Stor kålflue (Delia floralis) er et skadedyr på kål og andre korsblomstrede afgrøder, tæt beslægtet med den mere kendte lille kålflue (Delia radicum). Begge arter giver store problemer i kålmarker og køkkenhaver, fordi deres larver lever af rødderne og svækker planterne. Den store kålflue udvikler sig langsommere end den lille, men kan være mindst lige så ødelæggende, da den ofte angriber senere på sæsonen, når kålplanterne allerede er godt i vækst.
Her gennemgår vi, hvordan man kender den store kålflue, hvor den lever, hvordan man opdager et angreb, dens livscyklus, samt hvordan man kan forebygge og bekæmpe den i Danmark.
Hvordan ser en stor kålflue ud?
Den voksne store kålflue minder meget om en almindelig husflue, men er en smule mindre og mere slank:
-
Størrelse: Ca. 6–8 mm lang.
-
Farve: Grå med mørke længdestriber på forkroppen.
-
Vinger: Klare og forholdsvis store.
-
Hoved: Store, rødlige sammensatte øjne.
Larverne er dem, der gør skade:
-
Størrelse: Op til 8–9 mm lange, en smule større end lille kålflues larver.
-
Udseende: Benløse, hvide til cremefarvede, tilspidset i den ene ende.
-
Levested: Gnaver i hovedrødder og siderødder, hvor de laver brune gange og rådangreb.
Æggene er små, hvide og aflange, og de lægges ved rodhalsen af værtsplanterne.
Hvor lever stor kålflue, og i hvilke miljøer trives den?
Stor kålflue angriber korsblomstrede planter, primært:
-
Hvidkål, rødkål og grønkål.
-
Blomkål, broccoli og rosenkål.
-
Foderroer og andre korsblomstrede specialafgrøder.
Den foretrækker fugtig, løs jord, som gør det let for larverne at bevæge sig omkring rødderne. Fluen findes både i private haver og i professionel produktion i hele landet.
Hvordan opdager man et angreb af stor kålflue?
De første symptomer viser sig på planterne:
-
Slappe blade, selv i fugtig jord.
-
Gulning af de nederste blade, efterfulgt af visning.
-
Døde planter, især i rækker med unge kål.
-
Larver eller pupper på rødderne, når en plante trækkes op.
-
Brune, rådne gange i rodhals og siderødder.
Stor kålflue forveksles ofte med lille kålflue, og det er svært at skelne angrebene i marken uden nærmere analyse.
Hvordan ser stor kålflues livscyklus ud?
-
Overvintring: Pupperne overvintrer i jorden.
-
Forår: Voksne fluer klækker i maj–juni og begynder at lægge æg.
-
Æg: Lægges ved planternes rodhals, ofte i små grupper.
-
Larver: Klækker efter ca. en uge og gnaver sig ind i roden.
-
Udvikling: Larverne lever 3–4 uger, før de forpupper sig i jorden.
-
Ny generation: Voksne fluer dukker op i juli–august.
I modsætning til lille kålflue har stor kålflue normalt én generation per år i Danmark. Det betyder, at skaderne ofte koncentrerer sig i midt- og sensommeren.
Hvordan undgår man problemer med stor kålflue?
Forebyggelse er den mest effektive strategi:
-
Fiberdug: Dæk kålplanter straks efter såning eller udplantning, så fluerne ikke kan lægge æg.
-
Afgrøderotation: Undgå at dyrke kål samme sted år efter år – larver og pupper kan overleve i jorden.
-
Plantevalg: Tidlige sorter kan nå at etablere sig bedre, inden larverne når at gøre størst skade.
-
Fjern planterester efter høst, så pupperne ikke bliver i jorden.
-
Fast jord: Tryk jorden omkring planternes rodhals, så det er sværere for fluerne at placere æg.
Hvordan bekæmper man stor kålflue?
I private haver
-
Brug insektnet eller fiberdug som en barriere.
-
Fjern og destruer hårdt angrebne planter.
-
Sørg for løbende inspektion, især i juni og juli.
I professionel produktion
-
Forebyggelse gennem net og afgrøderotation er vigtigst.
-
Biologiske midler som nematoder kan anvendes mod larver i jorden.
-
Kemisk bekæmpelse er stærkt begrænset i Danmark og bruges kun undtagelsesvist i erhvervsmæssig produktion.
Hvor i Danmark er stor kålflue mest almindelig?
Stor kålflue er udbredt i hele Danmark, men problemerne er størst:
-
I marker og haver med kålproduktion i Østjylland, på Fyn og Sjælland.
-
I fugtige og varme somre, hvor fluen udvikler sig hurtigere.
-
I køkkenhaver uden fiberdug, hvor fluerne har fri adgang til at lægge æg.
I modsætning til lille kålflue ses skaderne oftest senere på sæsonen, hvilket gør den særlig problematisk for sent modnende kåltyper.