Muldvarpen (Talpa europaea) er et underjordisk pattedyr, der lever af insekter og regnorme. Den udgør som sådan ikke et skadedyr i klassisk forstand, men dens gravning og muldskud kan være til stor gene i haver, på græsplæner, golfbaner og landbrugsarealer. Muldvarpens aktivitet kan ødelægge planters rødder, gøre jorden ujævn og vanskeliggøre maskinel drift. I denne artikel gennemgår vi, hvordan man identificerer muldvarpeaktivitet, hvor de lever, og hvordan man bedst forebygger og bekæmper dem.
Hvordan ser en muldvarp ud?
Muldvarpen er et særpræget og let genkendeligt dyr:
-
11–16 cm lang, vægt ca. 60–130 gram
-
Fløjlsblød, sort eller mørkegrå pels
-
Kort hale og meget små øjne
-
Kraftige forben med brede gravekløer
-
Har dårligt syn, men fremragende lugte- og følesans
Den ses sjældent over jorden, da den næsten udelukkende lever i sit underjordiske tunnelsystem.
Hvor trives muldvarpen?
Muldvarpen forekommer overalt i Danmark, hvor jorden er:
-
Blød, fugtig og let at grave i
-
Rig på regnorme, larver og biller
-
Uforstyrret og uden for megen trafik eller vibration
Typiske steder:
-
Villahaver og græsplæner
-
Parker og kirkegårde
-
Golfbaner og boldbaner
-
Landbrugsmarker, især med græs eller kløver
-
Skovlysninger og enge
Muldvarpen undgår meget sandet, stenet eller vandmættet jord.
Hvordan opdager man muldvarpe?
Det mest tydelige tegn er:
-
Muldskud – små jordvolde, som kastes op, når muldvarpen graver nye tunneler
-
Ujævnt underlag, hvor jorden er gennemtunelleret
-
Svækkede planter i bede eller græs, hvor rødderne forstyrres
-
Ved store bestande: mange skud tæt på hinanden
Muldvarpen er aktiv året rundt, men muldskud ses især i forår og efterår, hvor den udvider sit tunnelsystem.
Hvad er muldvarpens livscyklus?
Muldvarpen lever alene og har en stabil underjordisk territorie, undtagen i parringssæsonen:
-
Parringstid: februar–marts
-
Drægtighed: ca. 4 uger
-
Kuldstørrelse: 3–6 unger, fødes i maj–juni
-
Ungerne forlader boet efter 4–5 uger og finder egne territorier
Muldvarpen er territorial og tåler ikke artsfæller i sit gangsystem.
Hvordan undgår man muldvarpe?
Det er svært helt at undgå muldvarpe, men man kan gøre haven mindre attraktiv:
-
Sørg for jævnlig aktivitet i haven – vibrationer og støj generer dem
-
Undgå at overvande, da fugtig jord tiltrækker regnorme – muldvarpens yndlingsføde
-
Fjern dødt plantemateriale, der kan tiltrække larver og insekter
-
Brug ultralyds- eller vibrationsenheder i jorden som afskrækkelse
-
Læg muldvarpenet under nyanlagte græsplæner
Forebyggelse har størst effekt ved nyanlæg og vedligeholdte områder.
Hvordan bekæmper man muldvarpe?
Hvis forebyggelse ikke virker, kan følgende metoder benyttes:
1. Fælder
-
Saksefælder eller rørfælder placeres i aktive gange
-
Gangen graves forsigtigt op, fælden sættes ned og dækkes til
-
Kontrollér dagligt – korrekt opsætning er afgørende for succes
-
Må kun bruges i overensstemmelse med dyreværnsloven
2. Gaspatroner og røg
-
Kan anvendes i lukkede gangsystemer, men kræver tørt vejr og lav jordfugt
-
Virker kun effektivt ved korrekt anvendelse
-
Bør undgås i nærheden af beboelse, kæledyr og drikkevandsboringer
3. Professionel bekæmpelse
-
Ved vedvarende problemer kan autoriseret skadedyrsbekæmper kontaktes
-
Særligt relevant for golfbaner, kirkegårde og følsomme arealer
Gift må ikke anvendes mod muldvarpe i Danmark – det er forbudt.
Hvor i Danmark er muldvarpe mest almindelige?
Muldvarpe findes i hele landet, men forekommer hyppigst:
-
På Fyn, Sjælland og Østjylland, hvor jorden ofte er blød og næringsrig
-
I landdistrikter med store græsarealer
-
I villakvarterer med rolige haver og god jordstruktur
-
På golfbaner og sportsarealer med jævn plæne og lidt trafik
De findes sjældnere i meget sandet jord (Vestjylland) eller tæt bebyggede områder.
Bemærk: Muldvarpe gør nytte i naturen ved at spise skadedyr og lufte jorden, men kan være en plage i private haver. Indsatsen bør stå mål med problemet – og startes tidligt for bedst effekt.