Malariamyg kan med rette betragtes som verdens farligste dyr, idet de forårsager 400.000 – 700.000 dødsfald pr. år på verdensplan.
Malaria smitter til mennesker via hunmyggene i Malariamyggeslægten (Anopheles). Hunmyggene suger blod for at kunne producere æg, og disse blodsugninger er bindeleddet mellem mennesket, myggene og malariaparasitterne.
Malariaparasitterne lever inde i malariamyggene og er årsagen til at mennesket får sygdommen malaria. For at parasitterne kan udvikles inde i myggen, skal omgivelserne have den rette temperatur og fugtighed. I modsætning til mennesket lider myggen ikke særlig overlast ved parasitternes tilstedeværelse i kroppen.
Hvilke myg kan overføre malaria?
Der findes omkring 3500 myggearter i verden, som er opdelt i 41 slægter. Mennesker kan kun pådrage sig malaria ved at blive stukket af hunmyggene i Malariamyggeslægten.
Her bør det dog nævnes, at der i Malariamyggeslægten findes omkring 430 myggearter og at det kun er 41 af disse, der er malariaværter og dermed kan overføre malariaparasitten (som i sidste ende resulterer i sygdommen malaria hos mennesket).
Malariamyggenes værter
Selvom de fleste arter af malariamyg både kan smitte dyr og mennesker med malaria, findes der nogle arter, som udelukkende kan smitte dyr og nogle der udelukkende smitter mennesker.
I Afrika – som er det kontinent i verden, hvor problemerne med malaria er mest omfattende – er Anopheles gambiae og Anopheles funestus de to mest udbredte arter af malariamyg, og fælles for begge arter er, at de primært smitter mennesker. De to arter betragtes som de mest effektive malariaværter i verden.
Malarias smittevej
Malariamyggen skal suge blod fra en malariainficeret vært for at kunne overføre malariaparasitten til nye værter (og derved smitte dem med malaria). Nogle myggearter er bedre mellemværter end andre – og hos nogle kan malariaparasitten slet ikke overleve.
Arten A. gambiae har f.eks. en reaktion i immunforsvaret, som indkapsler og dræber parasitterne i myggens mavevæg. Forskere undersøger i dag genetikken bag denne mekanisme i håb om at kunne bruge den til at bekæmpe malaria.
Malariaparasittens udfordringer
Blandt de arter der kan overføre malaria, skal følgende kriterier indfries, for at smitten kan finde sted:
- Immunforsvar: Som nævnt ovenfor har nogle myggearter komplekse forsvarsmekanismer mod parasitter. Dette begrænser parasitternes overlevelsesmuligheder, når de opsuges af en myg.
- Antal: For at malariaparasitten effektivt skal kunne sprede sig, skal der være et tilstrækkeligt antal mellemværter (malariamyg) og værter (mennesker og dyr) i lokalområdet.
- Livstid: Når malariaparasitterne indtages af en myg, skal de have tid til at udvikle sig i myggen, før de kan overføres til mennesker. Varigheden af denne periode er 10 – 21 dage og afhænger af parasittens art samt af temperaturen i omgivelserne. Set i lyset af at voksne hunmyg sandsynligvis kun overlever et par uger i naturen, efterlader dette ikke parasitten meget tid til at blive overført til en ny vært. Myggene skal med andre ord overleve lang tid nok for at kunne smitte en ny vært med malaria.
- Kapacitet: Hver enkelt myg skal bære et tilstrækkeligt antal parasitter i deres spyt for at kunne smitte en ny vært.
- Kontakt med mennesker: Malariamyggene skal leve tæt på mennesker for at kunne smitte nye værter.
Malariamygs udbredelse
Der findes malariamyg over hele verden – kun med undtagelse af Sydpolen (Antarktis) – men det er ikke alle steder, at myggene smitter mennesker. Dette skyldes to ting:
- Det er forskellige arter, der lever de forskellige steder (som nævnt er det kun omkring 8 – 10% af malariamyggearterne, der kan overføre malaria til mennesket)
- Malariaparasitten er udryddet mange steder (selvom malariamyggene er til stede, er sygdommen udryddet)
I Danmark f.eks. findes der 3 arter af malariamyg, men i praksis smitter de ikke mennesker med malaria, fordi sygdommen (dvs. malariaparasitten) har været udryddet siden 1946.
De steder hvor der er risiko for at blive smittet med malaria, opdeles generelt i to grupper:
- Epidemiske områder (dvs. steder hvor mennesket forholdsvis smittes med malaria – i disse områder er risikoen for smitte høj)
- Tidligere epidemiske områder (dvs. steder hvor malaria betragtes som udryddet, men hvor der altid er en risiko for, at de malariabærende myg genintroduceres)
På kortet ses udbredelsen af de forskellige arter af malariamyg i verden (kortet stammer fra cdc)
Livscyklus
Som alle andre myg er malariamyggenes livscyklus opdelt i 4 stadier:
- Æggestadiet
- Larvestadiet
- Puppestadiet
- Voksenstadiet
De første 3 stadier udspiller sig under vand og varer 5 – 14 dage afhængigt af arten og temperaturen. Voksenstadiet starter, når hunmyggen bliver vært for malariaparasitten.
Perioden fra æg til voksen varierer meget fra art til art og afhænger desuden i høj grad af temperaturen. Malariamyg kan udvikles på helt ned til 5 dage, men udviklingstiden er normalt 10 – 14 dage i tropiske klimaer.
Æggestadiet
Voksne hunmyg lægger 50 – 200 æg pr. æglægning. Æggene er ca. 0,5 x 0,2 mm. De lægges direkte på vand og er unikke, idet de har flydelegemer på begge sider. Æggene er ikke modstandsdygtige overfor tørke. Normalt udklækkes de udklækkes inden for 2 – 3 dage, men i koldere klimaer kan det tage op til 2 – 3 uger.
Æggene kan lægges i mange forskellige habitater, men de fleste arter foretrækker rent, uforurenet vand. Man har fundet malariamygs æg og larver i ferskvands- og saltvandsmarsk, mangrovesumpe, rismarker, grøfte med græs, siderne af åer og floder samt i vandpytter. En stor del af arterne foretrækker habitater med vegetation, mens andre foretrækker habitater uden vegetation.
Larvestadiet
Myggelarverne har veludviklede hoveder med “børster” på munddelene, som bruges til at indtage føde. Larverne er benløse med en segmenteret abdomen.
De fleste myggearters larver trække vejret under vandet vha. et rørlignende respirationsorgan, som er larvens eneste forbindelse med vandoverfladen. Malariamyggelarver har dog ikke dette organ, men flyder i stedet i vandoverfladen (så deres kroppe ligger parallelt med vandoverfladen). De trækker vejret via det 8. segment i deres abdomen og skal derfor ofte op til vandoverfladen.
Larverne bruger det meste af deres tid på at æde alger, bakterier og andre mikroorganismer i overfladevandet. Hvis larverne forstyrres, dykker de ned under overfladen. Larverne kan både svømme ved at vrikke med kroppen samt ved fremdrift der genereres af deres børstelignende munddele.
Larvestadiet er opdelt i 4 stadier, som alle ender i et hamskifte, hvor larven frakaster sit exoskelet.
Puppestadiet
Puppen har form som et komma, når den ses fra siden. Hovedet og overkroppen er samlet i en cephalothorax (et sammensmeltet led), mens abdomen stikker ud nedenunder.
Ligesom larverne skal pupperne ofte op til vandoverfladen for at trække luft. Selve vejrtrækningen foregår via et par trompetlignende åndedrætsorganer, som sidder på cephalothoraxen. Efter et par dage i puppestadiet splittes rygdelen af cephalothoraxen og den voksne myg frembryder.
Voksenstadiet
Ligesom alle andre myg er malariamyggenes kroppe opdelt i 3 sektioner: hoved, overkrop og abdomen.
Malariamyg kan kendes fra andre myg på deres palper (føleorganer omkring munddelene), der er ligeså lange som deres snaber (som de bruger til at suge blod). Et andet kendetegn er deres vinger, som har blokke af hvide og sorte skæl. Herudover er der også deres hvileposition: malariamygs abdomener vender opad (med enden i vejret), hvor andre myg ligger nogenlunde parallelt med den overflade, de sidder på.
De voksne myg parrer sig normalt inden for et par dage efter frembrydelsen af pupperne. Hos de fleste arter danner hannerne store sværme, som hunnerne flyver ind i for at parre sig.
Hannerne lever i en uges tid. De lever af nektar og andre sukkerkilder. Hunnerne indtager også sukker for at få energi, men skal bruge blod for at kunne udvikle æg. Når hunmyggen har indtaget et komplet blodmåltid, hviler hun sig i et par dage for at fordøge blotdet og udvikle æggene. Varigheden af denne proces afhænger af temperaturen, men i tropiske klimaer tager det normalt 2 – 3 dage. Når æggene er fuldt udviklede, lægger hunnen dem og opsøger herefter en ny vært.
Denne proces gentages indtil hunnen dør. Voksne hunmyg kan leve i en måned eller mere i fangeskab, men lever sandsynligvis kun omkring 1 – 2 uger i naturen (det er ikke muligt at måle deres levetid i naturen). Deres muligheder for overlevelse afhænger af temperaturer og fugtighed, men også deres evne til at suge blod uden at blive dræbt af deres vært. Herudover har de voksne malariamyg naturligvis også deres rovdyr.
Bekæmpelse af malaria
Bekæmpelse af malaria og malariamyg har længe været en høj prioritet på globalt plan. Dette gælder især i Central- og Sydafrika, hvor millioner af mennesker har mistet livet til sygdommen.
Malaria er en ældgammel sygdom, men det var muligt at udrydde den i det meste af verden (Europa, Nordamerika, Caribien, dele af Asien samt den sydlige del af Centralamerika) ved en række udryddelseskampagner i 1940'erne. Dette er dog aldrig lykkedes i Afrika, da det ikke er en let opgave.
Det er værd at bemærke, at effektiv bekæmpelse ikke nødvendigvis indebærer udryddelse af alle malariamyg (hvilket er meget vanskeligt), men derimod udryddelse af malariaparasitten – som det f.eks. er tilfældet i Europa og Nordamerika.
Undgå stik fra malariamyg
Hvis du skal rejse til et land eller område, hvor der er risiko for at blive smittet med malaria, bør du konsultere en læge med forstand på rejsemedicin først. Her vil du typisk få medicin mod malaria, men også rådgivning om hvordan du minimerer risikoen for at pådrage dig malaria og andre lokale sygdomme. Lægen vil også kunne fortælle dig om symptomerne på malaria, behandling, diagnose osv,