Mølarter

Klædemølfældermelmølfælder og mølposer anbefales til forebyggelse og bekæmpelse af møl:

Fakta om mølarterne

Det estimeres, at der findes omkring 160.000 mølarter i verden. I Danmark er antallet omkring 900, hvis man fraregner visse arter af småsommerfugle.

Ud af disse arter er der imidlertid kun ca. 15 arter, der betragtes som egentlige skadedyr og heraf er kun 4 af arterne almindeligt forekommende.

I denne artikel kan du læse om størstedelen af de mølarter, der betragtes som skadedyr i Danmark. Nogle steder er der linket videre til mere uddybende artikler om den enkelte mølart.

 

Almindelige mølarter

Af de mølarter der betragtes som skadedyr, er arterne herunder de mest almindelige i de danske husholdninger.

 

Klædemøl

Klædemøl (Tineola bisselliella) minder meget om pelsmøl. Den mest markante forskel er, at pelsmøl har 3 sorte pletter på hver vinge, som klædemøllene ikke har. Pletterne kan dog slides af.

Klædemøllets larver lever af organiske materialer såsom uld, pels, silke, fjer, hår o.lign. De findes derfor ofte i tekstiler såsom hengemt tøj, tæpper, møbelbetræk o.lign.

Læs evt. mere om klædemøl her.

Klædemøl er en af de mest almindelige mølarter i Danmark

 

Pelsmøl

Pelsmøl (Tinea pellionella) minder – som nævnt ovenfor – om klædemøl, hvor den mest markante forskel er pelsmøllenes 3 sorte pletter på hver vinge. Pelsmøl kan dog også forveksles med frømøl, der også har sorte pletter på vingerne.

Pelsmøllets larver ernærer sig primært af pels, hår, fjer og tekstiler, men kan også leve af enkelte andre materialer som f.eks. visse tørre fødevarer.

Læs evt. mere om pelsmøl her.

Pelsmøl er næsten ligeså almindelige som klædemøl

 

Tofarvet frømøl

Tofarvet frømøl (Plodia interpunctella) er nemt at adskille fra de andre møl, fordi den øverste tredjedel af deres vinger er lysegrå, mens den resterende del er kobberrød. De kan dog forveksles med melmøl, fordi de to arter lever på de samme steder og forårsager de samme skader.

Det tofarvede frømøls larver kan æde en lang række plantematerialer, men i boliger og virksomheder angriber de især tørre fødevarer såsom rosiner, mel, krydderier, nødder, brød, korn, pasta, ris, tørrede frugter, morgenmadsprodukter o.lign. De ses af og til også i andre fødevarer såsom chokolade, kakao, pulverkaffe mv.

Læs evt. mere om tofarvede frømøl her.

Tofarvet frømøl er den art af møl, der oftest angriber fødevarer i Danmark

 

Frømøl

Frømøl (Hofmannophila pseudospretella) har adskillige sorte pletter på vingerne og kan derfor forveksles med pelsmøl, som dog kun har 3 pletter på hver vinge.

Frømøllets larver er næsten altædende og kan overleve vha. næsten alle plantematerialer samt en række animalske materialer. De kan også angribe tekstiler, men i praksis er det oftere klædemøl og pelsmøl, der gør dette.

Læs evt. mere om frømøl her.

Blandt de mølarter der betragtes som skadedyr, er frømøllene en af de største

 

Mindre almindelige mølarter

Herunder ses 6 af de mindre almindelige mølarter, der også betragtes som skadedyr. Bemærk at alle arterne herunder stort set kun findes i fødevarevirksomheder og kun sjældent i private husholdninger.

 

Klistermøl

Klistermøl (Endrosis sarcitrella) kan nemt kendes fra de andre mølarter på deres karakteristiske hvide “skuldre” – dvs. den øverste del af deres vinger.

Klistermøllets larver er næsten altædende, men de er ikke længere et særligt udbredt problem i de danske husstande. Dette skyldes, at de kun formerer sig i meget fugtige omgivelser og at de fleste nutidige boliger er alt for tørre til at de kan trives heri.

Læs evt. mere om klistermøl her.

Før i tiden var klistermøl en almindeligt forekommende mølart, men i dag er den mindre almindelig

 

Melmøl

Melmøl (Ephestia kuehniella) minder meget de tofarvede møl, fordi de udvikler sig ensartet, lever de samme steder og angriber mange af de samme fødevarer. Melmøl er dog meget mere sjældne i husholdninger end de tofarvede frømøl.

Melmøllets larver ernærer sig især af mel, fordi hunmøllene foretrækker at lægge sine æg heri. Larverne kan dog leve af en del andre tørre fødevarer som f.eks. korn, morgenmadsprodukter, gryn m.fl.

Læs evt. mere om melmøl her.

Melmøl forekommer næsten kun i fødevarevirksomheder og kun sjældent i husstande

 

Kakaomøl

Kakaomøl (Ephestia elutellea) kaldes også tobaksmøl og minder meget om melmøl samt daddelmøl.

Kakaomøllets larver lever især af tørre planteprodukter såsom kakaobønner, nødder, tørret frugt og tobak. Det kan også angribe morgenmadsprodukter, udtørret kød, dyreådsler, tørt træ og døde insekter i f.eks. insektsamlinger.

Kakaomøl er en mølart, der primært lever af kakaobønner, chokolade, tobak mv.

 

Daddelmøl

Daddelmøl (Cadra cautella) kaldes også figenmøl, mandelmøl samt chokolademøl og forveksles ofte med kakaomøl og rosinmøl.

Daddelmøllets mange tilnavne illustrerer meget godt den brede vifte af fødevarer, det angriber. Det drejer sig især om tørrede frugter såsom dadler, figner, rosiner, svesker mv., men også korn og kornprodukter, bønner, gryn, majs, ris, nødder, chokolade m.fl. Larverne kan i øvrigt også være kannibalske og æde deres søskende.

Daddelmøllet har mange tilnavne og kan nemt forveksles med andre arter af møl

 

Tapetmøl

Tapetmøl (Trichophaga tapetiella) adskiller sig meget fra de andre skadedyrsmøl pga. dets udseende; dets hoved samt den nederste halvdel af dets vinger er hvide, mens den øverste halvdel af vingerne er mørke.

Tapetmøllet lever især af animalske materialer såsom fjer, pels, skind, læder o.lign. Tapetmøl trives kun i fugtige omgivelser og er meget mindre almindeligt forekommende i dag end før i tiden.

Tapetmøl er nemme at kende fra andre arter pga. deres udseende

 

Humlevoksmøl

Humlevoksmøl (Aphomia sociella) er en af de større mølarter og kan blive op til 2 cm langt samt have et vingefang på op til 4 cm.

Humlevoksmøllets larver lever af et stof, som findes i insektboer – især i humlebiboer, men også i hvepseboer, gedehamsereder, fuglereder og honningbistader.

Humlevoksmøl er en stor mølart - bemærk at hunnerne (som ses på billedet) ikke ligner hannerne

 

Vinmøl

Vinmøl (Oinophila v-flava) adskiller sig en del fra de andre møl, der betragtes som skadedyr, da de ikke angriber fødevarer eller tekstiler.

I naturen lever vinmøllets larver især af bark på små træer og buskads. I husholdninger og virksomheder findes de især i fugtige kældre, hvor de lever af mug på væggene, men også kan angribe skimlede korkpropper (i f.eks. vinflasker) og visse tørrede fødevarer.

 

Rosinmøl

Rosinmøl (Cadra figulilella) forveksles ofte med daddelmøl.

Rosinmøllets larver lever især af tørrede frugter såsom rosiner, figner, dadler osv., men også af skadede eller skimlede druer på vinranker. Rosiner angribes indtil de bliver for tørre. Herudover kan rosinmøllene også ernære sig af kakaobønner, cashewnødder og nedfaldne bær.

 

Andre betegnelser

Husmøl

Husmøl er en løs betegnelse der bruges om møl, som trives i hjemmet. I praksis bruges betegnelsen især om klædemøl, men anvendes også om pelsmøl, frømøl og tofarvede frømøl (eftersom det netop er de møl, der er mest almindeligt forekommende i de danske hjem).

Ordet husmøl opstod sandsynligvis i 1800- eller 1900-tallet, hvor klædemøllet var et stort problem i de danske hjem. Dette forklarer også betegnelsens særlige tilknytning til klædemøllene.

 

Tøjmøl

Tøjmøl er en gruppebetegnelse om de møl, der lægger deres æg på tekstiler. Larverne lever normalt af den tekstil, de udklækkes på og beskadiger den derfor også.

Når man taler om tøjmøl, refererer man især til klædemøl og pelsmøl, da det netop er disse to arter, der især angriber tøj. Frømøl kan dog også angribe tekstiler og inkluderes derfor også i denne betegnelse.

Læs evt. mere om tøjmøl her.

 

Fødevaremøl

Fødevaremøl er en gruppebetegnelse om de møl, der lægger deres æg på fødevarer. Larverne lever af den fødevare, de udklækkes på og beskadiger den derfor også.

Selvom fødevaremøllene inkluderer alle møl, der lægger æg på fødevarer, bruges betegnelsen især om frømøl og tofarvede frømøl, da de netop er de mest almindelige fødevaremøl i Danmark.


Klædemølfældermelmølfælder og mølposer anbefales til forebyggelse og bekæmpelse af møl: