Mår er en fællesbetegnelse for rovdyr i mårfamilien (Mustelidae), som omfatter flere arter med slanke kroppe, korte ben og buskede haler. I Danmark dækker betegnelsen “mår” primært over to arter: husmår (Martes foina) og skovmår (Martes martes). Begge arter er nataktive, sky og territoriale, og de spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb som rovdyr af små pattedyr, fugle og insekter.
Denne artikel giver et overblik over mårens udseende, adfærd, levevis og udbredelse i Danmark – og forklarer forskellen på husmår og skovmår.
Hvordan ser en mår ud?
Mårdyr har et karakteristisk udseende:
-
Slank og fleksibel krop
-
Kort snude og runde ører
-
Lang, busket hale
-
Mørkebrun pels med en lys strubeplet
De er omkring 40–55 cm lange, med en hale på yderligere 20–25 cm. Pelsens farve varierer en smule mellem arterne, og strubepletten er et vigtigt kendetegn til artsbestemmelse.
Hvad lever mår af?
Mår er altædende med overvejende kødædende kost. De spiser blandt andet:
-
Smågnavere som mus og rotter
-
Fugle og æg
-
Insekter og orme
-
Bær og frugt – især om efteråret
-
Ådsler og madrester (især husmåren)
De er dygtige jægere og klatrere, som jager i træer, på jorden og i bygninger afhængigt af art og miljø.
Hvor og hvordan lever mår?
Mår lever alene uden for parringssæsonen og er stærkt territoriale. De bruger hulrum i træer, stendynger, gamle reder eller bygninger som dagleje og yngleplads.
De er nataktive og bevæger sig lydløst og målrettet i deres territorium, som kan være op til flere kvadratkilometer stort.
Hvad er forskellen på husmår og skovmår?
Selvom husmår og skovmår ligner hinanden meget, er der nogle væsentlige forskelle:
| Kendetegn | Husmår (Martes foina) | Skovmår (Martes martes) |
|---|---|---|
| Strubeplet | Hvid og gaffelformet | Gul/orange og afrundet |
| Levested | Tæt på mennesker (lofter, udhuse, byer) | Skove, hegn, naturområder |
| Pels | Lysere brun og lidt grovere | Mørkere, blødere og tættere |
| Adfærd | Opsøger beboelse og affald | Holder sig væk fra mennesker |
| Lugt | Ofte kraftigere (urin, ekskrementer i bygninger) | Mere diskret, sjældent tæt på boliger |
Husmåren er den, man oftest støder på i loftsrummet, mens skovmåren som regel lever skjult i skovens dybe ro.
Hvornår er mår aktiv?
Mår er mest aktive fra skumring til daggry. Parringen foregår i juli–august, men ungerne fødes først i marts–april året efter pga. forsinket fosterudvikling (forsinket implantation). Et kuld består typisk af 2–5 unger.
Hvordan opdager man en mår?
Tegn på mårens tilstedeværelse kan være:
-
Lyd af tramp og kradsen om natten (især ved husmår)
-
Ekskrementer med fjer, hår eller bær – ofte placeret synligt
-
Ødelagt isolering, bidmærker i kabler og ledninger
-
Lugtgener fra urin og afføring
-
Plyndrede fuglekasser eller forsvundne høns
Et vildtkamera kan være en effektiv måde at bekræfte tilstedeværelsen.
Er mår fredet?
Ja, både husmår og skovmår er fredede i Danmark og må ikke fanges, skydes eller forstyrres uden særlig tilladelse fra myndighederne. Bekæmpelse skal ske med respekt for lovgivningen og med vejledning fra Naturstyrelsen eller autoriserede vildtkonsulenter.
Hvor i Danmark findes mår?
-
Husmår: Almindelig i hele landet, især i byer, landsbyer og landbrugsejendomme
-
Skovmår: Udbredt i skovrige egne, især Midt- og Nordjylland, Nordsjælland og Sydfyn
Skovmårens levesteder er i tilbagegang mange steder i Europa, men i Danmark er bestanden relativt stabil takket være skovrejsning og fredning.