Mitter

Mitter (Ceratopogonidae) er små stikkende insekter, der mest af alt minder om meget små myg eller fluer. De stikker for at suge blod, hvilket kan være meget generende for både mennesker og dyr.

På dansk kaldes mitter kaldes også gnavpander eller knoldsokker, mens de på svensk kaldes knot – en betegnelse der også indbefatter kvægmyg.

I Danmark er mitter stort set kun et problem i sommerhalvåret. I varme lande kan de dog udgøre et problem hele året.

Når man bliver angrebet af mitter, får man som regel mange stik, fordi de ofte optråder i meget store antal. Det er også karakteristisk, at de dukker op meget pludseligt, hvor man f.eks. ikke ser en eneste mitte den ene dag, og næste dag støder på flere tusinde.

 

Mitternes stik

Selvom mitter er vanskelig at få øje på, kan man sagtens mærke, når de stikker. Det er udelukkende hunmitter, der stikker. Som alle andre blodsugende insekter gør hunmitterne dette for at få næring nok til at udvikle æg.

Mitter har en tendens til at stikke på områder med tynd, utildækket hud. Stikkene forekommer derfor ofte i ansigtet (f.eks. i panden, hårranden eller ved øjnene) eller omkring håndled og ankler.

Den præcise reaktion på en mittes stik kan variere fra menneske til menneske, men ofte opstår der en brændende fornemmelse, som efterfølges af intens kløe og rødme. Disse symptomer kan vare ved i mere end en uge.

Mitters stik er små og hæver normalt ikke som f.eks. myggestik

Mitter stikker ofte i tynd hud

Symptomerne i stikstedet opstår pga. nogle proteinstoffer, som mitten indsprøjter i huden ved stikket (på samme måde som ved f.eks. myggestik). I modsætning til myggestik hæver mittestik som udgangspunkt ikke. I nogle tilfælde kan det dog ske, at stikkene medfører kraftige hævelser og i sjældne tilfælde også værre symptomer såsom ødemer (væskeansamlinger i vævet), kvalme, feber eller endda besvimelse.

Hvis man angribes flere gange, kan man udvikle allergiske reaktioner over for stikkene, som medfører de mere sjældne symptomer såsom hævelser, ødemer, kvalme osv. Disse reaktioner kan forekome hos mennesker såvel som dyr.

De allergiske reaktioner opstår, fordi kroppen udvikler antigener mod det proteinstof, som mitterne indsprøjter ved deres stik.

Mittesværme kan være ekstremt store

Mittesværme kan være meget store

Hos dyr kan de blodsugende mittearter også overføre sygdomme i form af virus, protozoer og nematoder. Mitter anses generelt for at være et stort problem for husdyr såsom kvæg, heste o.lign. og kan også være det for visse kæledyr.

 

 

Undgå mittestik

At undgå mittestik handler om 3 ting:

  • at bruge myggemiddel
  • at holde sig indendøre i aftenstimerne
  • evt. at bekæmpe mitterne indendøre

Af alle de metoder der findes til at undgå stik fra mitter, er brug af myggemiddel den mest effektive. Vi anbefaler myggemidlerne nedenfor til at undgå mittestik:

Vi anbefaler disse myggemidler til at undgå myggestik

 

Når man bruger myggemidler mod mitter, bør man huske på, at de:

  • skal påføres omhyggeligt for at virke effektivt over for mitterne
  • holder i længere tid, hvis de anvendes på tøjet fremfor huden

Herudover bør man også følge disse råd:

  • Tidspunkt: Ligesom myg er mitter især aktive lige før solnedgang og lige efter solopgang. Hvis man holder sig indendøre på disse tidspunkter, mindsker man risikoen for mittestik betydeligt.
  • Vejrforhold: I Danmark sker de værste mitteangreb altid på aftener, hvor vejret er lunt, fugtigt og vindstille. Hold dig indendøre på disse aftener for at undgå stik.

Man kan også bruge myggenet til at undgå mitternes stik, men vær opmærksom på at de fleste mittearter kan trænge igennem normale myggenet (fordi mitter kun måler 1 – 2 mm). Nogle steder kan man købe specielle myggenet, som er finmaskede nok til at holde mitterne ude.

 

Bekæmpelse af mitterne

Det er vanskeligere at bekæmpe mitter end myg, fordi de lever i mudder og fugtig jord, hvilket er sværere at fjerne end stillestående vand, som de fleste myg yngler i. Mange myg kan desuden bekæmpes med gift, hvilket ikke virker ligeså effektivt over for mitter.

Det bedste man kan 

  • Indendøre: Bekæmpelse af mitter indendøre bør foregå med elektriske myggefælder, som dem der ses nedenfor. Herudover kan en ventilator også hjælpe, fordi mitter – ligesom myg – ikke kan lide vind. Man kan i nogle tilfælde også bruge insektsprays, men man bør være påpasselig, da mange sprays er giftige for mennesker, dyr og miljø.

Vi anbefaler disse myggefælder til bekæmpelse af mitter indendørs

 

Behandling af stikkene

Generne ved mittestik kan behandles med de samme midler, som hjælper mod myggestik. Vi anbefaler midlerne herunder:

Disse midler anbefales til behandling af mittestik

 

Hvis man er meget generet af stikkene, kan man også købe cremer med antihistamin på apoteket (tal med din læge herom).

 

Mitter på heste

Når mitter angriber heste, går de ofte efter områder med tynd hud (ligesom på mennesker og andre dyr). Derfor ses mitternes stik ofte omkring hestens halerod. Stikkene kan dog også forekomme på mange andre områder af hesten – heriblandt ryggen og hovedet. 

Hvis en hest bliver angrebet gentagne gange, kan den udvikle allergi over for mitternes stik. Dette resulterer i kraftigere symptomer ved stik såsom voldsom kløe (hvor hesten gnubber sig op ad genstande) og efterfølgende væskefyldte blærer og sårskorper. Disse symptomer kaldes også sommereksem hos heste.

Når en hest udviser kraftige symptomer efter et mitteangreb, bør man altid kontakte en dyrlæge for at få stillet en diagnose og sikre korrekt sårpleje.

 

Hvor lever mitter?

Mitter lever normalt tæt på deres larver – og larverne lever altid i fugtige omgivelser såsom under bark, i råddent træ, huller i træer, kompost, gødning, tørvemos, fugtig jord, mudder eller vandkanter.

Hvis du bor tæt på vand eller fugtige områder såsom søer, vandløb, moser, marsk osv., er der øget risiko for angreb af mitter. Dette gælder også i områder, hvor der er forurenet organisk spildevand. Du kan altid se udviklingen i bestanden af mitter i dit lokalområde på myggetal.dk.

 

Livscyklus

Mitter har 4 stadier i deres livscyklus:

Æggestadiet: Hos nogle mittearter skal hunmitten bruge blod for at udvikle æg, hvor det hos andre er nektar. Nogle kan desuden lægge det første hold æg uden blodindtag, selvom de skal bruge blod til de næste. Antallet af æg der produceres, afhænger afhænger af arten og størrelsen af blodindtaget (jo mere blod, jo flere æg). De fleste arter lægger mellem 25 og 110 æg pr. blodindtag.

Larvestadiet: Mittelarver skal bruge vand, luft og føde, men er ikke decideret vandlevende eller landlevende. De skal bruge fugt for at kunne udvikle sig. Larverne lever typisk sumpede områder i mudder og rådnende plantematerialer, men på verdensplan er deres levesteder mangfoldige. Deres føde er små organismer. Larvestadiet kan opdeles i fire understadier, som varer fra 2 uger til 1 år. Den samlede varighed afhænger af mittelarvens art, de omgivende temperaturer og det geografiske område, som larven lever i.

Puppestadiet: Puppestadiet varer ca. 2 – 3 dage. I dette stadie forpupper mittelarven sig og stopper helt med at indtage føde. Når

Voksenstadiet: Voksne hun- og hanmitter lever af nektar, men nogle hunner skal som nævnt bruge blod for at udvikle æg. De voksne mitter kan overleve i 2 – 7 uger i fangeskab (dvs. i et laboratorie), men kun få uger i naturen.

 

Mittearter

Mitter tilhører familien Ceratopogonidae, som er en del af tovingerne (Diptera). Ceratopogonidae består af flere slægter, som hver indeholder et antal mittearter. Der findes ca. 40 mittearter i Danmark og mere end 4.000 arter på verdensplan.

Nogle arter har farverige mønstre på vingerne, mens andre blot har klare eller ensfarvede vinger. I Danmark er alle mitter 1 – 2 lange, mens de udlandet kan blive op til 4 mm i længden.

Hunmitterne i de fleste slægter suger blod fra et værtsdyr. Der findes tre slægter, hvor mittearterne suger blod fra hvirveldyr: CulicoidesForcipomyia og Leptoconops. Slægten Culicoides indeholder over 1000 mittearter, som er udbredt over hele Jorden. Denne slægt indeholder også nogle af de mest generende mittearter. 

I slægterne Atrichopogon og Forcipomyia findes mittearter, der lever som snyltende ektoparasitter på større insekter. Mitterne i slægten Dasyhelea lever udelukkende af nektar, mens mitterne i andre slægter lever som rovdyr, der æder mindre insekter.

Mitter er i øvrigt tæt beslægtede med kvægmyg (Simuliidae), dansemyg (Chironomidae) og kildemyg (Thaumaleidae).