Okseklæger og hesteklæger

Forekomst: I Danmark forekommer okseklæger og hesteklæger kun i sommerhalvåret, mens de i andre lande kan være til stede hele året. De fleste steder i Europa ses okseklægen mest i maj og juni, mens hesteklægen er mest almindelig i perioden juni – august. Klægerne er kun aktive i dagtimerne og stort set kun på varme, solrige dage. 

Føde: Voksne okseklæger og hesteklæger lever af nektar, men hunnerne skal bruge blod for at kunne udvikle æg. Derfor bider de mennesker og dyr. Selvom klæger normalt altid suger blod fra levende værter, har man observeret hesteklæger, der ernærede sig af ådsler. Hesteklæger angriber især heste, ponyer og rådyr, hvor okseklægen foretrækker kvæg. Begge arter angriber også mennesker og andre dyr.

Bekæmpelse: Der findes ingen måder at bekæmpe klæger på. Det eneste man kan gøre, er at forsøge at undgå deres bid ved at påføre de mest virksomme myggemidler (se nedenfor). Nogle forskere benytter sig af specielle fælder, men dette er ikke en løsning, der kan anvendes generelt.

 

Undgå bid fra okseklæger og hesteklæger

Den bedste måde at undgå bid fra okse- og hesteklæger på, er ved at bruge de mest effektive myggemidler på huden og tøjet. Selvom myggemidler er mest virksomme overfor myg, har de fleste af dem også en vis effekt overfor klæger.

Vi anbefaler midlerne nedenfor mod okseklæger og hesteklæger:

Disse midler anbefales til at undgå bid fra klæger

 

Behandling af klægbid

Klæger bider – de stikker ikke (som f.eks. myg, bier og hvepse). Deres munddele er meget skarpe og laver et trekantet sår i huden på deres vært. I klægernes spyt findes et antikoagulerende stof, der hæmmer blodets evne til at størke. Dette gør det lettere for klægerne at drikke blod fra deres værter.

Et bid fra en okseklæg eller hesteklæg skal behandles som bid fra alle andre klæger – dvs. ved at:

  • rense biddet
  • påføre lindrende midler

Vi anbefaler midlerne der ses herunder, fordi de erfaringsmæssigt er mest effektive:

Disse midler anbefales til behandling af klægbid

 

I mere alvorlige tilfælde – hvor der f.eks. forekommer store hævelser og/eller afløber væske fra biddet – bør man opsøge læge.

Hvis klægbiddet klør, kan man med fordel også anvende midlerne ovenfor, da de er kløestillende.

 

Okseklæg eller hesteklæg?

En hesteklæg (Tabanus sudeticus) bliver normalt ca. 2,5 cm lang og er den største klægart i Danmark. En okseklæg (Tabanus bovinus) bliver normalt omkring 2,0 – 2,5 cm lang og er dermed den næststørste art her i landet.

Vi har netop samlet informationerne om de to arter i én artikel, fordi de ligner hinanden meget og fordi de ofte forveksles. I det følgende gennemgår vi nogle af forskellene i udseendet på de to arter:

Okseklæg

Okseklægen er brunlig i farven og generelt lidt mindre end hesteklæg.

Okseklægens krop er dækket af brune eller blegrøde bånd med lysebrune eller grålige trekanter ned ad ryggen. Trekanterne når næsten helt op til det forrige bånd. 

En okseklæg er brunlig med lysebrune eller grå trekanter på ryggen

Hesteklæg

Hesteklægen er mørk (ofte sort) og gul i farven, og lidt større end okseklæg.

Hesteklægens krop er dækket af mørke eller sorte bånd med små gule trekanter ned ad ryggen. Trekanterne når ikke op til det forrige bånd. 

Hesteklæg er mørke (sorte) med gule trekanter på ryggen

Der findes også andre forskelle på de to arter, som f.eks. farverne på segmenterne i deres antenner samt på båndene på deres abdomener.


 

Æg og larver

Hesteklæger lægger æg i sumpede områder, men man ved ikke meget om hverken deres æg eller larver.

På samme måde ved man heller ikke meget om okseklægernes æg eller larver. Nogle forskere mener, at okseklægernes larver lever ved søbredder.

 

Andre karakteristika

  • Brummen: Hesteklæger brummer, når de flyver og kan derfor sagtens høres på korte afstande. De stopper dog med at brumme, umiddelbart inden de lander og selve landingen kan kun knapt mærkes, så det er vanskeligt at gardere sig mod dem.
  • Heste: Når heste bliver bidt af hesteklæger, kan de også få kraftige symptomer, som bl.a. kan inkludere store hævelser. Heste plages dog ikke kun af hesteklæger, men også regnklæger og andre insekter.
  • Flyvning: Okseklæger såvel som hesteklæger er gode flyvere, der både er hurtige og gode til at manøvrere. Dette gør det vanskeligt at dræbe dem.
  • Skygge: Som alle andre klæger undgår heste- og okseklæger skyggefulde og kølige steder. De flyver kun omkring i dagtimerne og næsten kun på varme dage med sol.
  • Hanner: Hannerne drikker ikke blod. De foretrækker at opholde sig i skovområder, hvor de er territoriale.