Lus – Temaforside

Her finder du en oversigt over alle vores artikler om lus. Temaet omhandler især de tre lusearter, der lever på mennesker:

Du kan læse om hundelus og kattelus her.

Resten af artiklerne i temaet handler om to ting: 1) hvordan man behandler lus og 2) hvilke lusemidler der er mest effektive:

Herudover har vi også samlet en række hyppigt stillede spørgsmål om lus, hvor du bl.a. kan læse om hvordan lus ser ud, deres livsclyklus, æg, trivsel i sengetøj osv. 

I resten af denne artikel kan du læse mere om lus generelt.

 

Hvad er lus?

Lus er små vingeløse insekter, der suger blod fra mennesker og dyr. Der findes ca. 5000 lusearter, som alle tilhører ordenen Phthiraptera. Ud af de 5000 kendte lusearter er ca. 4000 fuglelus og ca. 800 pattedyrslus.

Alle lus er såkaldte obligate parasitter, hvilket betyder, at de kun kan fuldføre deres livscyklus, hvis de finder en passende vært. Hvis ikke dette lykkes, kan lusene ikke reproducere sig.

Lus er små, vingeløse insekter, der lever af at suge blod fra mennesker og dyr

Der findes ca. 5000 lusearter, hvoraf kun 3 suger blod fra mennesker

Lus kan leve på alle varmblodede dyr med undtagelse af kloakdyr (Monotremata), skældyr (Manidae), flagermus (Chiroptera) og hvaler (Cetacea). Lus lever alle de steder, hvor deres værtsdyr lever. De findes endda på Sydpolen, hvor pingviner kan have op til 15 forskellige lusearter på sig.

Lus kan fdesuden ungere som mellemværter for sygdomme som f.eks. tyfus.

 

Menneskets 3 lusearter

Hovedlus findes normalt i håret. Hovedlus er mest almindelige hos børn. Voksne kan dog også få hovedlus – især hvis de lever sammen med børn. Kvinder og piger er generelt mere udsatte for hovedlus end mænd og drenge, hvilket hænger sammen med, at de ofte har længere hår.

Fladlus findes normalt omkring kønsdelene, men kan også forekomme i ansigsthår, øjenvipper, øjenbryn, armhuler, brysthår og i sjældne tilfælde hovedbunden.

Kropslus lever i tøjsømme. Det er også her, de lægger deres æg. Kropslus opholder sig kun på menneskekroppen, når de indtager føde.

 

Interessante fakta om lus

  • Kropslus har den mindste arvemasse af alle kendte insekter
  • Lus har været overalt i de menneskelige samfund frem til Middelalderen (nogle steder også senere)
  • Lus indgår i folkeviser, fortællinger og sange fra hele verden
  • Lus er artsspecifikke – dvs. hver luseart sætter sig kun på én værtstype (det er bl.a. derfor, at lus fra kæledyr ikke kan smitte til mennesker – og omvendt)
  • De fleste værter har kun en eller to lusearter, der kan leve på dem; men mennesket har hele tre!