Kropslus

Forekomst: Kropslus (Pediculus humanus humanus) er den ene af de tre lusearter, der kan leve på mennesker (de andre er hovedlus og fladlus. Kropslus lever i sømme og folder i tøj, hvor de også lægger deres æg. 

Føde: Kropslus lever af menneskeblod. De kan overleve i op til 1 måned i tøj. I stuetemperatur dør de inden for 5 – 7 dage, hvis de falder af deres vært.

Bekæmpelse: Bekæmpelse af kropslus handler om hygiejne; dvs. at gå i bad dagligt, skifte tøj hver dag og vaske sit tøj ved minimum 55 grader. Tørretumbling af tøjet hjælper også til at dræbe lusene og deres æg.

Midler til bekæmpelse af kropslus kan købes her.

 

Beskrivelse af kropslusen

Kropslus ligner hovedlus til forveksling og i praksis kan man kun se forskel på de to vha. et mikroskop. Kropslus er dog en smule større end både hovedlus og fladlus.

Ligesom de to andre lusearter har kropslus seks ben og er vingeløse. De er 2,5 – 3,5 mm lange og brune eller gråhvide i farven. Nymferne (som er forstadier til voksenstadiet) er dog mindre end de voksne lus.

Umiddelbart efter en lus har indtaget blod, kan dens farve blive mere rødlig. Når fordøjelsen starter, forsvinder den rødlige farve igen.

Kropslus er også mere sejlivede end de andre lus; hovedlus og fladlus er meget afhængige af kropsvarme og dør hvis de adskilles fra deres vært i mere end 24 timer.

Kropslus er mere hårdføre, fordi de lever på tøj og er i stand til at overleve i op til 1 uge uden føde eller kontakt med deres vært.

Kropslus får en mere rødlig farve, når de indtager føde

Kropslus får en mere rødlig farve, når de indtager blod

Kroplus er dog fortsat meget følsomme overfor ændringer i temperatur og fugtighed, og man har observeret dem forlade døde mennesker og individer med høje kropstemperaturer.

Hvis man går med flere tøjlag på en dag, hvor vejret er varmt, kan lusene bevæge sig ud i de ydre lag for at regulere temperaturen. De færdes dog normalt ikke på ydersiden af tøjet og er derfor ikke synlige. Hvis de ses på tøj, er dette et tegn på et meget kraftigt luseangreb.

Man mener i øvrigt, at kropslusene udviklede sig fra hovedlus, efter at mennesket begyndte at gå med tøj.

 

Symptomer

Kropslus og deres æg kan findes i tøjets sømme, men ses normalt ikke på huden. Deres bid giver små røde buler i huden, som forårsager kraftig kløe, der typisk er værst om natten. Når man klør i disse buler, bliver de til små sår, som fortsat klør.

Bulerne og sårene findes normalt på overkroppen, i armhulerne og omkring livet. De kan opstå alle de steder, hvor tøjsømmene presser mod eller i tæt kontakt med huden. Dette kan f.eks. være ved buksekanten, BH-stropper o.lign.

Hvis man er infesteret af lusene i længere tid eller bliver det gentagne gange, kan den angrebne hud blive tykkere eller ændre farve.


 

Risikofaktorer

At leve i overfyldte eller urene omgivelser. Mennesker der lever meget tæt sammen og ikke bader ofte eller vasker deres tøj ofte (som f.eks. hjemløse, flygtninge osv.) har en øget risiko for at få kropslus.

 

Behandling af kropslus

Kropslus lever i tøjsømme og tøjfolder, og lægger også deres æg her. De dræbes ved at vaske tøjet i varmt vand – dvs. 60°C eller derover. Vasketiden skal være minimum 20 minutter.

Kropslus er kun at finde på huden, når de skal suge blod. Hvis man går i bad dagligt og går i rent tøj, har de med andre ord meget ringe levevilkår.

Selvom almindelig hygiejne normalt er tilstrækkeligt til bekæmpe lusene, kan tørretumbling bidrage til bekæmpelsen, idet hverken lusene eller æggene kan tåle den varme luft.

Midler til bekæmpelse af kropslus kan købes her.

 

Undgå kropslus

Kropslus kan undgås ved at gå i bad regelmæssigt og skifte tøj dagligt (og kun skifte til rent tøj!). Man bør også vaske alt sit tøj ved minimum 55 grader, hvis man er angrebet af lusene.

Hvis man bor mange mennesker tæt sammen, øger dette som nævnt risikoen for kropslus. Derfor kan mere plads i boligen også være med til at sikre, at lusene undgås i fremtiden.