Bisamrotten (Ondatra zibethicus) er en stor gnaver, der oprindeligt stammer fra Nordamerika. Den blev indført til Europa i begyndelsen af 1900-tallet for pelsavl, men mange dyr undslap og etablerede vilde bestande. I Danmark har bisamrotten tidligere været udbredt i dele af Jylland, men den anses i dag for at være en invasiv art, som kan forårsage store skader på vandløb, diger og søbredder. Derfor overvåges og bekæmpes den aktivt.
Her gennemgår vi, hvordan man identificerer bisamrotten, hvor den lever, hvordan man opdager den, dens livscyklus samt hvordan man forebygger og bekæmper den i Danmark.
Hvordan ser en bisamrotte ud?
Bisamrotten kan let forveksles med en almindelig brun rotte eller en mosegris, men den er betydeligt større:
-
Størrelse: Kropslængde 30–35 cm, hale 20–25 cm.
-
Vægt: 1–2 kg.
-
Farve: Brun til mørkebrun pels, tæt og vandafvisende.
-
Hale: Lang og fladtrykt fra siden (ikke fra oven som hos bæveren).
-
Hoved: Lille med korte ører og skarpe fortænder.
En sikker forskel fra mosegrisen er størrelsen og den lodret fladtrykte hale.
Hvor lever bisamrotten, og i hvilke miljøer trives den?
Bisamrotten er knyttet til vandmiljøer og trives især i:
-
Søer, damme og moser.
-
Langs åer og vandløb.
-
Diger og vandreservoirer.
Den bygger huler i brinker eller mindre hytter af plantemateriale i vandkanten. Føden består primært af vandplanter, men også rødder, knolde og i mindre grad muslinger.
Hvordan opdager man bisamrotter?
Tegn på bisamrotters tilstedeværelse kan være:
-
Huller i diger og brinker langs søer og vandløb.
-
Afgnavede vandplanter i vandkanten.
-
Ekskrementer på sten eller bredder tæt ved vand.
-
Direkte observation af det store dyr svømmende i vandet med synlig hale.
Skaderne på diger og brinker er det mest tydelige tegn, da bisamrotter underminerer jorden, hvilket kan føre til oversvømmelser og brud.
Hvordan ser bisamrottens livscyklus ud?
-
Parring: Foregår fra foråret og gennem sommeren.
-
Drægtighed: Varer ca. 30 dage.
-
Kuld: Hunnen får 2–3 kuld om året, med 5–10 unger i hvert.
-
Ungernes udvikling: Ungerne er selvstændige efter ca. en måned og kønsmodne efter et halvt år.
-
Levetid: 3–4 år i naturen.
Denne hurtige formering gør, at bestandene kan vokse eksplosivt, hvis de ikke reguleres.
Hvordan undgår man problemer med bisamrotter?
Forebyggelse handler primært om at holde øje med vandmiljøer:
-
Regelmæssig overvågning af søer, åer og diger for tegn på aktivitet.
-
Rapportering: Fund af bisamrotter skal anmeldes til myndighederne, da arten er invasiv.
-
Begræns fødetilgængelighed i kunstige vandanlæg ved at fjerne overskydende vandplanter.
Hvordan bekæmper man bisamrotter?
Bisamrotten er på EU’s liste over invasive arter og skal bekæmpes for at beskytte natur og infrastruktur. I Danmark er der derfor særlige regler:
-
Fangst: Levende- og slagfælder anvendes af autoriserede personer.
-
Skydning: Kan i nogle tilfælde anvendes som reguleringsmetode.
-
Systematisk bekæmpelse: Myndigheder og naturforvaltning udfører overvågning og udryddelseskampagner i områder, hvor bisamrotter opdages.
Private må ikke selv iværksætte bekæmpelse uden tilladelse, men skal melde fund til de relevante myndigheder.
Hvor i Danmark er bisamrotter mest almindelige?
Bisamrotter blev tidligere især fundet i:
-
Søer og vandløb i Syd- og Sønderjylland, tæt på den tyske grænse.
-
Vestjyske vandløb og lavbundsområder.
De er i dag relativt sjældne i Danmark på grund af en målrettet indsats for at bekæmpe arten. De kan dog stadig dukke op via indvandring fra Tyskland, hvor arten fortsat findes.