Regnklæger (Haematopota pluvialis)

Regnklæger er blandt de mest frygtede stikinsekter i den danske sommer. De er hurtige, vedholdende og kendt for deres smertefulde bid, som især kan være generende for både mennesker og dyr i varme og fugtige perioder.

I denne artikel kan du læse, hvad regnklæger egentlig er, hvor og hvornår de forekommer, hvordan deres bid påvirker kroppen – og hvad du kan gøre for at undgå og behandle dem.

 

Forekomst

Regnklæger forekommer især i fugtige områder, ofte i nærheden af vand med våd eller sumpet jord, f.eks. marskland, enge og skovområder. I Danmark ses de kun i sommerhalvåret, typisk fra juni til august. De er mest aktive i dagtimerne, især på varme og fugtige dage.

 

Føde

Voksne regnklæger lever primært af plantenektar. Larverne er rovdyr, der lever i fugtig jord eller mudder og æder små organismer; de kan også udvise kannibalisme. Kun den voksne hun bider mennesker og andre dyr for at suge blod, som er nødvendigt for udvikling af æggene.

 

Bekæmpelse

Det er vanskeligt at bekæmpe regnklæger, da der ikke findes målrettede bekæmpelsesmidler til privat brug. Forskere anvender undertiden specielle fælder, ofte baseret på lugtstoffer som f.eks. dyreurin, men disse er ikke en praktisk løsning for private. Den mest effektive forebyggelse er at anvende insektafvisende midler (fx myggemidler) og at dække hud og undgå ophold i stærkt klægeplagede områder i perioder med høj aktivitet.

 

Hvad er regnklæger?

 

Regnklæg (Haematopota pluvialis) er navnet på en konkret art af klæg i familien Tabanidae. Arten er forholdsvis lille, hurtig og meget aggressiv, og hunnerne er kendt for smertefulde stik. Regnklægen er almindelig i Danmark og er især aktiv i sommermånederne, ofte i fugtigt vejr og før regn, hvilket har givet den sit danske navn.

I daglig tale bruges betegnelsen regnklæger dog ofte upræcist som et folkeligt navn for forskellige store, flyvende insekter, der optræder talrigt i fugtigt eller regnfuldt vejr – især i sensommeren. Afhængigt af område og sammenhæng kan betegnelsen i daglig tale derfor fejlagtigt referere til:

• andre klæger (Tabanidae, også kaldet bremser eller hestebremser),

• stankelben (Tipulidae),

• eller i sjældne tilfælde store myg eller andre sværmende insekter.

Denne artikel tager udgangspunkt i den biologisk korrekte regnklæg (Haematopota pluvialis) samt andre klæger, som i Danmark ofte fejlagtigt kaldes “regnklæger”, og forklarer hvordan du genkender dem og håndterer deres stik.

 

Undgå bid fra regnklæger

Den eneste måde at undgå regnklægbid på, er ved at bruge de mest effektive myggemidler på markedet. Selvom myggemidlerne er mere effektive over for myg end klæger, har de stadig en vis effekt på klægerne.

Vi anbefaler disse midler mod regnklæger:

Disse midler anbefales til at holde regnklæger på afstand

Til heste og kvæg

• Brug insektafvisende midler og dækkener
• Opstal heste i myggenet-rum i de mest aktive timer
• Sørg for dræn og tørre omgivelser i folden, så der ikke tiltrækkes flere

 

Om regnklægers bid

Regnklæger er – ligesom alle andre klæger – mest aktive, når solen er fremme og der er tilpas fugtigt. Risikoen for regnklægebid aftager jo køligere og mørkere det er og klæger undgår altid skyggefulde steder. Om natten er de inaktive.

I Skotland hvor problemet med klæger og enkelte andre stikinsekter er stort, siger man “when the sun is out, the clegs bite; when the sun goes in the midges bite“, hvilket kan oversættes til “når solen er fremme, bider klægerne; når solen går ned, bider mitterne“.

Selvom problemet med klæger og mitter generelt ikke er så stort i Danmark, kan man være uheldig og blive angrebet af klæger og mitter på samme dag. Læs evt. mere om mitter her.

 

Selve biddet

En regnklæg har ligesom dens artsfæller skarpe munddele, som den bruger til at skære hul i huden på de værter, den skal suge blod fra. Selve biddet er smertefuldt, fordi munddelene skaber et trekantet sår i huden, som – i modsætning til f.eks. myggestik – er meget mere åbent.

I nogle tilfælde kan symptomerne være kraftigere, hvilket sandsynligvis skyldes en systemisk reaktion i kroppen. I meget sjældne tilfælde ses deciderede allergiske reaktioner med alvorlige symptomer. For at en allergisk reaktion kan forekomme, skal man være genetisk disponeret herfor. Dødsfald som følge af anafylaktisk shock er observeret i ekstremt sjældne tilfælde.

Klægerne er forholdsvis nemme at ramme, når man dasker dem med hånden, men de er ofte hårdføre og dør derfor ikke nødvendigvis ved første dask. De flygter normalt ikke, når man slår dem. De har med andre ord en tendens til at  “klæbe” til deres værter.

Når klæger flyver omkring værten, forsvinder de heller ikke, selvom man slår ud efter dem. Dette har givet dem tilnavnene blinde fluer og blindbremser på trods af, at bremser er nogle andre insekter. På steder hvor der findes mange regnklæger, kan man risikere at blive angrebet af flere på én gang.

 

Behandling af regnklægbid

Selvom regnklægbid ikke kan behandles ligeså effektivt som f.eks. myggestik, bistik eller hvepsestik, kan man med fordel bruge nogle af de samme plejemidler til at lindre symptomerne ved et klægbid.

Vi anbefaler de to midler, der ses herunder:

Vi anbefaler disse midler til behandling af bid fra regnklæg

 

I mere alvorlige tilfælde – hvor der f.eks. er større hævelser og afløbende væske fra bidstedet – bør man opsøge læge.

Andre gode råd til behandling af regnklægbid, inkluderer:

• Lindring: Umiddelbart efter du er blevet bidt, bør du påføre et af de lindrende midler, som ses ovenfor – hvis ikke du har et middel ved hånden, kan du påføre en smule spyt.

• Rensning: Rens såret så hurtigt som muligt med rent vand og sæbe. Du bør rense såret regelmæssigt i de følgende dage (til det heler).

• Kløe: Undgå at klø i såret, da dette øger risikoen for infektion. Midlerne ovenfor mindsker kløe.

Hvis såret forværres eller udviser tegn på infektion, bør du opsøge læge.

 

Beskrivelse af regnklægen

En regnklæg er normalt mellem 8 og 10 mm lang, men hunnerne kan blive helt op til 12 mm i længden.

 

Brystpartiet er gråbrunt med svage længdestriber. Bagkroppen (abdomen) er båndet, med mørke tværbånd og lysere pletter eller felter.

Regnklæger (Haematopota-arter) kan kendes på:

• Længde: ca. 6–10 mm

• Farve: grå til brunlig

• Vinger: karakteristisk marmorerede med mørke pletter

• Øjne: store; hos levende dyr ofte med svage, metalliske mønstre

• Krop: relativt flad og kompakt, mindre og mere lavbygget end de store Tabanus-klæger

Kun hunnen suger blod, mens hannen lever af nektar og plantesaft.

 

Udbredelse og forekomst

Regnklæger findes i næsten hele Europa samt Sydvest- og Østasien.

I Danmark er de kun aktive i sommerhalvåret og er især almindeligt forekommende på varme, fugtige sommerdage. De trives generelt bedst i områder med vand som f.eks. marskland ved kyster.

Regnklæger forekommer især:

• I sensommeren (juli–september)
• Efter regnvejr, da de er mest aktive i fugtigt og lunt vejr
• I nærheden af våde enge, moser, søer og skove
• Omkring heste, kvæg og mennesker

De tiltrækkes af varme, kuldioxid og bevægelse – derfor er dyr og mennesker oplagte mål.

 

Æg og larver

Regnklæger lægger deres æg ved græsrødder på fugtig (men ikke våd) jord. De kan også trives i dynd og andre omgivelser med den rette fugtighed.

Regnklægers larver trives bedst på fugtig jord, der ikke har været pløjet eller gødet. Larverne ernærer sig af små organismer, der lever i den fugtige jord. De kan udvise kannibalsk adfærd.

 

Hunner og hanner

Som med alle andre blodsugende insekter, er det udelukkende hun-regnklægerne, der suger blod. Dette er nødvendigt for at kunne udvikle æg.

Han-regnklæger ses kun sjældent. Dette fænomen skyldes naturligvis, at det kun er hunnerne, der stikker og at de derfor er mest i kontakt med mennesket. Det er dog bemærkelsesværdigt, at han-regnklæger er svære at finde – også selvom man aktivt leder efter dem. Når man endelig finder han-klæger, er det som regel kun én eller få klæger (under ti).

Hannerne opholder sig især i højt græs i relativt åbne områder tæt på vand. De sidder som regel øverst i græsset eller under bladspidser, og flyver korte ture rundt i græsset.

 

Navn og klassificering

Regnklæger er en art (Haematopota pluvialis) i en slægt (Haematopota), som tilhører familien Klæger (Tabanidae). Familien er en del af ordenen Tovinger (Diptera), der bl.a. inkluderer fluer, myg og mitter.

Regnklægens slægtsnavn Haematopota stammer fra de oldgræske ord haîma og pótës, som betyder til “blod-drikker”. Ordet pluvialis betyder “regnene”, så dens navn Haematopota pluvialis bedst kan oversættes til “regnenes blod-drikker”.