Kirsebærfluen (Rhagoletis cerasi) er et af de mest alvorlige skadedyr i danske kirsebærhaver. Fluen angriber frugterne, hvor larverne udvikler sig inde i bærrene og gør dem uegnede til både salg og forbrug. Skadedyret findes i både private haver og i erhvervsmæssig frugtavl, og bekæmpelse er ofte en udfordring, fordi larverne udvikler sig skjult inde i frugten.
Her gennemgår vi, hvordan man identificerer kirsebærfluen, hvor den lever, hvordan man opdager angreb, dens livscyklus, samt hvordan man kan forebygge og bekæmpe den i Danmark.
Hvordan ser en kirsebærflue ud?
Den voksne kirsebærflue ligner en lille stueflue, men har karakteristiske træk, der gør den nem at kende:
-
Størrelse: Ca. 4–5 mm lang.
-
Farve: Sortbrun krop med gul plet på forkroppen.
-
Vinger: Klare med et tydeligt mørkt båndmønster.
-
Hoved: Gule striber og store, rødlige øjne.
Larverne er det egentlige skadeinsekt:
-
Størrelse: Op til 6 mm lange.
-
Udseende: Hvidlige, benløse og uden tydeligt hoved.
-
Levested: Udvikler sig inde i kirsebærret, hvor de gnaver i frugtkødet.
Æggene er små, hvide og lægges direkte under skindet på frugten.
Hvor lever kirsebærfluen, og i hvilke miljøer trives den?
Kirsebærfluen findes over hele Danmark og angriber primært:
-
Sødkirsebær.
-
Surkirsebær (dog i mindre grad).
Fluen trives bedst i varme og solrige somre, hvor bærrene modnes tidligt. Den er almindelig i både private haver og i erhvervsmæssige plantager.
Larverne udvikler sig kun i frugterne og forlader dem først, når de er modne og falder til jorden.
Hvordan opdager man et angreb af kirsebærfluer?
Tegn på angreb er typisk:
-
Larver i frugterne, som opdages, når man åbner bærrene.
-
Bløde eller rådne pletter i modne kirsebær.
-
Tidligt nedfald af bær, hvor larverne forlader frugten.
-
Synlige fluer på bærrene kort før og under modningstiden.
Problemet opdages ofte først ved høst, hvilket gør forebyggelse ekstra vigtig.
Hvordan ser kirsebærfluens livscyklus ud?
-
Overvintring: Pupperne overvintrer i jorden under kirsebærtræerne.
-
Forår/forsommer: Voksne fluer klækker i maj–juni, afhængig af temperatur.
-
Æglægning: Hunnerne lægger æg i umodne, grønne kirsebær kort før de begynder at farves røde.
-
Larver: Udvikler sig i frugten i 2–3 uger, hvor de lever af frugtkødet.
-
Forpupning: Larverne forlader frugterne, når de falder til jorden, og forpupper sig i jorden.
-
Ny generation: Fluerne kommer frem næste år.
Der er normalt én generation per år i Danmark.
Hvordan undgår man problemer med kirsebærfluer?
Forebyggelse er vigtig, fordi larverne er umulige at bekæmpe, når de først er inde i frugten:
-
Opsamling af nedfaldne bær: Fjern og destruer bær med larver, så pupperne ikke overlever i jorden.
-
Undgå senmodnende sorter: Tidligt modnende kirsebærsorter er mindre udsatte, da de er modne, før fluerne lægger æg.
-
Netsikring: Dæk træet med insektnet i juni–juli for at forhindre fluerne i at komme til frugterne.
-
Fangstfælder: Brug gule limfælder i træerne til at overvåge fluebestanden.
Hvordan bekæmper man kirsebærfluer?
Mekaniske metoder
-
Pluk alle bær, også de angrebne, så larverne ikke kan forpuppe sig i jorden.
-
Dæk jorden under træerne med plastik eller fiberdug i modningstiden, så larverne ikke kan grave sig ned.
Biologiske metoder
-
Der forskes i biologiske midler, men i Danmark er bekæmpelsen i private haver primært baseret på net og opsamling.
-
Fugle og rovinsekter kan tage nogle larver, men effekten er begrænset.
Kemiske metoder
-
I professionel frugtavl kan der anvendes godkendte insektmidler, men disse må kun bruges efter nøje regler og aldrig i private haver.
Hvor i Danmark er kirsebærfluen mest almindelig?
Kirsebærfluen er udbredt i hele landet, men problemerne er størst:
-
I private haver med gamle kirsebærtræer, hvor nedfaldne bær ikke altid samles op.
-
I professionelle plantager på Fyn, Sjælland og i Østjylland, hvor sødkirsebær dyrkes intensivt.
-
I varme somre, hvor fluen udvikler sig hurtigt, og bestanden kan blive stor.