Myggespray – Hvilken er mest effektiv?

Myggesprays på det danske marked er enten baserede på syntetiske stoffer eller æteriske olier. I udlandet findes der også de såkaldte DEET-myggesprays, som er effektive, men sundhedsskadelige.

Her på siden finder du en sammenligning af de mest effektive myggemidler i Danmark. Bemærk at denne artikel udelukkende omhandler myggemidler til at undgå myggestik (de såkaldte repellenter, som har en afskrækkende effekt på myg).

Du kan læse om B-vitaminer mod myg her (som også kan bruges til at afskræmme myg) samt om midler der hjælper mod myggestik her (de såkaldte ‘efterstik'-midler).

 

Hvilken myggespray er bedst?

Her er en sammenligning af de bedste myggesprays på det danske marked:

Autan Myggespray ★★★★★

  • Effektivitet: 5/5 (det mest effektive myggemiddel i Danmark)
  • Virketid: Op til 8 timer
  • Anvendelse: Sprayes på udsatte hudområder
  • Aktivstof: HIPC (hydroxy-isobutyl-piperidin-carboxylat)
  • Andet: Virker mod bidende fluer i op til 5 timer og mindsker risikoen for flåtbid

Urtegaarden Stik-ikke Olie ★★★☆☆

  • Effektivitet: 4/5
  • Virketid: Uoplyst
  • Anvendelse: Sprayes på udsatte hudområder
  • Aktivstof: Olivenolie og æteriske olier
  • Andet: Er økologisk 

De syntetiske myggesprays (som dem der ses ovenfor) er generelt meget mere effektive end de oliebaserede. Dette hænger sammen med, at de syntetiske sprays er specielt fremstillede til at afskræmme myg fra mennesker, hvor de oliebaserede myggesprays er fremstillede af æteriske olier, som blot har en naturlig afskræmmende virkning.

Et andet vigtigt aspekt er virketiden; de fleste kemiske myggesprays er effektive i 4 – 8 timer, hvor de oliebaserede typisk kun virker i 2 – 3 timer.

Udover de myggesprays der ses ovenfor, findes der som nævnt også DEET-myggesprays, som ikke er lovlige i Danmark. Fordelen ved myggesprays med DEET er, at de er meget effektive, mens ulempen er, at de er sundhedsskadelige. Derfor anbefaler vi kun brug af DEET-sprays, hvis du skal til myggeplagede områder udlandet.

Læs evt. mere om DEET-myggesprays her.

 

Andre myggemidler

Udover myggesprays findes der også myggemidler i andre former som f.eks. gels eller olier. Herunder finder du en sammenligning af de bedste myggemidler, som ikke er myggesprays:

Autan Family Care Gel ★★★★★

  • Effektivitet: 4/5
  • Virketid: Op til 4 timer
  • Anvendelse: Smøres på eksponerede områder
  • Aktivstof: HIPC (hydroxy-isobutyl-piperidin-carboxylat)
  • Andet: Indeholder hverken parfume, farvestoffer eller konserveringsmidler

 

Om bedømmelserne

Myggemidlerne i denne artikel er vurderet på baggrund af deres:

  • Effektivitet (90%)
  • Pris (8%)
  • Duft (2%)

Procentsatserne ovenfor viser, hvor meget det enkelte parameter vægter i sammenligningen.  

 

Sådan vælger du den rette spray

Når du skal vælge en myggespray eller et andet myggemiddel, er den generelle anbefaling, at man vælger det mildeste middel, som fortsat dækker dit behov.

Hvis du f.eks. skal overnatte i naturen i sommermånederne, bør du altid vælge en kraftig myggespray (dvs. Autan). Hvis du blot skal opholde dig udendørs i foråret eller efteråret, kan du muligvis nøjes med et mildere myggemiddel.

Selvom alle de myggemidlerne på denne side er godkendte af Miljøstyrelsen – og dermed ikke er til fare for helbredet – er myggemidler alligevel generelt skrappe sager, der kun bør bruges, når det er nødvendigt og altid kun i sparsomme mængder. Man behøver med andre ord ikke at bruge det kraftigste myggemiddel i alle situationer.

 

Anvendelse af myggespray

Det er som regel bedst at spraye myggemidlet ud i hænderne og derefter smøre det på de områder af huden, der er eksponerede for myg. I praksis er dette som regel utildækkede hudområder, hvor der afgives meget varme – som f.eks. ansigt, nakke, hals, håndled og ankler.

Man kan også spraye myggesprayen direkte på tøj, tasker, telte o.lign., da dette også yder beskyttelse mod myggene. Dette er især en god ide, hvis man skal bruge myggespray i længere perioder eller færdes i meget myggeplagede områder.

Husk at myggespray aldrig må komme i kontakt med øjne, mund eller næsebor, og at man altid bør spray midlet ud i hænderne før man (nænsomt) påfører det i ansigtet.  

 

Børn og myggemidler

Når man skal i naturen med børn, er det vigtigt at beskytte dem mod myg af flere årsager. For det første fordi nogle børn (ligesom voksne) udvikler allergiske reaktioner på myggestik, men også fordi de ikke selv har mulighed for at beskytte sig mod myggene.

Man bør som udgangspunkt kun anvende milde myggemidler til børn. Spørg evt. på apoteket eller den forhandler, du køber midlerne hos. Alle midlerne her på siden kan anvendes til børn (dog ikke under 3 år).

Her er desuden en række forholdsregler man bør tage, når man anvender myggespray og andre myggemidler på børn:

  • Alder: De fleste myggemidler må ikke anvendes på børn under 3 år. Spørg evt. din forhandler af myggemidler til råds.
  • Påførsel: Myggespray bør aldrig sprayes direkte på børn; spray i stedet midlet ud i en voksens hænder og smør det på barnets udsatte hudområder. Myggesprayen kan med fordel også sprayes på tøjet. Lad aldrig børn påføre myggemidler på dem selv og hold altid midlerne uden for deres rækkevidde.
  • Mængde: Der er ingen grund til at smøre for meget myggemiddel på hverken voksne eller børn. Brug kun sparsomme mængder.
  • Hænder: Lad ikke børns hænder komme i kontakt med myggemidler, da børn kan have en tendens til at putte hænderne i munden, gnide sig i øjnene osv..

Husk at ovenstående forholdsregler både gælder syntetiske og oliebaserede myggemidler. Blot fordi et produkt er “naturligt”, betyder det ikke, at det er sikkert for børn!

Hvis du skal til myggeplagede områder i udlandet, bør du altid konsultere en læge med forstand på rejsemedicin inden afrejse.

 

 

  Relaterede artikler