Blodmider (også kaldet røde fuglemider eller rød hønsemide) er små parasitiske mider i arten Dermanyssus gallinae, som lever af blod fra fugle og i sjældne tilfælde også kan bide mennesker og pattedyr. De er især et problem i fjerkræhold, fuglebure og volierer, men kan også dukke op i boliger, hvor fugle har rede. I Danmark findes blodmider hyppigt i hobbyhønsegårde, fuglehold og i nærheden af redepladser for duer og småfugle. I denne artikel ser vi på, hvordan blodmider identificeres, hvor og hvornår de optræder, og hvordan man opdager og bekæmper angreb.
Hvordan ser blodmider ud?
Blodmider er små, flade mider på 0,6–1 mm i længden. De er grålige eller næsten gennemsigtige, når de er faste, men bliver mørkerøde efter at have suget blod – deraf navnet. De har otte ben og en hurtig, kravlende adfærd.
De opholder sig ikke konstant på værtsdyret, men gemmer sig i sprækker, revner og under siddepinde om dagen og kommer frem om natten for at suge blod.
Hvor trives blodmider?
Blodmider trives bedst i varme og fugtige omgivelser med adgang til fugleblod. De findes især:
-
I fjerkræhuse og hønsegårde
-
I burfugleanlæg og volierer
-
I og omkring fuglereder (f.eks. duer eller spurve)
-
I revner, sprækker, samlinger og træværk nær fuglene
I Danmark ses blodmider især i forsommeren og sensommeren, hvor temperatur og luftfugtighed er ideelle for formering.
Hvordan opdager man angreb af blodmider?
Angreb opdages ofte først ved, at fjerkræ virker rastløse, nægter at gå på plads om aftenen eller viser tegn på stress, vægttab og nedsat æglægning. Ved nærmere eftersyn kan man finde:
-
Små mørkerøde eller sorte prikker (mider) i sprækker, på siddepinde eller under reden
-
Blodpletter på æg eller i redekasser
-
Blege kamme og træt adfærd hos fuglene
-
Kløe eller bid hos mennesker, som har været i nærheden
I kraftige angreb kan blodmider forårsage anæmi og i værste fald død hos unge eller svækkede fugle.
Hvad er blodmidens livscyklus?
Blodmiden har en hurtig livscyklus. Under optimale forhold (25–30 °C og høj luftfugtighed) kan den udvikle sig fra æg til voksen på 7 dage. Livscyklussen består af æg, larve, protonymfe, deutonymfe og voksen mide.
Hver hun kan lægge op til 300 æg i sprækker tæt på værtsdyret. Da miderne kan overleve i ugevis uden et blodmåltid, kan de forblive i miljøet længe efter, at fuglene er fjernet.
Hvordan undgår man blodmider?
Forebyggelse handler om at gøre forholdene ugunstige og holde omgivelserne rene:
-
Rengør og desinficér hønsehuse og fuglebure regelmæssigt
-
Undgå fugt og brug materialer uden sprækker (plast frem for ubehandlet træ)
-
Tjek fuglereder på og omkring bygninger og fjern dem, når de er tomme
-
Isolér nye fugle før introduktion til bestående flok
-
Brug midetrækpapir eller fælder som indikatorer
Hyppige inspektioner og vedligeholdelse er afgørende i sæsoner med høj risiko.
Hvordan bekæmper man blodmider?
Ved konstateret angreb er en kombineret indsats nødvendig:
-
Tøm og rengør bure, kasser og hønsehuse grundigt
-
Brug varme (fx damp eller varmeblæsere) til at dræbe mider og æg
-
Påfør godkendte midler, fx silikabaserede produkter eller insekticider med lav toksicitet (til fuglehold)
-
Brug rovmider (Androlaelaps casalis eller Hypoaspis miles) til biologisk bekæmpelse
-
Gentag behandlingen, da æg og nymfer kan være skjulte
I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt midlertidigt at flytte fuglene under behandlingen.
Hvor i Danmark er blodmider mest almindelige?
Blodmider findes i hele landet, men er især almindelige i områder med mange hobbyhønsehold og fugleentusiaster – f.eks. i forstæder, kolonihaver og landdistrikter. Byområder med mange duer eller redepladser i tagrender og på altaner har også ofte problemer. Varmt vejr og høj luftfugtighed øger risikoen, og antallet af angreb topper typisk fra juni til september.