Galmyg

Galmyg er en familie af myg (Cecidomyiidae), der består af mindst 783 slægter og 6000 arter på verdensplan. Dette gør galmyggene til den mest artsrige myggefamilie på kloden. I Danmark regner man med, at der findes omkring 600 arter af galmyg.

Noget af det mest karakteristiske ved galmyggene er, at deres tilstedeværelse på en plante resulterer i såkaldte galler. Disse galler er udvækster eller vækstdeformiteter på planten og er en meget central del af myggenes livscyklus.

Midler til bekæmpelse af galmyg kan købes her.

 

Bekæmpelse af galmyg

Galmyg kan betragtes som skadedyr, når de danner galler på planter, som vi dyrker. Det kan både være grønsagsplanter, bærbuske, afgrøder og træer, men også blomster og andre prydplanter.

I private henseender er der som udgangspunkt ingen grund til at forsøge at bekæmpe galmyg, da det er meget vanskeligt og til dels også nytteløst. Dette skyldes især, at galmyggenes skader på planter som regel ikke er særligt omfattende, men også at kemiske sprøjtemidler o.lign. i de fleste tilfælde vil gøre mere skade end gavn, fordi de typisk vil ramme galmyggenes naturlige fjender hårdere end galmyggene.

Galmyggenes naturlige fjender er især snyltemyg, som lægger deres æg i gallerne. Snyltemyggens larve æder æder galmyggen i gallen og formerer sig efterfølgende, hvilket giver næste generation af snyltemyg mulighed for at bekæmpe galmyggene. Takket være de naturlige fjender forsvinder galmyggene normalt med tiden.

Midler til bekæmpelse af galmyg kan købes her.

 

Beskrivelse

Længde: Galmyggene er meget små og svagelige insekter, der normalt kan blive op til 3 mm lange, men typisk kun måler omkring 1 mm. Hos nogle arter kan myggene i sjældne tilfælde blive helt op til 8 mm lange. De mindste arter er kun 0,5 mm i længden.

Vinger: De kan bl.a. kendes på deres behårede vinger, som ellers er usædvanlige i deres orden (Diptera). Vingerne er næsten altid klare, men kan i sjældne tilfælde have mønstre.

Antenner: Næsten alle galmyg meget lange antenner (følehorn), som normalt består af 12 – 14 segmenter. Hos nogle arter kan antennerne dog bestå af helt op til 40 segmenter og hos andre kan antallet være under 12.

Farver: Galmyg er ofte gullige, orange eller rødlige (eller en farve ind i mellem disse). Larverne er oftest gullige eller rødlige, men kan også være hvidlige.

 

Galler

Galler er som nævnt de udvækster eller vækstdeformiteter, som gallemyggenes larver forårsager på planter. Gallerne fremkommer, når larverne æder af plantekødet.

Gallerne fungerer som en slags rede, hvori den voksne galmyg lægger sit æg. Den beskytter ægget mod rovdyr og miljømæssig påvirkning. Den første del af gallen dannes allerede når den voksne myg lægger sig æg i planten. Når larven udklækkes af sit æg, udskiller den nogle hormoner, som får gallen til at ændre form, farve og tekstur, så den i det hele taget bliver mere markant.

Galler forårsages af gallemyggenes larver

I nogle klimaer – som f.eks. det tempererede klima, der findes i Danmark – overvintrer galmyggelarverne i gallerne. Dette gælder f.eks. på planten krybende pil (Salix repens repens), hvor der dannes en såkaldt pilerose – dvs. en en galle på pilens skudspids. Om vinteren er denne type galler nemme at få øje på, da de er de eneste steder på pilen, hvor der fortsat er blade.

På den krybende pil kaldes gallen en ‘pilerose'

 

Reproduktion

Nogle arter af galmyg har nogle særlige reproduktive egenskaber, hvor de f.eks. kan reproducere sig i larvestadiet eller puppestadiet uden forudgående parring.

Hvis larverne har adgang til tilstrækkelige mængder af føde, kan de formere sig på denne måde i adskillige generationer uden at producere voksne myg.

Hos nogle arter kan afkommet i øvrigt også æde dets forældre.

 

Galmyg som skadedyr og nyttedyr

Galmyggenes larver er de egentlige skadedyr, da det er dem, der æder plantevævet og derved danner galler, som skader planterne. Det er med andre ord de larverne af de planteinfesterende galmyg, der med rette kan betragtes som skadedyr.

Det bør dog nævnes, at gallerne ikke altid er et problem; hvis de ikke hæmmer plantens vækst eller hvis planten ikke er en afgrøde, prydplante el.lign., er gallerne ikke noget problem.

Det er desuden langt fra alle galmyggearter, der ernærer sig af levende planter; mange lever af bark, svampe, dødt plantemateriale mv.

Der findes også en del arter af galmyg, hvis larver ikke ernærer sig af vegetabilske materialer, men af andre mider og insekter – dem kan du læse mere om nedenfor.

 

Rovlevende larver

En stor del af galmyggearterne er naturlige fjender af andre skadedyr, der lever på de samme værtsplanter som myggene. Larverne hos nogle galmyggearter er rovdyr og enkelte er endda parasitoide. Disse larvers mest almindelige bytte er bladlus og spindemider, efterfulgt af skjoldlus og derefter andre små byttedyr såsom mellus og tordenfluer.

Fordi larverne ikke bevæger sig meget omkring, skal der være en tilstrækkeligt koncentreret population af byttedyr, før de voksne galmyg lægger æg. Derfor ser man ofte galmyg ofte ved kraftige skadedyrsangreb.

Enkelte arter af galmyg anvendes til skadedyrsbekæmpelse. Dette er f.eks. tilfældet ved bladlus, hvor bladlusgalmyggens larver udsuger bladlusene og derved kan bruges til at bekæmpe dem i drivhuse o.lign.

 

Galmyggearter

Der findes mindst 6000 galmyggearter i verden og estimeret omkring 600 i Danmark. Mange af arterne har endnu ingen danske navne, men en stor del af dem der har, kan ses på listen herunder:

Vær opmærksom på at ikke alle galmyg med danske betegnelser nødvendigvis lever i Danmark!

 

Midler til bekæmpelse af galmyg kan købes her.