Skabmider er mikroskopiske parasitter i slægten Sarcoptes, som graver gange i huden på mennesker og dyr. De forårsager sygdommen skab (også kaldet fnat hos mennesker), som er karakteriseret ved intens kløe og hududslæt. I Danmark ses skabmider især hos ræve, hunde, katte og mennesker, og smitte kan ske både mellem dyr og fra dyr til menneske. I denne artikel ser vi på, hvordan skabmider identificeres, hvor og hvornår de optræder, og hvordan man opdager og bekæmper angreb.
Hvordan ser skabmider ud?
Skabmider er 0,2–0,4 mm lange og kan ikke ses med det blotte øje. De har en rund, grålig krop og otte korte ben. Hunmiden graver sig ned i det øverste hudlag og lægger æg i små gange under huden.
Symptomer på skab viser sig typisk som kløe, især om natten, samt rødme, knopper og skorper. Hos dyr ses ofte hårløse pletter, fortykket hud og selvpåførte sår som følge af kradsen.
Hvor trives skabmider?
Skabmider trives bedst i varme, tætte områder af huden, hvor de nemt kan grave sig ned og lægge æg. De findes typisk:
-
Bag ører, på albuer, lyske og omkring håndled hos mennesker
-
På ører, snude, ben og bug hos hunde og ræve
-
I tætte dyrehold, internater og institutioner med tæt kontakt
Miden overlever kun kort tid uden for værten (typisk under 2 døgn), men i varme, fugtige omgivelser kan overlevelsen forlænges.
Hvordan opdager man angreb af skabmider?
Skab opdages ofte først ved intens kløe, som bliver værre om natten. Hos mennesker ses ofte små knopper, rødme, fnatgange og kradsemærker – især mellem fingre, på håndled og ved navlen.
Hos dyr viser skab sig ved:
-
Pletvis hårtab, rød og fortykket hud
-
Voldsomme kradsereaktioner og uro
-
Sekundære infektioner i huden
Diagnose stilles ved hudskrab, mikroskopi eller i nogle tilfælde klinisk vurdering baseret på symptomer.
Hvad er skabmidens livscyklus?
Skabmider har en livscyklus på omkring 2–3 uger. Efter parring graver hunmiden sig ned i huden og lægger æg, som klækkes efter 3–4 dage. Larverne udvikler sig gennem flere stadier, indtil de bliver voksne og fortsætter cyklussen.
Miderne formerer sig hurtigt under gunstige forhold, og selv få mider kan føre til alvorligt angreb, især hos personer eller dyr med nedsat immunforsvar.
Hvordan undgår man skabmider?
Forebyggelse afhænger af både hygiejne og kontrol af kontakt:
-
Undgå tæt kontakt med smittede personer eller dyr
-
Vask sengetøj, tøj og håndklæder ved minimum 60 °C
-
Undgå at dele beklædning eller sengetøj med andre
-
Undersøg og behand kæledyr ved mistanke om skab
I institutioner eller hjem med konstateret skab bør alle nære kontakter behandles samtidigt.
Hvordan bekæmper man skabmider?
Hos mennesker:
-
Behandling sker med permetrin-creme (5 %), som smøres på hele kroppen og gentages efter 7 dage
-
I visse tilfælde anvendes ivermectin som tabletbehandling
-
Alt tøj, sengetøj og håndklæder vaskes eller pakkes væk i 3 døgn
-
Nære kontakter skal behandles samtidig, selv uden symptomer
Hos dyr:
-
Dyrlægen kan ordinere spot-on-løsninger, bade eller systemisk behandling (fx isoxazoliner eller ivermectin)
-
Behandlingen gentages ofte over flere uger
-
Miljøsanering i hjemmet kan være nødvendig ved større udbrud
Hvor i Danmark er skabmider mest almindelige?
Skabmider findes i hele Danmark, men udbrud ses hyppigst i tætbefolkede områder og institutioner, hvor smitten nemt spredes. Blandt dyr ses ræveskab hyppigt i naturen – især på Sjælland, Fyn og i Østjylland – og kan smitte videre til hunde. Menneskeskab (fnat) er blevet mere almindeligt i Danmark de seneste år og forekommer især i skoler, plejehjem og husstande med mange beboere.