Husmåren (Martes foina) er et rovdyr i mårfamilien, som ofte søger ly og redemuligheder i menneskeskabte bygninger som lofter, skure og garager. Selvom den primært lever af smådyr, fugle og affald, er det især dens nataktive adfærd, lugtgener og evne til at forårsage materielle skader, der gør den til et problem i beboede områder. I Danmark er husmåren almindeligt udbredt i både landdistrikter og bynære områder. I denne artikel ser vi på, hvordan husmår identificeres, hvor og hvornår den optræder, og hvordan man opdager og bekæmper angreb.
Hvordan ser en husmår ud?
Husmåren er på størrelse med en stor kat og måler 40–50 cm i kropslængde, med en busket hale på yderligere 20–25 cm. Pelsen er brunlig med en karakteristisk hvid, gaffelformet strubeplet, som adskiller den fra skovmåren (Martes martes), der har gulbrun halsplet.
Den bevæger sig lydløst og adræt og efterlader ekskrementer, fjer, rester af byttedyr og karakteristisk lugt, hvor den færdes. Husstøj om natten fra loftet er ofte det første tegn på dens tilstedeværelse.
Hvor trives husmår?
Husmåren trives i områder med adgang til skjul, føde og uforstyrrede redesteder. Den findes især:
-
På lofter og i hulrum under tage
-
I garager, udhuse, lader og skure
-
I parcelhuse, især i udkanten af byer eller tæt på skov og mark
-
I gamle bygninger med utætheder og adgangsveje
Den foretrækker rolige og uforstyrrede steder, og adgang sker ofte via huller i tagkonstruktioner, utætte ventilationsåbninger eller løse tagplader.
Hvordan opdager man en husmår?
Typiske tegn på, at en husmår har slået sig ned, inkluderer:
-
Kraftig natlig aktivitet og trampen på loftet
-
Lugt af urin og ekskrementer
-
Bidmærker på isolering, ledninger og plastmaterialer
-
Fjer, knogler eller afføring med pels i
-
Skrammer og lyde fra tag eller vægge
I nogle tilfælde kan den også ødelægge bilkabler og slanger, hvis den har adgang til køretøjer parkeret tæt på reden.
Hvad er husmårens livscyklus?
Husmåren er primært nataktiv og lever alene uden for parringssæsonen. Den parrer sig i juli–august, men æggenes udvikling udsættes (forsinket implantation), så ungerne først fødes i marts–april året efter.
Et kuld består normalt af 2–5 unger, som bliver i reden i flere måneder, inden de bliver selvstændige. Hunnen bygger redesteder på uforstyrrede lofter eller i hulrum, gerne med isolering og tekstiler som redegods.
Hvordan undgår man husmår?
Forebyggelse handler om at gøre bygningen utilgængelig og uattraktiv:
-
Tæt alle åbninger og revner i tagkonstruktioner og facader
-
Montér net over ventilationsåbninger og tagudhæng
-
Undgå adgang til fødekilder som fuglefoder og affald
-
Fjern gamle reder og isoleringsmateriale, der kan tiltrække
Der bør ikke anvendes lugtstoffer eller lydapparater, da effekten er midlertidig og usikker.
Hvordan bekæmper man husmår?
Husmåren er fredet i Danmark og må kun reguleres uden for ynglesæsonen og med tilladelse:
-
Kontakt Naturstyrelsen eller autoriseret vildtskadeekspert for rådgivning
-
Fældefangst kræver særlig tilladelse og skal udføres humant
-
Udelukkelse (fysisk spærring) er ofte mest effektiv, når man er sikker på, at måren ikke er inde
Hvis der er unger i reden, skal man vente til de har forladt stedet, før spærring gennemføres.
Hvor i Danmark er husmåren mest almindelig?
Husmåren findes i hele landet, men er mest almindelig i Midtjylland, Sønderjylland og dele af Sjælland. Den tilpasser sig godt til forstadsområder, hvor bygninger og affald giver gode levevilkår. Forekomsten er steget i takt med urbaniseringen, og mange husejere oplever problemer især i forårs- og sommermånederne, hvor dyrene er mest aktive i deres redebygning og ungeopdræt.