Syvsoveren (Glis glis) er et stort sovemuslignende gnaver, der hører til i hasselmusfamilien. Arten er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men den findes enkelte steder som undsluppen art fra fangenskab. I flere europæiske lande – især i Centraleuropa – betragtes syvsoveren som et problem, fordi den kan gøre skade på bygninger, frugtplantager og haver.
I Danmark er arten sjælden, men den kan give udfordringer, hvis den etablerer sig i huse eller haver. Her gennemgår vi, hvordan man identificerer syvsoveren, hvor den lever, hvordan man opdager den, dens livscyklus samt hvordan man kan forebygge og bekæmpe den.
Hvordan ser en syvsover ud?
Syvsoveren kan minde om både egern og store mus, men har sine helt egne kendetegn:
-
Størrelse: Kropslængde 13–20 cm, hale næsten lige så lang.
-
Vægt: 80–150 g, men kan fordoble vægten før vintersøvn.
-
Pels: Grå til sølvgrå, blød og tæt.
-
Hale: Lang og busket, ligner et lille egerns.
-
Øjne: Store, sorte øjne med mørke ringe omkring.
-
Kendetegn: Kort snude og små runde ører.
Arten forveksles ofte med hasselmus (Muscardinus avellanarius), som findes naturligt i Danmark, men syvsoveren er betydeligt større.
Hvor lever syvsoveren, og i hvilke miljøer trives den?
Syvsoveren foretrækker:
-
Løvskove med bøg, eg og frugttræer.
-
Frugtplantager med æbler, kirsebær og blommer.
-
Haver og huse, hvor den kan finde føde og overvintringssteder.
Den er nataktiv og opholder sig ofte i huler i træer, fuglekasser, lofter eller skunkrum. Om efteråret kan den søge mod huse for at finde et varmt sted at overvintre.
Hvordan opdager man syvsovere?
Tegn på syvsovere kan være:
-
Lyd: Kradsende og puslende lyde på loftet eller i hulrum om natten.
-
Bidmærker: På frugt, nødder eller bark.
-
Ekskrementer: Små, mørke piller, der kan minde om muse- eller rotteekskrementer.
-
Redemateriale: Blade, uld eller papir samlet i skjulte kroge.
-
Direkte observation: Dyret kan ses i haver eller på lofter, hvor den søger føde.
Hvordan ser syvsoveren livscyklus ud?
-
Vintersøvn: Syvsoveren går i hi i op til syv måneder (deraf navnet), ofte fra oktober til maj.
-
Parring: Finder sted kort efter dvaleperioden.
-
Drægtighed: Ca. 4 uger.
-
Kuld: Hunnen får typisk 2–7 unger, som fødes i juni–juli.
-
Ungernes udvikling: Ungerne bliver hurtigt selvstændige, men kan blive hos moderen nogle uger.
-
Levetid: Op til 9 år i naturen, hvilket er usædvanligt langt for et lille pattedyr.
Hvordan undgår man problemer med syvsovere?
Hvis syvsoveren etablerer sig i bygninger eller haver, kan den skabe problemer. Forebyggelse handler om at gøre omgivelserne mindre attraktive:
-
Sikring af huse: Luk revner, ventilationsåbninger og adgangsveje til lofter og skunkrum.
-
Frugt og nødder: Saml hurtigt nedfaldsfrugt og nødder op, så de ikke tiltrækker dyr.
-
Redekasser: Fjern gamle fuglekasser tæt på huset, da syvsoveren ofte bruger dem.
-
Oprydning: Undgå bunker af haveaffald tæt på bygningen.
Hvordan bekæmper man syvsovere?
Mekaniske metoder
-
Brug fælder (levendefangstfælder), hvis de kommer ind i huse.
-
Luk adgangsveje og fjern redesteder i bygninger.
Juridiske forhold
-
Da arten ikke er hjemmehørende i Danmark, er den underlagt særlige regler som invasiv art.
-
Fangst og fjernelse skal ske i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovgivningen.
Professionel hjælp
-
Hvis man oplever større problemer, bør man kontakte en autoriseret skadedyrsbekæmper eller Naturstyrelsen for vejledning.
Hvor i Danmark er syvsoveren mest almindelig?
Syvsoveren er ikke naturligt udbredt i Danmark, men den er registreret som undsluppen art enkelte steder. Den findes naturligt i Centraleuropa, bl.a. Tyskland, Østrig og Frankrig, hvor den kan være almindelig i både skove og bebyggelser.
I Danmark kan den derfor dukke op sporadisk i private haver eller bygninger, men den regnes som en sjælden invasiv art.