. De er kendt for deres karakteristiske måde at bevæge sig på, hvor de “måler” sig frem – deraf navnet. I Danmark er flere arter almindelige, herunder stor frostmåler (Operophtera brumata) og almindelig måler (Epirrita autumnata). I denne artikel ser vi på, hvordan målerlarver identificeres, hvor og hvornår de optræder, og hvordan man opdager og bekæmper angreb.
Hvordan ser målerlarver ud?
Målerlarver er lette at kende på deres bevægelsesmønster – de mangler nogle af de midterste benpar og “bukker” derfor kroppen som et målebånd under bevægelse. Larverne er typisk grønne, brune eller grå med varierende længdestriber eller pletter, som giver dem camouflage blandt blade og grene. De bliver omkring 2–3 cm lange, afhængig af art.
Nogle arter har tydelige hårlignende udvækster eller pigge, mens andre er glatte. Den grønne frostmålers larver er for eksempel tynde og glatte med lyse striber langs kroppen, hvilket gør dem svære at se blandt løv.
Hvor trives målerlarver?
Målerlarver trives især i løvskove, haver, parker og frugtplantager – kort sagt steder med rigeligt løv. De findes over hele Danmark, men er især udbredt i Østjylland, på Sjælland og Fyn, hvor tæt bevoksning giver gode forhold for både æglægning og føde.
Nogle arter foretrækker bestemte træsorter. Eksempelvis angriber stor frostmåler især frugttræer som æble, pære og kirsebær, mens andre arter findes på bøg, eg og røn.
Hvordan opdager man angreb af målerlarver?
Et angreb opdages ofte først ved synlige skader på blade: huller, gennemtyggede kanter eller helt afløvede skud. Målerlarver kan hurtigt forårsage betydelig skade, især i det tidlige forår, hvor træer og buske springer ud. I frugtplantager ses angreb ofte som dårlig frugtsætning eller hæmmet vækst.
Man kan også finde larverne direkte ved at ryste grene over et hvidt lagen eller viskestykke. Om morgenen, hvor larverne er mest aktive, er dette en effektiv metode.
Hvad er målerlarvens livscyklus?
Målerlarver gennemgår en komplet forvandling (holometabolisme). Voksne sommerfugle lægger æg sidst på efteråret (hos fx stor frostmåler), som overvintrer og klækkes i foråret. Larverne æder intensivt i nogle uger og forpupper sig derefter i jorden eller i barkrevner.
Voksne individer flyver om efteråret og lever kun kort tid, hvor de parrer sig og lægger nye æg. Nogle arter har én generation om året, mens andre kan have to, afhængigt af klima og art.
Hvordan undgår man angreb af målerlarver?
Forebyggelse starter med at gøre området mindre attraktivt for æglægning. Det kan man opnå ved:
-
At beskære tætte buske og træer for at mindske skjulesteder.
-
At fjerne nedfaldne blade og frugter, hvor pupper kan overvintre.
-
At plante arter, som ikke er målerlarvernes foretrukne fødeplanter, hvis muligt.
Derudover kan man i vinterhalvåret opsætte limringe omkring træstammer. Disse forhindrer de vingeløse hunner (især hos stor frostmåler) i at kravle op og lægge æg.
Hvordan bekæmper man målerlarver?
Mindre angreb kan bekæmpes manuelt ved at fjerne larverne fra bladene eller klippe angrebne skud væk. Ved større angreb i haver eller plantager kan biologisk bekæmpelse med bakterien Bacillus thuringiensis (Bt) være effektiv. Denne metode påvirker kun larver og skader ikke nyttedyr som bier og mariehøns.
I svære tilfælde kan kemisk bekæmpelse være nødvendig, men bør kun ske efter nøje overvejelse og ifølge gældende regler for pesticidbrug. Vær opmærksom på, at mange målerlarver udvikler sig tidligt på året, så behandling bør ske i april–maj for at være effektiv.
Hvor i Danmark er målerlarver mest almindelige?
Målerlarver findes i hele landet, men deres hyppighed varierer afhængigt af art og miljø. Stor frostmåler er meget udbredt i Østjylland, omkring Aarhus og Silkeborg, samt i skovområder på Sjælland og det nordlige Fyn. I frugtavlsområder som Sydfyn og Stevns opleves ofte gentagne problemer.
I bynære haver og parker er visse arter også almindelige, især hvor der er tætte beplantninger med bøg, eg eller frugttræer.