Meldug (også kaldet “hvidskimmel” eller “hvid belægning”) er en svampesygdom, der angriber blade, skud og blomster på en lang række planter. Den er kendetegnet ved sin karakteristiske hvide, melagtige belægning på plantens overflade – deraf navnet. I Danmark forekommer flere arter af meldug, afhængigt af planteværten, herunder æblemeldug (Podosphaera leucotricha) og rosenmeldug (Podosphaera pannosa). I denne artikel ser vi på, hvordan meldug identificeres, hvilke planter der oftest rammes, og hvordan man forebygger og bekæmper angreb.
Hvordan ser meldug ud?
Meldug er en svampesygdom, som typisk viser sig som et hvidligt, pulveragtigt lag på blade, stængler og blomster. Belægningen ligner mel og kan være let at gnide af i de tidlige stadier. Senere bliver angrebne blade ofte gule, krøller sammen eller visner.
Der findes mange forskellige arter af meldug, der er specialiserede til forskellige planter. Blandt de mest almindelige i Danmark er Podosphaera leucotricha på æble, Erysiphe necator på vin og Golovinomyces orontii på prydplanter som roser.
Hvor trives meldug?
Meldug trives især i varme, tørre perioder med høj luftfugtighed om natten. I modsætning til mange andre svampesygdomme kræver meldug ikke fri vand på bladene for at spire – det gør den særligt udbredt i væksthuse, drivhuse og i tætte beplantninger med ringe luftcirkulation.
Den forekommer i hele Danmark, men er særligt udbredt i haver og væksthuse, samt i frugtplantager i Østjylland, på Fyn og Sjælland, hvor æble- og vinproduktion er mest koncentreret.
Hvordan opdager man angreb af meldug?
Det første tegn på angreb er som regel en fin, hvidlig belægning på unge skud og blade. Senere kan væksten hæmmes, blomsterknopper visne, og frugter få misdannelser eller dårlig udvikling.
På æbletræer kan angreb give stive, oprette skud med smalle, sammenkrøllede blade. På roser ses meldug ofte på topskud og knopper. Vinstokke får hvidt belæg på både blade og druer, som med tiden kan sprække og rådne.
Hvad er meldugs livscyklus?
Meldugsvampe overvintrer som hvilesporer (cleistothecier) på plantemateriale eller som mycelium i knopper og stængler. Når temperaturen stiger om foråret, aktiveres svampen og danner nye sporer, der spredes med vinden.
Disse sporer spirer på nye blade og danner nye kolonier, som igen producerer sporer – det giver en hurtig opformering gennem vækstsæsonen. I sensommeren dannes hvilesporer, som kan overleve vinteren.
Hvordan undgår man meldug?
God forebyggelse afhænger af både sortsvalg, planteteknik og vedligeholdelse:
-
Vælg resistente eller tolerante sorter, især til æbler, vindruer og prydplanter.
-
Sørg for god luftcirkulation ved at plante med afstand og beskære tæt vækst.
-
Vand om morgenen og undgå overvanding – høj luftfugtighed om natten fremmer meldug.
-
Fjern angrebne blade og skud løbende.
I drivhuse kan temperatur- og fugtstyring være effektivt til at bremse udviklingen.
Hvordan bekæmper man meldug?
Mindre angreb kan håndteres ved at fjerne og destruere angrebne plantedele. Biologiske midler baseret på svampe som Ampelomyces quisqualis eller planter som neem-træet kan anvendes forebyggende.
Ved kraftige angreb kan svovlholdige midler eller kaliumbicarbonat anvendes, men behandlingen skal gentages med jævne mellemrum og især ved første tegn på angreb.
I erhvervsmæssig frugtavl kan systemiske svampemidler anvendes efter behov og ifølge gældende regler, men der bør skiftes mellem midler med forskellig virkemekanisme for at undgå resistensudvikling.
Hvor i Danmark er meldug mest almindelig?
Meldug findes over hele landet, men hyppigheden varierer efter klima og plantevalg. I Østjylland og på Fyn er meldug på æbletræer udbredt, mens rosenmeldug og vinmeldug ofte ses i haver på Sjælland og Bornholm. Væksthuse og urbane haver med tæt beplantning har generelt høj risiko, især i tørre somre med varme dage og kølige nætter.