Kvægmyg (Simuliidae)

Kvægmyg (Simuliidae) kaldes også flodmyg og er en familie af små myg, der suger blod fra dyr og mennesker. Det er kun hunmyggene, der bider og suger blod. Dette skyldes, at de skal bruge blodet til at udvikle æg.

I Danmark har mennesker størst risiko for at blive bidt i maj måned – og især hvis man færdes i nærheden af kvæg, hvor langt de fleste bid finder sted.

Biddene fra kvægmyg kan være alvorlige hos både mennesker og dyr. Hos kvæg kan de både føre til abort, væksthæmmelse, nedsat mælkeproduktion og endda døden.

Kvægmyg bider mennesker og dyr

Kvægmyg har korte, krumme kroppe og måler 3 – 7 mm i længden. De er mørke i farven (typisk grå eller sorte) og deres ben samt antenner er korte.

 

Kvægmyggens bid

Kvægmyg bider både mennesker og dyr. Det er hunmyggene der bider, fordi de skal brug blod til at udvikle deres æg. Myggene er mest aktive i dagtimerne, så det er normalt her, man bides. Det bør for god ordens skyld nævnes, at kvægmyg ikke stikker – som mange andre myg ellers gør det – men bider med deres tænder.

Selve bidet er overfladisk, men kan være alvorligt på dyr såvel som mennesker. I kvægmyggens mund findes antikoagulanter, som sikrer at værtens sår bliver ved med at bløde, så længe kvægmyggen suger blod.

Hos dyr som f.eks. kvæg kan kvægmyggenes angreb have en del konsekvenser for kvæget – inklusive abort, væksthæmmelse hos ungkalve og nedsat mælkeproduktion hos malkekvæg. Hvis kvæg bides tilstrækkeligt mange gange, risikerer det at afgå ved døden.

Nogle arter af kvægmyg kravler i øvrigt ind i kropsåbninger såsom ørerne, næsen, øjnene eller navlen for at suge blod, hvilket kan være et problem for husdyr.  

 

Bid på mennesker

Menneskers reaktion på kvægmyggebid kan være meget individuel, men ofte vil hævelser, blødning og væskeansamlinger forekomme. I nogle tilfælde kan der også opstå en betændelsestilstand eller allergisk reaktion, og i mere sjældne tilfælde kan biddet også resultere i blodforgiftning.

Det er dog langt fra alle kvægmyg, der bider mennesker; i Simuliidae-familien er der kun 4 slægter (Simulium, Prosimulium, Austrosimulium og Cnephia), som indeholder kvægmyggearter, der bider mennesker. Slægten Simulium er den største og mest udbredte.

I nogle verdensdele spreder kvægmyggene også sygdomme med deres bid. Dette gælder f.eks. i Afrika samt i Central- og Sydamerika, hvor de smitte mennesker med flodblindhed (Onchocerciasis) og en række andre parasitære sygdomme. De sygdomsbærende kvægmyg stammer alle fra slægten Simulium, som nævnes ovenfor.

De kvægmyggearter der ikke bider, kan også opfattes som skadedyr pga. deres tendens til at sværme og genere deres omgivelser.

Kvægmyg bider - de stikker ikke

Selvom et bid fra en kvægmyg umiddelbart ikke ser særligt slemt ud, kan det kort efter kort tid medføre hævelse, blødning og væskeansamlinger – og i mere alvorlige tilfælde kan lægehjælp være nødvendig

 

Behandling

Dyr – som f.eks. kvæg – skal tages ind i stalden for at undgå flere bid fra kvægmyggene. Dyret bør tilses flere gang dagligt og i alvorlige tilfælde bør man kontakte en dyrlæge, som typisk vil behandle dyret med antihistamin og eventuelt også antibiotika.

Hvis et menneske bides af kvægmyg, bør man kontakte en læge. Ofte vil man pr. telefon kunne vurdere om lægehjælp er nødvendig eller ej. Den minimale behandling er almindelig sårpleje. I mere alvorlige tilfælde kan behandling med antihistamin og evt. også antibiotika være nødvendigt. I sjældne tilfælde hvor biddet medfører blodforgiftning, er hospitalsindlæggelse nødvendig.

 

Forebyggelse

I Danmark bides mennesker oftest af kvægmyg i maj måned. Biddene forekommer ofte på steder, hvor kvæg også er til stede. For at undgå biddene bør man derfor være særlig forsigtig i forårsmånederne – og særligt hvis man færdes på steder med kvæg.

Man kan med fordel anvende myggespray eller andre myggemidler i disse perioder. Dette gælder også hvis man i andre perioder af året har observeret bid fra kvægmyg på kvæg, som man f.eks. arbejder med. Bemærk at det ofte er bedre at sprøjte myggemidlerne på tøjet end på kroppen, da dette mere effektivt holder myggene på afstand.

 

Kvægmyggenes livscyklus

Længden af kvægfluernes livscyklus afhænger af arten og omgivelserne. I tempererede egne har de fleste arter 1 generation pr. år, mens der i tropiske egne typisk er flere generationer årligt. Et eksempel på en art med en meget kort udviklingstid kan være Simuliidae damnosum, der kan fuldføre sin livscyklus – dvs. udvikle sig fra æg til æglæggende voksen myg – på under 2 uger.

Æggene, larverne og pupperne findes udelukkende i vand, der er i bevægelse. De præcise ynglesteder hænger i høj grad sammen med arten; nogle kvægmyg yngler på steder med bølger (som f.eks. en søbred), mens andre yngler i næsten stillestående vand (som f.eks. skovsøer). Enkelte arter findes i vand med meget bevægelse som f.eks. floder og endda vandfald.

Kvægmyg findes næsten over hele jordkloden, dog med undtagelse af visse meget kolde egne samt enkelte isolerede øer.

 

Æg

Æglægning: Æggene lægges typisk i klynger på 200 – 300 med et minimum på 30 og maksimum på 800. En voksne hunkvægmyg lægger æg omtrent hver 5. dag, men nogle arter gør det med kortere mellemrum (helt ned til 24 timer). De lægges på enten på genstande i vandet (f.eks. planter, træ eller sten), på vandets overflade eller direkte i vandet, så de synker til bunds. Uanset hvor de lægges, er de altid i kontakt med vand. Læs evt. mere om æglægningen her.

Udseende: Æggene er 100 – 400 µm (mikrometer) lange og æggeformede. De er dækkede af en geleagtig masse og lægges enten i rækker eller rodede bunker. Frisklagte æg er flødefarvede, men de bliver mørkebrune eller sorte inden for 24 timer. Æggene er meget følsomme overfor udtørring og udtørrer hvis den relative luftfugtighed falder til 96% eller derunder.

Udklækning: Æggene udklækkes når fosteret er færdigudviklet, hvilket sker efter få dage, hvis forholdene er favorable nok. Der findes dog nogle arter, hvor æggene kan passere en hel sommer og/eller vinter uden at klækkes.

 

Kvægmyggelarver

Vejrtrækning: Når æggene udklækkes, fremkommer kvægmyggelarverne. De ånder vha. fjeragtige gæller, som kan udtrække opløst ilt fra vandet.

Karakteristika: Kvægmyggelarverne bliver 4 – 12 mm lange og kan nemt ses på objekter under vandet. De har et par “faner” omkring deres munddele, som de bruger til at opfange alger, bakterier og små organiske partikler fra vandet (deres føde). I den anden ende har de nogle små kroge, som de bruger til at spinde tynde tråde. Disse tråde bruges til at drive i vandet i søgen efter et passende sted at fastsætte sig (f.eks. planter, sten eller træ). Når stedet er fundet, bruger larverne igen trådene til at fastholde sig på det nyfundne objekt. Larverne kan benytte samme teknik til påny at drive videre for at finde et nyt objekt at fastsætte sig på.

Territorie: Nogle kvægmyggearters larver forsvarer deres territorie og kan være meget aggressive overfor andre larver i nærheden. Når der er rigelige fødemængder, mindskes det territoriale forsvar dog betydeligt. Koncentrationen af larver er ofte stor ved flodudløb, hvor udløbsvandet er rigt på fytoplankton og andre fødeemner. Larven kan eventuelt finde et nyt opholdssted inden den starter på næste stadie; puppestadiet.

 

Pupper

Forstadie: De fleste arter af kvægmyggelarver spinder en puppe, som de forpupper sig i. Udviklingen af puppen starter inde i den enkelte larves krop, hvor et forstadie til den endelige puppe dannes. Larven udvikler desuden en “gælleplet”, hvor man ofte kan se lidt af den udviklende puppe igennem.

Puppe: Selve puppen er formet som en lille hjemmesko, hvor den lukkede ende vender mod strømmen og den åbne ende vender med strømmens retning. Dette forhindrer puppen i at løsrive sig. Det tager larven en times tid at spinde den endelige puppe, hvilket efterfølges af et hamskifte.

Forpuppelse: Når larven er forpuppet, indtager den ikke nogle former for føde. Puppen bliver gradvist mørkere og mørkere, efterhånden som larvens udvikling skrider frem. Når larven frembryder af sin puppe, flyder det voksne kvægmøl op i en luftboble og flyver afsted såsnart det når vandoverfladen. Alternativt kan kvægmyggen også kravle op på en genstand, der rager op over vandets overflade for kunne lette og flyve afsted.  

 

Voksne kvægmyg

Parring: Selvom kvægmygs parringer i langt de fleste tilfælde foregår i luften, kan det også ske på deciderede parringssteder samt på dyr (f.eks. i ørerne på kvæg). Hvor kvægmyggene parrer sig, afhænger til dels af deres art.

Værter: Der er anatomiske forskelle på kvægmyggene, alt efter om de suger blod fra fugle eller pattedyr (deres værter). Kvægmyg der suger blod fra fugle har f.eks. savtakker på deres kløer (som bruges til at holde fast i fuglenes fjer), hvilket ikke er tilfældet hos den anden gruppe. Mange kvægmyg suger dog både blod fra fugle og pattedyr. De enkelte arter har desuden deres individuelle præferencer for, hvilke dyr de vil suge blod fra. Nogle arter kan flyve over 60 km fra deres udklækkelsessted i søgen efter værter.

Blod: Det er udelukkende er hunkvægmyg, der suger blod, men begge køn ernærer sig af nektar. Hunnerne kan opdeles i 3 grupper: 1) hunner der ikke behøver blod for at udvikle æg, 2) hunner der kan udvikle deres første hold æg uden blod, men efterfølgende skal bruge blod for at kunne udvikle æg  og 3) hunner der skal bruge blod, hver gang de skal udvikle æg. Sidstnævnte gruppe er den mest almindelige. Selve blodsugningen varer ca. 4 – 5 minutter.