Halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) er en af de mest almindelige vilde mus i Danmark. Den ligner skovmusen meget, men kendes især på den karakteristiske, gule halsplet, som kan danne et fuldt bånd rundt om halsen. Halsbåndmusen lever i skove, marker, haver og indimellem i bygninger, hvor den kan optræde som skadedyr. Samtidig spiller den en vigtig rolle i naturen som føde for rovdyr og rovfugle.
Her gennemgår vi, hvordan man identificerer halsbåndmusen, hvor den lever, hvordan man opdager den, dens livscyklus samt hvordan man kan forebygge og bekæmpe den i danske forhold.
Hvordan ser halsbåndmusen ud?
Halsbåndmusen minder meget om skovmusen, men har særlige kendetegn:
-
Størrelse: Kropslængde 9–12 cm, hale 9–12 cm.
-
Vægt: 20–40 g, lidt tungere end skovmusen.
-
Farve: Brun til rødbrun ryg og hvid bug.
-
Kendetegn: Gulbrun plet eller bånd på brystet og omkring halsen – ofte sammenhængende som et ”halsbånd”.
-
Øjne og ører: Store øjne og relativt store ører, tilpasset et nataktivt liv.
-
Hale: Lang og næsten lige så lang som kroppen, ofte tofarvet.
Det gule halsmærke er det sikreste kendetegn, når man skal skelne den fra skovmusen.
Hvor lever halsbåndmusen, og i hvilke miljøer trives den?
Halsbåndmusen findes i hele Danmark og er meget tilpasningsdygtig. Den trives især i:
-
Løvskove og blandingsskove, hvor den bygger reder i jorden eller under trærødder.
-
Marker og enge, hvor den samler korn og frø.
-
Haver og parker, især med buske, kompost og tæt vegetation.
-
Bygninger, hvor den om efteråret kan søge varme og føde i lader, stalde og huse.
Den er nataktiv og klatrer gerne i buske og træer på jagt efter frø og bær.
Hvordan opdager man halsbåndmus?
Tegn på halsbåndmus minder om andre musearters:
-
Ekskrementer: Små, aflange musepiller, typisk 3–6 mm.
-
Gnavemærker: På nødder, frø, emballage og træ.
-
Redemateriale: Blade, græs eller papir samlet i skjul.
-
Lyde: Piben eller puslen i lofter, vægge eller kældre om natten.
-
Direkte observation: Store, mørke øjne og det karakteristiske halsbånd kan ses ved fangst eller nærmere kig.
Hvordan ser halsbåndmusens livscyklus ud?
-
Parring: Foregår det meste af året, men mest intensivt fra forår til sensommer.
-
Drægtighed: Ca. 23 dage.
-
Kuldstørrelse: 4–7 unger, og hunnen kan få op til 4–5 kuld på én sæson.
-
Ungernes udvikling: Fødes nøgne og blinde, men åbner øjnene efter ca. 2 uger.
-
Levetid: 1–2 år i naturen, men mange dør tidligere på grund af rovdyr.
Den høje reproduktion betyder, at bestanden hurtigt kan vokse, især i områder med rigelig føde.
Hvordan undgår man problemer med halsbåndmus?
For at undgå, at halsbåndmus bliver et problem i huse og lader, bør man:
-
Sikre bygninger: Luk revner, huller og sprækker i fundament, vægge og tage – mus kan klemme sig ind gennem åbninger på kun 0,5 cm.
-
Opbevare fødevarer korrekt: Korn, frø og dyrefoder bør opbevares i tætsluttende beholdere.
-
Rydde op: Fjern affald, brændestabler og tætte buske tæt ved huset, som giver skjul.
-
Vedligeholde haven: Kort græs og ryddelighed reducerer skjulesteder.
Hvordan bekæmper man halsbåndmus?
Hvis halsbåndmusen allerede er kommet ind, kan bekæmpelse være nødvendig:
Mekaniske metoder
-
Musefælder: Klapfælder er en effektiv og hurtig løsning.
-
Levende-fangstfælder: Kan bruges, men musen skal slippes langt fra bygninger for ikke at vende tilbage.
Kemiske metoder
-
Musegift (rodenticider) må kun bruges af autoriserede fagfolk, da giften kan skade andre dyr og miljøet.
Naturlige metoder
-
Katte og rovfugle er naturlige fjender, der kan være med til at holde bestanden nede udendørs.
-
Opsætning af uglekasser på gårde og i skovkanter kan understøtte naturlig bekæmpelse.
Hvor i Danmark er halsbåndmusen mest almindelig?
Halsbåndmusen findes i hele landet, men er særligt almindelig:
-
I løvskove i Østjylland, på Fyn og Sjælland.
-
I landområder med marker og hegn, hvor den kan samle frø og korn.
-
I haver og parker tæt ved skovområder.
-
I landbrugsbygninger og private huse, især om efteråret, når kulden driver musene ind.
Arten er en af de mest udbredte vilde mus i Danmark sammen med skovmusen.