Minken (Neovison vison) er et rovdyr i mårfamilien, der oprindeligt stammer fra Nordamerika. Arten blev indført til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med pelsdyravl, men siden er mange dyr undsluppet og har etableret fritlevende bestande i naturen. Mink anses i dag som en invasiv art i Danmark, fordi den påvirker både fugle- og dyreliv negativt. Samtidig kan den skabe problemer i bygninger og hønsehuse. Her gennemgår vi, hvordan man identificerer minken, hvor den lever, hvordan den opdages, dens livscyklus samt metoder til forebyggelse og bekæmpelse.
Hvordan ser en mink ud?
Minken har flere kendetegn, som gør den mulig at skelne fra beslægtede arter:
-
Kropslængde: 30–45 cm, hannerne noget større end hunnerne.
-
Hale: 12–20 cm, tyk og busket.
-
Pels: Ensartet mørkebrun til næsten sort, ofte blank og tæt.
-
Ansigt: Lys plet på hagen og undertiden på overlæben, men ingen tydelig ansigtsmaske som ilderen har.
-
Bygning: Slank, lang krop med korte ben, som giver et smidigt bevægelsesmønster.
Minken kan forveksles med ilder og odder. Ilderen er ofte lysere med ansigtsmaske, mens odderen er større med svømmemembraner og længere hale.
Hvor lever minken, og i hvilke miljøer trives den?
Minken findes i det meste af Danmark, særligt i nærheden af vandløb, søer, fjorde og kystområder. Den er en fremragende svømmer og tilpasser sig nemt både fersk- og saltvand.
Den trives især i:
-
Skovbryn og krat langs søer og åer.
-
Siv- og rørskove, hvor den kan finde skjul.
-
Kystnære områder og øer, hvor den jager fugle og deres unger.
-
Lader, udhuse og hønsehuse, hvor den kan finde nem adgang til føde.
Minken er nataktiv og meget territorial, hvilket betyder, at hvert individ kan have et stort jagtområde.
Hvordan opdager man en mink?
Tegn på minks tilstedeværelse omfatter:
-
Spor: Poter med fem tæer og tydelige kløer, ofte langs vandløb eller mudderbredder.
-
Ekskrementer: Smalle, snoede og stærkt lugtende, ofte placeret synligt på sten eller stammer som markering.
-
Bytte: Rester af fisk, fugle eller æg, undertiden lagt i forråd.
-
Lyd og uro: I hønsehuse kan en mink forårsage store tab i løbet af en enkelt nat.
Minken er sky og sjældent synlig i dagtimerne, men dens spor afslører ofte tilstedeværelsen.
Hvordan ser minkens livscyklus ud?
-
Parring: Finder sted i februar–marts.
-
Drægtighed: Ca. 40–75 dage afhængig af forsinket fosterudvikling (forsinket implantation).
-
Kuld: Typisk 3–7 unger, som fødes i maj.
-
Ungernes udvikling: Blinde ved fødslen, men udvikler pels og åbner øjnene efter få uger.
-
Selvstændighed: Ungerne forlader moderen i sensommeren.
-
Levetid: Vilde mink bliver normalt 3–4 år, men kan i fangenskab leve op til 10 år.
Minken er kønsmoden allerede det første år, hvilket understøtter dens evne til at etablere og sprede sig hurtigt i naturen.
Hvordan undgår man problemer med mink?
Minken kan gøre skade på fuglebestande, fiskebestande og i hønsehuse. For at forebygge problemer anbefales:
-
Sikring af hønsehuse: Brug kraftigt trådnet med små masker på både vægge og gulve.
-
Luk sprækker: Minken kan klemme sig gennem åbninger på kun 4–5 cm.
-
Fjern fødeemner: Undgå at have fiskerester, spildfoder eller ådsler liggende frit.
-
Beskyttelse af fugle: På øer og i vådområder kan afværgetiltag som indhegning eller fælder beskytte ynglende fugle.
Hvordan bekæmper man mink?
Da minken er en invasiv art, er den ikke fredet i Danmark, og der er særlige regler for bekæmpelse:
-
Jagt: Mink må jages hele året uden jagttid.
-
Fælder: Levende-fangstfælder er tilladt, men skal kontrolleres mindst én gang dagligt. Fælder skal være godkendte og indstilles korrekt.
-
Professionel regulering: I mange naturområder foretages systematisk bekæmpelse af mink for at beskytte fugleliv.
Ved fangst i fælder skal dyret aflives humant og i overensstemmelse med lovgivningen.
Hvor i Danmark er minken mest almindelig?
Minken er udbredt i hele landet, men er mest talrig:
-
Langs kysterne i Jylland, på Fyn og Sjælland.
-
Ved søer, åer og fjorde, hvor den jager fisk og fugle.
-
I vådområder med mange ynglefugle, hvor den kan forvolde store skader.
I de senere år er der iværksat en omfattende indsats for at reducere minkbestanden i dansk natur. På trods af indsatsen findes der stadig fritlevende bestande, som fortsat har en betydelig indflydelse på økosystemet.